Julemåneden kommer ofte bag på de fleste. En tid vi glæder os til med barnligt sind.
For at opnå den fulde glæde, udsætter vi gerne os selv for alskens stress og jag. Vi bruger også gerne væsentligt mere end vi egentlig har råd til, bare denne ene gang om året.
For så på den store dag at indfri alle forventningers glæde og fest - eller løbe ind i en kollektiv juleneurose, fordi alle anstrengelserne alligevel ikke står mål med forventningerne.
Hvorfor gør vi det egentlig, år efter år, generation efter generation? Det kan du finde nogle af svarene på her, julens traditioner, oprindelse og myter.
Julens farver er ikke, som man kunne tro, rød. Kirken har forskellige liturgiske farver for de forskellige højtider. Her har du farverne:
▀ 1. søndag i advent:
hvid
▀ 2.-4. søndag i advent: violet
▀
Juleaften: hvid
▀
Juledag: hvid
▀ Anden juledag: rød
▀
Søndag efter jul: hvid
▀ Nytårsaften: violet
Læs mere farvernes symbolik
Julegaverne var kendt før juletræet. Tidligt kaldes det for julerente, og var en del af husbonds aftale med karle og piger i forbindelse med ansættelsen: et par nye strømper, et par bukser. Håndværkere fik klingende mønt eller en dram.
Det var den amerikanske professor i teologi ved Columbia College i New York, der
i 1823 startede vor tids julegave-halløj. Han skrev et digt ”A visit from St.
Nicolas”, hvori han fortæller om julemanden, der julenat red over himlen i sin
rensdyrtrukkede kane, og kravlede ned i skorstenen med gaver til familien. Dette
digt satte gang i traditionen med at give større gaver hos de velstillede i USA.
I 1843 kom så Charles Dickens ”Juleeventyr”, hvor Ebenezer Scrooge også til
sidst gav gaver. Traditionen med at give gaver tog for alvor til fra midten af
1850'erne.
Skikken med de 4 adventslys kom til Norden omkring 1860, hvor de i Sverige blev brugt sammen med en grankrans. Selve adventskransen kom til Norden fra Tyskland. I Danmark dukkede adventskransen første gang op i Sønderjylland omkring 1914, men blev for alvor populær i 1930'erne. Kongehuset fik deres første adventskrans i 1919. Dronning Alexandrine tog skikken med fra sit barndomshjem på slottet i Schwerin. Adventskransen, som blev brugt på Marselisborg Slot, blev bestilt hos en blomsterhandler i Århus. Blomsterhandleren satte adventskransen i sit udstillingsvindue nogle dage før den skulle afleveres til kongehuset. I løbet af få dage skulle alle i Århus have en adventskrans med røde eller hvide bånd og fire lys. Og herefter bredte skikken sig til hele Danmark.
Danmarks første trykte
julekalender fra 1930.
Idéen med julekalendere kommer fra Tyskland, hvor man mener den første
pap-julekalender udkom i 1908. Den første danske julekalender udkom først i 1930'erne, og var en
afrivningskalender med tegninger af Hedvig Collin og digte af Aage
Hermann; den hed Børnenes Jule-Kalender. Den første låge-julekalender blev udsendt i 1932 af
I. Chr. Olsens Kunstforlag. I 1960'erne og
1970'erne blev disse papkalendere mange steder
erstattet af 24 småpakker, én til hver dag fra 1.
til 24. december.
Den første tv-julekalender blev sendt i Danmarks Radio i 1962.
Kalenderlyset kommer også fra Tyskland. Det første danske kalenderlys menes at være fra 1942. Før den tid lavede folk selv deres stearinlys, som man inddelte i 24 felter, som blev afbrændt med et stykke hver dag i december.
Et af de første
danske julekort
fra 1880'erne
Julekortet stammer fra England. Det første julekort blev udgivet i 1843 - tre år efter frimærkets opfindelse - af direktøren for Victoria and Albert Museum, Sir Henry Cole (1808-1882) og var tegnet af John Callcott Horsley. Det blev trykt i 1000 eksemplarer og kostede 1 shilling. I 1870'erne kom tyske julekort til Danmark. Det første danskproducerede julekort udkom i 1882-1884, året er lidt usikkert. Man mener, at nogle af de første danske julekort blev tegnet af Carsten Ravn.
Kravlenissen
kom til verden i 1947. Det var den danske tegner på blandt andet årbogen
Hvem Hvad Hvor, Frederik Bramming
(1911-1991), der lavede to ark med nisser der kunne klippes ud og hænges
op, som han kaldte 'kravlenisser'.
De udkom i 80.000 eksemplarer. Hans nisser kendes ved, aldrig at have en kvast i huen, og aldrig en tand
i munden. Men de første udklipsnisser kendes fra udlandet allerede fra
starten af 1900-tallet.