Byvåben fra Hübertz bog
Byvåben fra Hübertz bog
1739. 12 September: En Niels Stephan havde under 7 Novbr. 1738 faaet Bevilling til at være Stads-Kok i Aarhus, men dette Privilegium var ham til ingen Nytte, da Folk betjente sig af andre ligesom forhen. Nu havde han sögt om, at Vedkommende maatte tilholdes at betjene sig af ham, til at lave Mad til Gilder, eller om de vilde bruge andre, dog at affinde sig med ham. Under 12 Septbr. 1739 melder Obersecretair Holstein, at Supplicantens Ansögning havde været refereret i Conseilet, men kunde ikke bevilges.
1745. 15 Januar: Rescript. Da Magistrats-Embederne i Aarhus Stift ere saa ringe, at ingen har kunnet eller kan bestaae derved, og at det derudover ved Forordningen af 28 Januar 1682 Art. 3 er befalet, at disse Embeder skulle besættes med de bedste og vederhæftigste Borgere, som længe have skattet og skyldet, som og bedst kiende Byernes Tilstand, saa befales nu, at naar saadan Tjeneste bliver vacant, skal Stiftamtmanden bringe af de bedste og mest bemidlede Borgere i Forslag...
1745. 1 Marts: R. Gjeding af Aarhus beretter, at den 26 Februar har en Dreng i Lisberg Sogn og Bye paa noget over 12 Aars Alder med en Flint ihjelskudt en anden Dreng, og spörger om den Döde skal blive liggende ubegravet, til Sag mod ”Gjerningsmennisket”.
1747. 13 Juni: Efter en General-Fortegnelse var der til denne Dag i det Hele styrtet i Havreballegaards- og Stjernholms-Amter, samt i Stiftets Kjöbstæder 15898 Stykker Qvæg. I Havreballegaards-Amt styrtede paa Marselisborg Gaard og Gods 1202, paa Vilhelmsborg 191, paa Constantinsborg 125, Lyngbygaard og Gods 383, Kjerbygaard og Gods 314, Haraldslund 352, paa Skaarupgaard 320, Ristrup 211, Skjerringgaard og Gods 28, Bistrup Gods 54 Stykker etc.
Den 2den Mai 1837 beskriver Harald Vilhelm Birch fra Århus, hvordan
man spiller langbold:
Denne Leeg udföres saaledes: To, som ere lige dueli i Boldspil, fatte et Boldtræ
hver med een Haand, sætte den ene Haand vexelvis ovenfor den anden, og den, hvis
Haand kommer överst, tager den Makker, han anseer for den bedste. Naar dette er
skeet, kaste de om Legen paa samme Maade. En af dem, som have Uleeg, giver
Bolden op for En af dem, som have Leeg, og denne slaaer med al Kraft til Bolden,
medens de Andre staae for at gribe den. Naar nu den förste Makker har faaet
Slag, staaer han paa Springer, som er det Sted hvorfra man löber, indtil hans
Eftermand tager Slag; men bliver en af Makkerne stukne af Bolden, naar han er
udenfor Springer og Knæler, hvilket sidste er det Maal, hvortil man löber, have
de, som för havde Leeg, Uleeg; eller have de der have Uleeg grebet Bolden 3
Gange, da have de Leeg, - hvis det er Sex- eller er Flere-Mands-Bold; men dersom
det er Fire-Mands-Bold, höre der kun 2 Gribere til Leeg.