Århus byvåben

Århus bysegl 1356
Århus bysegl 1356

Århus bysegl 1421
Århus bysegl 1421


Århus bysegl 1672
Århus bysegl  1672

Århus byvåben 1938
Byvåben 1938


Bylogo 2004

Århus byvåben er et af de ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til tiden omkring 1250 og kaldtes dengang bysegl.

Det ældste bysegl, som var bevaret, var i et dokument fra 24. juni 1356. Dette dokument gik dog tabt grundet ødelæggelser under 2. verdenskrig. Dette segl stammede oprindeligt fra omkring 1250.

Byseglet har haft forskellige udformninger i sin 750-årige historie. De to tårne mener man skulle symbolisere datidens romanske domkirke, der havde to vesttårne.

Derimod har der været tvivl om, hvem de to mænd er. Traditionen siger, at manden med ankeret er Sct. Clemens, byens skytshelgen, medens manden med sværdet skulle være apostelen Paulus, fordi han optræder med et sværd som sit kendetegn. Andre har dog ment, at de to mænd oprindelig symboliserede to af byens oldermænd - det vi i dag kalder rådmænd. Ligeledes har det været udlagt sådan, at byen blev regeret af den verdslige magt, symboliseret ved sværdet, mens den gejstlige magt symboliseres ved ankeret og nøglen.

Måne og stjerne skal formentlig opfattes som udfyldende elementer. Fra slutningen af 1500-tallet til 1800-tallets slutning brugte byen et mærke med tre årer, der undertiden blev gengivet i et hus.

I de ældste bysegl fremgik bynavnet som Arusiensis, der oprindeligt skal tolkes som åre-hus, eller byen ved åmundingen.

Nuværende fra 1938

Det nyeste byvåben er fra 1938, og er tegnet af gravør Fr. Britze. Ved bekendtgørelse i Statstidende den 23. juni 1938, blev det nye byvåben beskrevet sådan:

”Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opdragende rød tindet Mur.”

I 2004 fik Århus Kommune, af Stadsarkitektens kontor, rentegnet et forenklet bylogo til brug i kommunens tryksager, breve med mere.

læs også
- Bynavnet Aarhus
- Aarhus Smilets by