Hübertz's Aktstykker fra Aarhus 2

St. Olai Markedet


Aktstykker

1706. 19 October: Kongl. Rescr. at efter Forestilling af Borgemestre Raad og Almuen i Aarhus, samt Stiftamtmandens Erklæring, maa St. Olai Marked, som 1685 blev afskaffet, nu igjen holdes og söges, hvorimod det den 22 Febr. indrettede Marked afskaffes.

Skarpretterens løn

1711. 14 September: Skarpretter Hans Henr. Höcker klager over, at han sidder med mange Börn og lider Nöd, fordi man i Aarhus nægter ham, hvad hans Forgjængere have havt, nemlig af hvert Læs Trækul, Træsko, Fisk, Sild og Frugt 2 skilling, af hvert Læs Brænde et lille Stykke; naar nogen tager Borgerskab 15 skilling. Naar fornemme Folk gjöre Bryllup 1 Flaske Öl og 2 Retter Mad.

Øl til flåden

1712. 1 Marts: Sö-Etatens General-Commissariat forlanger at vide, hvormeget Öl, Bryggerne og Borgerne i Aarhus ville paatage sig maanedligt at levere, og til hvad Pris; og om ikke inden 3-4 Maaneder 3000 ledige Öltönder kunde være at faae, og til hvad Pris.

Tobaksspinderi

1715. 12 September: Peder Löwenbach söger om Eneret til at spinde Tobak i Aarhus, og om, at Hans Lund, Bundtmager og Peruqvemager, maatte fratages det ham af det Kongelige Conseil meddelte Privilegium at spinde Tobak. Magistraten erklærede herpaa, at det ikke var raadeligt at give Löwenbach Eneret. Han har et Par Aar været borte ved ”Attolleriet”, efter at han havde tilsat de Penge, han reiste til Kjöbenhavn med, til at kjöbe Tobak for; hans Kone havde imidlertid drevet Fabriken; han var for l Aars Tid siden hjemkommen; hvorledes han nu vilde skikke sig, det maatte Tiden lære.

Bedekoner

1720: Kirsten Christensdatter Friis, Sl. Sam. Erichsens Enke blev beskikket til Bedekone i Ebeltoft, ”baade i Glæde og sörgelige Tilfælde”, i stedetfor Karen Mortensdatter Krog, der var flyttet til Aarhus.

Klage over skolevæsenet

1728. 11 Marts: Supplik fra H. Hansen og C. H. Cramer, Skolelærere i Aarhus. De beklage sig over, at de ikke kunne leve: I Skoler, hvor der för var 130 Börn, er der nu kun 30, 40 eller 50, ”hvis höieste Summe neppe kand indbringe 1 Rdl. ugelig; thi er der nogle der giver 3 a 4 skilling, saa er der flere, der giver kun 2 skilling”, og endel blive formedelst Sygdom etc. borte”. . . ”Den Godhed som Forældrene tilforn har ladt see imoed Skolemesterne, er nesten skreven i Glemmebogen; Markens Gave og Nyaars Gave (undtagen af Borgemester Basballe og et Par andre) aboleret; tilforn er givet 10 á 12 skilling ugelig for de störste i Regningen, nu nægter os mange 4 skilling, saa at Lönnen er descenderet endskjöndt Konsten er ascenderet, Lönnen forringet endskjöndt Arbeidet formeeret; thi nu kræves mere af et 10 Aars Barn, end tilforn af de som vare 14 Aar, og lader vi ringeste Misfornöielse mærke; saa skal de til en anden, saa skal de fort, endskjöndt sig selv ofte til störste Nachdeel”. De ansöge om frit Hus, da de ellers maa blive ”Stackler”, elller at i det mindste ”vi to maa blive hjulpne”; thi de andre tre ere dels anderledes aflagte” dels ”ere de kun lidet nöttig uden for Piger-Börn”...

Orglet i Domkirken

1728. 16 August: Contract mellem Magistraten i Aarhus og Lambert Daniel Carsten af Kjöbenhavn, om i Löbet af to Aar at bygge et Orgelværk i Domkirken af 42 Stemmer af nyt, og et i Frue Kirke af de to gamle Orgeler i begge Kirkerne af 19 Stemmer. Han skal forövrigt skaffe alle Materialier og forfærdige det Hele, undtagen Bunden og Brystværket, som er Tömmermands- og Snedker-Arbeide. Derfor skal han nyde 3000 Rdr. og 35 Rdr. aarligt til Husværelse i 2 Aar, er 70 Rdr. Den 21 og 22 Septbr. 1730 blev det nye Orgelværk besigtiget af J. Bohtsen, Organist til Frue Kirke i Kjöbenhavn, som gjorde endel Udsættelser derpaa.

En skarnagtig søn

1728. 27 August: Magistraten i Aarhus sögte om Stiftamtmandens Assistence mod en fattig Murmester-Enke, Anne Haurums Sön, Mads Haurum, der ikke blot bander og forbander hende, hans kjödelige Moder, men endog ”slar hende ubarmhjertelig”, hvorfor han engang tidligere er ”bleven forsjunet med mange Hug”, og da hun nu atter har klaget, har man ladet ham sætte i Raadhuskjælderen, hvor han i nogle Dage er bleven pidsket med Riis to Gange om Dagen, i Moderens Nærværelse; men da der ikke er Haab om en Forbedring, saasom han bliver ved at bande Moderen og truer med at gjöre hende en Ulykke, saa udbeder man sig nu Stiftamtmandens Assistance, for at faae ham sat i Kjöbenhavns Tugthus, i Börnehuset eller i Rasphuset.