November er årets 11. måned, men var den 9. måned i Kong Numa Pompilius' gamle romerske kalender. Deraf navnet Novemb, der betød 9.
November er i følge vor nutidskalender den sidste efterårsmåned - herefter kommer vinteren.
I gamle dage kaldtes november for slagtemåned, fordi man slagtede dyrene.
På svensk kaldes den vintermonat, og på gammelgermansk Neblung.
Navnet knytter sig til biskop Martin fra Tours. Det var ham, der skulle vælges til biskop af Tours i år 371. Men det ville han ikke, hvorfor han gemte sig blandt en flok gæs. De afslørede ham ved deres skræppen. Og i følge dans tradition slagter og spiser vi gæssene fordi de afslørede Martin (på dansk Morten).
Morten er alle husdyrs beskytter, og er alle drikkebrødres værnehelgen!
Mortens dag er den 11. november, men den danske tradition tro, fejrer vi det aftenen før, den 10.
Fra gammel tid har der været mange myter om gåsen:
• Gåsen var et
offerdyr i mange kulturer
• Gåsen blev holdt som
helligt dyr i templerne
• Gåsen blev brugt som
gravgave i Norden
• Gåsens galle befordrer
frugtbarheden
• Gåsefødder uddriver
fostre
• Gåseekskrementer hjælper til ved
undfangelsen
• Gåsen symboliserer
kvindelig løssluppenhed
• Gåsens fjer hjælper mod
indre blødninger
• Gåsens knogler kan bruges til at tage
varsler
• Gæs i gåsegang varsler snarlig
ligtog
• Gæs der bader, barsler
regn
Allehelgensdag er den 1. november, hvor man mindes alle hellige mænd og kvinder, der har lidt døden for Jesus skyld. I Middelalderen hed dagen Festum omnium Sanctorum. Dagen blev indført af pave Bonifacius omkring år 610. Nogle mener, den blev indstiftet i år 731 af pave Gregor III. Oprindelig er hver dag i året tilegnet en helgen - dem er der omkring 40.000 af i den romersk-katolske kirke. Men da man ikke har kunnet få alle med, lavede man en ekstra dag for resten, allehelgensdag.
Allehelgensdag fejres aftenen før, den 31. oktober - i Danmark normalt på en søndag lige før eller efter den 1. november. Den kendes fra især USA (og tegneserien Radiserne) som Halloween, der betyder All Hallows Eve, dvs. allehelgensaften. Det er oprindeligt et urgammel keltisk døderitual, der senere blev overtaget af de kristne germaner efter reformationen i 1500-tallet.
Græskarlygten kommer også fra Irland, kendt som ”Jack-O-Lantern”. Skikken kom til Amerika i slutningen af 1800-tallet fra bl.a. irske indvandrere og er nu på vej tilbage til Nordeuropa.
Traditionen med lysmænd har også været kendt fra gamle dage i Danmark. Herhjemme brugte man at sætte roelamper ud foran husene på allehelgensaften, for at holde onde ånder borte. Da danske udvandrere flyttede til USA tog man skikken med. Men derovre har man ikke roer, og i stedet brugte og bruger man nu græskar.
I den romersk katolske kirke fejrer man Alle sjæles dag, den 2. november (Commemoratio omnium defunctorum), for alle de døde, ved at sætte lys på graven. En skik der er ved at vinde indpas også i Danmark, hvor den fejres mandag efter allehelgen. I nogle kirker oplæser præsterne navnene på alle, som er døde i årets løb.