Byvåben fra Hübertz bog
Byvåben fra Hübertz bog
1728. 9 September: Som det af foranstaaende Rescript sees, blev Randlefs Gaard to Gange efter hinanden ödelagt af Mordbrændere. Randllef eiede, foruden ovennævnte Gaard, omtrent 150 Tönder Hartkorn i Hesselballe, Skjærring, Egaae, Elsted o.s.v., og havde, udentvivl ved haard og ubillig Medfart, antændt en hæftig Forbittrelse mod sig hos alle sine Bönder. Fire Mænd i Elsted havde bragt et Complot i stand, i hvilket de övrige eller de fleste af Godsets Bönder deltoge. En Rytter Peder Munk lod sig, for 14 Rdr., kjöbe til at udföre disse Ugjerninger. Hans nærmeste Medskyldige set vare: hans Broder Christen Munk, Fæstebonde paa en halv Gaard i Egaae, og Niels Brandt, Fæster af den anden Halvdel af Gaarden sammesteds, begge Randlefs Bönder. Foruden de i Resriptet anförte Data, havde man ogsaa undsagt Randlef, man havde beluret ham paa Veien fra Aarhus, og skudt efter ham etc. Til at undersöge denne Sag nedsattes en Commission, bestaaende af: Oberts Lützau af det Aarhusiske National-Regiment, Hospitalsforstander Niels Nielsen, Birkedommer Joh. Snell og Forvalter Hans Thornsohn. Dommen faldt i 1731, og tilfandt Peder Munk at brændes levende paa et Baal, dog Dommen först at forelægges Kongen med en Ansögning om at underkaste ham pinligt Forhör etc. Flere bleve dömte til at henrettes, nogle til Slaveriet o.s.v. Ved Höiesterets Dom, der synes at være afsagt i 1735, bleve begge Hovedmændene, Peder Munk og Niels Brandt, dömte til at halshugges og steiles, Resten dömtes til Bremerholm. Randlefs Regning paa Omkostninger ved denne Proces belöb til henimod 2000 Rdr., men modereredes til omtrent 1300.
1728: Med de Fattiges Væsen er det ikke i den Stand, det kunde og burde være; i de andre Kjöbstæder her i Landet (undtagen Aalborg, hvor det skal være paa en god Fod) er det endnu slettere bestilt, ja paa de fleste Steder saavel som overalt paa Landet ophævet”. Distributionen til Fattige skeer ved Cassereren hver Onsdag paa Raadhuset i en eller flere af Inspecteurernes Overværelse. 7. Byens Fængsler og Arresthuse i Aarhus ere nogenledes istand; Fangevagten er ingen anden end de to Bytjenere. 8. De tre Vægtere ere utilstrækkelige. Der burde være 6 med en Qvartermester, der maatte have Magt til at straffe dem. 10. Der er to Overformyndere, som med Magistraten paasee de Umyndiges Bedste, ”Dog er det icke uden Hassart at slige Capitaler udsættes, formedelst dend Uformuenhed de fleeste af denne Byes Bogerskab mere og mere sjunes at geraade udi”.
1731: Paa Grund af Tyveriernes tiltagende Hyppighed, önskede Magistraten sig underrettet om, hvormange Tyverier, der vare forövede i Aarhus i de sidste 4 Aar (1727-1730), og lod til den Ende to Mænd gaae om fra Hus til Hus i hver Rode, og indhente Enhvers Forklaring over, hvormeget at der var stjaalet, naar, paa hvad Maade, ved hvem etc. I förste Rode var der begaaet 80, i anden Rode 48, i tredie Rode 60, i Alt 188 Tyverier, og blandt hvilke flere vare forbundne med Indbrud, eller paa anden Maade qualificerede, f. Ex. Marktyverier.
1732. April: Efter Magistratens Opgivende var der i Aarhus Fattige af 1 ste Classe 14 Personer, af 2den Classe 32 Personer, af 3die Classe 40 Personer, af 4de Classe 20 Personer, i Alt 106 Personer, til hvis Underholdning behövedes 828 Rdr. 1 Mk. 8 sk. Dertil havdes Fattig-Bidrag 650 Rdr. 1 Mk. 8 sk. Renter af Legater, Accisen og Kirkeblokkene ville med disse 650 Rdr.1 Mk. 8 sk. udgjöre 843 Rdr. 3 Mk. 15 sk. altsaa bliver et Overskud af 15 Rdr. 2 Mk. 7 sk.
1734: Hans Hansen Bastian barnföd i Aarhus, söger som blind at komme i Hospitalet, ”og hafver udi nogle Aar sögt baade Doctor og Barskere ja endogsaa mange hellige Kilder, for at komme til min Siun igjen, men har dog været forgjefves.”
1735. 19 Februar: Byfogden i Aarhus beretter, at han har talt med Handskemagernes Oldermand, ”som er en skikkelig Mand, og var den Tid og ædru”; men han forsikkrede, at den Skyden ikke var kommen fra Handskemagersvendene, men det var nogle Andre paa Vestergade, der havde skudt. Han klager over Bysvendene, som formedelst deres Liderlighed ikke kunne assistere ham, ”det jeg og fornam igaar Aftes, da de til förstmeldte skulde bruges, ikke vare at udfaae, formedelst de laae saa fulde at de ikke vidste om hvad de selv svarede”. Det vilde gaae bedre, dersom Vægterne fik Ordre at adlyde Politimesteren, ligesom i Kjöbenhavn etc. ”Mere end 6 Gange var Trommen rört med Forbud om Skyden.
1739: Michel Rasmussen Herschind, saaledes angiven: ”Anno 1739 dend 11 Januari er befunden hos M. Herschind i Rosensgaden mangfoldige Personer, tilligemed tvende uberettigede Spillemænd med Een fiol og en Bas Kl. 7½ slet og holte en offentlig Juulestue, da vi Betjenter har forbuden dem samme Spil, forfölte os. Faa Gaden” etc. M. Herschind mödte og forklarede, at nogle af hans Börns Bekjendtskab vare komne at besöge dem, og saa havde de faaet to Matroser til at spille lidt for dem i Mörkningen; men ingen/havde været inviteret, og da Politibetjentene forböde det, havde de strax holdt op. Forresten havde det været ham uafvidende, da han sad i en anden Stue, og rögede Tobak med nogle Venner. Stifamtmandens Resolution:” Michel Herschind bör herfor betale hellig Bröde, 3 Lod Sölv, og dermed for videre Tiltale være befriet.