Selv om nytåret er blevet fejret af alle kulturer rundt om i verden, har det ikke altid været den 1. januar, det skete.
I den ældste romerske kalender var nytårsdagen oprindeligt den 1. marts. Den blev i 153 f.Kr. flyttet til den 1. januar - kaldet 'Kalendae Januariae'. I den kristne kirke blev nytåret oprindeligt fejret den 25. marts, som var Maria bebudelsesdag. Med den gregorianske kalenders indførelse i 1582 blev nytårsdag igen flyttet til den 1. januar, og fra midten af 1700-tallet blev det gældende i hele Vesteuropa.
I Frankrig regnede man indtil 1556 nytåret fra påske, mens England indtil 1752 havde nytår den 26. marts.
I de fleste kulturer blev nytåret betragtet som årets vigtigste fest. Det var starten på en ny begyndelse med overgangsritualer. I Kina er nytårsfesten, Yuan Dan, en tid, hvor husene renses, males og fornys.
Det jødiske nytår, Rosh Hashanah (der betyder 'årets hoved'), falder i efteråret - mellem den 6. september og 5. oktober. Det fejres over to dage og afsluttes med Yom Kippur 10 dage senere.
Det kirkelige nye år starter den 1. søndag i advent.
I nogle lande bruger man at give hinanden gaver til nytår.
Herhjemme var nytår tidligere skiftedag, hvor tyende og andre ansatte kunne forlade deres gamle arbejdsplads for at finde nye arbejdsforhold.
Fyrværkeriets oprindelse er fra Kina. Da Jadekejseren var vendt tilbage fra Himlen for at aflægge regnskab for familiens opførsel i det forgangne år, blev han fejret med fyrværkeri. Fyrværkeriet kom til Europa gennem araberne.
Det første større fyrværkeri som kendes i Danmark, var ved Frederik 2.s kroning i 1559. Ved Christian 4.s kroning i 1596, blev der fra Kronborg affyret 80.000 stykker fyrværkeri.
I gamle dag skød folk med jagtgeværer og larmede ved at knuse potteskår, for at bortjage troldtøj.
Først fra 1800-tallet var det muligt for købe fyrværkeri. Indtil 1961 var det forbudt private mennesker i Danmark at affyre fyrværkeri. Men forbudet blev hverken håndhævet eller overholdt.
Når den første tone i forspillet fra uret på Københavns rådhus lyder, starter det nye år, og fyrværkeriet begynder.
Kong Christian 10.
Kongens nytårstale blev oprindeligt holdt ved det årlige nytårstaffel. Den blev første gang transmitteret i radioen den 1. januar 1941.
Det var kong Christian 10., der holdt denne korte tale:
”Det Aar, som er udløbet, er et Aar, der aldrig vil glemmes. I denne Stund gaar mine Tanker til dem, som i det forløbne Aar har mistet deres Kære, som satte deres Liv til i Fædrelandets Tjeneste, det være sig til Lands som til Vands. I dyb Ærbødighed ærer jeg deres Minde, og den Indsats, disse Mænd har gjort, vil til fjerne Tider minde om, at de ofrede deres Liv som Fædrelandets værdige Sønner. Tiderne er alvorlige og tunge, og kun ved fælles Hjælp, ved ubetinget Samdrægtighed vil det lykkes os at komme igennem Trængslerne. For den Kærlighed, der er strømmet Dronningen og mig i Møde i det forløbne Aar, og ikke mindst for al den Hyldest, som blev mig til Del hin Septemberdag, takker jeg alle af hele mit Hjerte. Den Tillid, der vises mig, giver mig Kraft og Styrke til at virke videre til Landets Vel. Mine Tanker gaar ogsaa til Island, Færøerne og Grønland, med hvem vi nu ere uden Forbindelse, og jeg takker ogsaa dem for deres Trofasthed imod mig i det forløbne Aar. Fremtiden kender ingen af os, men vi have Lov til at tro og haabe paa lysere Tider for os alle. Jeg er overbevist om, at alle forstaar Øjeblikkets Alvor, og det gælder nu mere end nogen Sinde, at alle optræde fuldt ud korrekt under de Forhold, hvorunder vi befinder os, og idet jeg Ønsker alle et godt Nytaar, beder jeg Gud velsigne Danmark, Island, Færøerne og Grønland."
Kongens nytårstaler blev første gang sendt i fjernsynet nytårsdag den 1. januar 1958. Det var kong Frederik 9., der afsluttede denne tale med de velkendte ord:
”... Jeg sender en særlig hilsen til alle vore søfolk baade nær og fjern med tak for det aar, der er svundet, og med ønsket om alt godt i 1958. Godt nytaar til alle: Gud bevare Danmark”.
På grund af kong Frederik 9.'s sygdom blev der ikke sendt nytårstale den 1. januar 1959, men fra 31. december 1959 blev de sendt på årets sidste dag, nytårsaften.
Læs mere citater fra Dronning Margrethes taler • Dronning Margrethes 40 års nytårstaler
Det var statsminister Thorvald Stauning, der holdt statsministerens allerførste nytårstale i 1940. Statsminister Knud Kristensen gjorde det til en tilbagevendende årlig begivenhed for statsministrene fra 1946. Frem til 1959 blev talerne udelukkende transmitteret i radioen. Fra 1961 transmitteredes talerne både i radio og tv.
I årene 1960, 1968, 1972, 1975 og 1984 holdt statsministeren ikke nytårstaler.
Læs mere alle nytårstalerne på
• www.dansketaler.dk
Indtil 1700-tallet spiste man i Danmark det samme til nytår som til jul, risengrød og kød. Herefter gik man over til fisk, ofte kogt torsk, kogt ål eller klipfisk, hvilket egentlig er inspireret af den kristne kirke, der opfordrede til mådehold med julemaden.
Man tog mange varsler omkring nytåret:
• Hvis himlen er rød før solopgang nytårsmorgen, varsler det krig, pest og uvejr.
• Nytårssolskin varsler et frugtbart år.
• Og ville man vide, hvem der blev ens kæreste, kunne en pige slå en æggehvide ud i et glas vand kl. 12. Hvis hun næste morgen så en figur, vil denne have noget med hendes tilkommende mand at gøre. Så hun fx en ambolt, ville hun senere blive gift med en smed.
• Alle i huset kunne lægge en klat grød på gulvet. Herefter kaldte man gårdhunden ind. Den, hvis grød hunden åd først, ville dø først.
Læs mere januar