Gamle Aaby-gårde

Disse fotos og beskrivelser af gamle Aaby-gårde er fra bøgerne.

Kilder:
- ”Danske Gaarde i Tekst og Billeder”, 1923
- ”Danske Gaarde, III Samling”, 1913.

 

Klik for stort foto
Arnegaarden Åby Arnegården. Matr. 2a Aaby Sogn. Ejer (1923) Laurids Jensen. Nuværende ejer købte i 1919 gården af Sass, der i 1917 havde købt den af sognefoged Christiansens arvinger, i hvis slægts besiddelse gården havde været i mange slægtsled
Aaby Gammeggaard Aabygammelgaard. Matr.nr. 7a Aaby Sogn. Ejer (1923) Sognefoged Anders Pedersen. Overtog gården i 1883. Den har været i slægtens eje siden 1824, da den som fæstegård fra Lyngbygaard erhvervedes for 500 Rdl.
Aabybækgaard Aabybækgaard. Matr.nr. 6a mfl. Aaby. Ejer (1923) P. Ladefoged Pedersen. Overtog gården i 1896.
Aaby Vestergaard Aaby Vestergaard. Matr.nr. 18a mfl. Aaby. Ejer (1923) Købmand F.C. Adamsen. Købte gården i 1919 af Rasmus Bille.
Vestersøgaard Åby Vestersøgaard. Matr.nr. 13a mfl. Aaby. Ejer (1923) Jens Nielsen. Købte gården i 1896 af sin fader, som havde erhvervet den i 1865 for 13.000 Rgd. Hovedbygningen er opført i 1902. Avlsbygningerne er opført i 1910.
Glintholm Åby Glintholm. Matr.nr. 8a mfl. Aaby Sogn. Ejer (1913) Jens Simonsen Jensen, som overtog gården i 1904. Gift med Sine Nielsen. Laurits Laursen som havde fået gården efter sin fader, solgte den i 1900 til jens Jensen, hvis søn (nuværende ejer) overtog den efter først at have bestyret den i 5 år. Ejeren er tillige forpagter af Aabygaard
Armgaard Åby Armgaard. Matr.nr. 20a mfl. Aaby Sogn. Ejer (1913) Christian Christiansen, som overtog gården i 1882, gift med Mette Marie Nielsen. Gården har i mands minde været selveje. Hestehandler Østergaard mageskiftede i 1881 gården til købmand A.P. Sørensen, af hvem den nuværende ejer Christiansen har købt. Alle bygningerne er opført i 1889 efter ildvaade, da gården udflyttede fra Aaby til sin nuværende plads.

 

Vidtskue Åby Vidtskue. Matr.nr.4 mfl. Aaby sogn. Ejer (1913) Christian Iversen, som overtog gården i 1913, gift med Hansine Jensen. Jørgen Hansen solgte den i 1911 til Martin Frandsen af hvem den nuværende ejer Iversen har købt. Alle bygninger er opført i 1911 efter ildvåde.