Aabye omk. 1850
Klik for stort kort
Aabye omk. 1850
Klik for stort kort
Aaby (indtil ca. 1300: Aby) betyder 'byen ved åen', dvs. ved Århus Å. Åbyhøj betyder Aaby på højen, fordi denne nyere del af byen ligger på bakken op til 60 meter højere end selve Aaby. Åbyhøj centrum ved Silkeborgvej (Kvickly) ligger 30 meter højere end Aaby.
Aaby er anlagt i tiden før 800 e.Kr. Det er den ældste havn i Århus-dalen, indtil fjordindløbet sander til, og havnen herefter lægges ved Århus-bugten. Aaby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri.
Aaby omtales første gang i biskop Skjalm Vognsens gavebrev. Han arvede gods i Aaby efter sin bror, og skænkede dette omkring 1210 til Århus Domkapitel.
Den er også et udflugtsmål, når man en sommereftermiddag sejlede op langs Aarhus å, mod Brabrand sø.
Gåsemadegrøften
Krydser Åbyvejen, omk. 1900
Gl. Aaby kirke i baggrunden
Gåsemadegrøften
gik forbi Aaby Skole
Gl. Aaby i dag
Søren Madsens Gang
Fra Tousvej var der en grøft, Gåsemadegrøften ('made' betød eng), der løb ud i Århus å ved Frichs Fabrikker. Denne var i mange år byens kloak, til stor gene for beboerne. Så i 1930'erne blev den lagt i rør. Lige sydvest for Frichs Fabriker var der en anløbsplads ved Århus Å, Masager kaldet, hvorfra man afleverede og afsendte varer. Især siv fra Brabrand Sø. Sivfletning var et stort bierhverv for åbyboerne, og sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København. Masager var i en periode også et yndet badested.
Læs mere Fiskerhuset ved Århus Å.
I dag kaldes den oprindelige by Gl. Aaby; men der findes imidlertid ikke i området en landsby der hedder Aaby - uden 'gammel' foran. Og så er det officielle navn ifølge Stednavneudvalget Åby - slet og ret.
Dele af Gl. Aaby ligner den dag i dag en gammel landsby, med flere gamle bindingsværkshuse, hvoraf nogle er stråtækte. Den tidligere Aaby Kommune ønskede at bevare det gamle landsbysamfund. Men i bygningsvedtægten fra 1962 var hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet øst herfor udlagt til etageboligbebyggelse i op til fire etager, og byplanvedtægt fra 1957 gav mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse. Denne plan blev heldigvis ikke til noget, og landsbyen har bevaret mange fine gamle kulturhistoriske og byarkitektoniske træk.
Silkeborgvej mod Århus
Åbyhøj ligger på en bakke ca. 60 meter højere og lidt nord for Aaby. Denne bydel med dens villaer blev dannet i 1870-80'erne omkring Silkeborg- landevejen, som blev anlagt i 1854.
Rigtig gang i byggeriet kom der, da grosserer Homann i 1898 udstykkede sine jorder ”Aabyhøj” (i dag Bakke Allé 1).
Det varede længe inden denne bydel fik et navn. Man kaldte den i lang tid for Valby, ligesom Valby Bakke ved København. Men i 1902 besluttede sognerådet sig for navnet Aabyhøj.
Anne Linnet
Sangskriveren Anne Linnet har endnu ikke fået sit eget vejnavn her i Åbyhøj. Men hun er opvokset i Åbyhøj, og boede det meste af sin barndom og ungdom på Linde Allé 6 og Åbyvej 26. Det skriver hun i sin bog ”Hvor kommer drømmene fra”.
Gadenavne kendte man først fra 1905, hvor Enggårdsvej var det første rigtige gadenavn. Dog har man omtalt Tousvejen siden 1889 (se Tousparkens historie).
”Digterkvarteret” ligger i Åbyhøj, med vejnavne som bl.a.
Ludv.Feilbergs Vej • Chr. Winthers Vej • Johs. Ewalds Vej • J.L. Heibergs Vej • Ludvig Holbergs Vej • H.C. Andersens Vej • Oehlenschlægersvej • B.S. Ingemanns Vej.
Læs mere om digterne bag vejnavnene.
I 1942, da Århus var vokset sammen med Åbyhøj, blev alle husnumrene på Silkeborgvej i Åbyhøj hævet med 200. Eksempelvis blev nummer 50 til 250.
Århus Sporveje til Åbyhøj i 1937
Den første transport til Aaby kom i 1903, hvor en 8 personers hestevogn hver dag kørte fra Vesterbro Torv i Århus til Haslevej, hvor Aaby Mølle lå. Om lørdagen kørte den helt ud til Tousvej. Det kostede 10 øre for en enkeltrejse. I 1937 kom der trambusser fra Aarhus Sporveje. Linie 5 kørte fra Aarhus til Tousvej.
I 1918 fik Aabyhøj sin selvstændige postadresse.
Den første politistation kom i 1922 på Carit Etlarsvej 16. Den blev i 1936 flyttet til Silkeborgvej. For et par år siden blev nærpolitistationen ved Åbyhøj Torv nedlagt. Den første biograf hed ”Det ny Theater” og viste film i forsamlingsbygningen. I 1936 blev biografen ”Bio” indviet. Den fik senere navneforandring til ”Astra”, der blev nedlagt i 1986. Så i dag har Åbyhøj ikke mere nogen biograf.
Det originale Åby krucifiks
på Nationalmuseet
Aaby kirke ligger i dag i det vi kalder Gl. Åby, og er oprindeligt fra 1200-1300-tallet. Men den nuværende kirke blev bygget i 1872-1873.
Kirken har et krucifiks der er fra 1100-tallet - dog hænger det oprindelige krucifiks i dag på Nationalmuseet. Det der hænger i kirken er en kopi. Endvidere findes der en kopi i Vor Frue Kirkes Kryptkirke i Århus.
Klokken i Aaby Kirke blev fremstillet på Aarhus Jernstøberi (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til Landsudstillingen i Århus i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.
Læs mere Aaby kirke 1879
Aabyhøj Kirke blev bygget i årene 1942-1945. Den kostede 460.000 kr. Heraf var 25.000 kr. indsamlet blandt borgerne i byen i 1941.
Aaby Mølle
Aaby Mølle har været en kendt virksomhed siden 1866. I 1940'erne betragtedes møllen (som lå hvor Carit Etlars Vej er i dag) og Aabyhøj Kirke på Silkeborgvej som byens vartegn. Møllen eksisterer ikke mere.
Der har været mange erhvervsvirksomheder i Aabyhøj.
I flæng kan nævnes jernstøberi, værktøjsfabrik, møbelfabrik, konvolutfabrik, rammefabrik, og ikke mindst Frichs fabrikker siden 1912. I starten af 1900-tallet var der også et afholdshotel.
Den første butik blev etableret 1904 på hjørnet af Helgesvej og Silkeborgvej. Det var snedkermester Jacob Nielsen der handlede med kolonialvarer, isenkram, manufaktur og brød. I 1906 kom der en skrædderforretning til og i 1907 et bageri, dér hvor Åby-kroen nu ligger.
Og handelen har været livlig. I 1942 var der bl.a. 20 købmandsforretninger, 7 bagerforretninger, 12 mejeriudsalg, 8 slagterbutikker, 2 isboder,2 sæbeudsalg, 2 cigarhandlere, 5 kulhandlere, grønt og blomsterhandlere.
Hertil kom 5 manufakturhandlere, 8 skræddere, 6 rulleforretninger, 5 skomagermester, 2 radioforretninger, 1 farvehandler, 1 cykelhandler, 1 glarmester, 6 installatører, 2 sadelmagere, 2 bogtrykkere og 1 kiosk.
Alt til at betjene de dengang 7330 beboere.