Gamle Århus-aviser

Den første egentlige trykte avis i Danmark blev udgivet i 1634. Århus fik først sin egen avis 160 år senere, i 1794.

Ny Affvjser 1657
Første avis Ny Affvjser fra 1657

Danmarks første trykte avis udkom i 1634, og den ældst bevarede skrevet på dansk, 'Ny Affvjser', er fra 1657. I 1666 udkom 'Den Danske Mercurius' udgivet af dansk presses fader Anders Bording. Den ældste endnu eksisterende avis, Berlingske Tidende blev grundlagt 3. januar 1749 af hofbogtrykker Ernst Henrich Berling med navnet 'Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender', der i 1849 fik navnet Berlingske Tidende.

Odense fik sin første avis i 1753, Aalborg i 1767, Viborg i 1773 og Fredericia i 1786.

I 1850 havde Danmark 8 dagblade, i 1901 206 dagblade og i 1925 273 dagblade.

Aarhuus Stiftstidende

Aarhuus Stiftstidendes plakat
Avisens kendte plakat
Tegnet af
Aage Rasmussen

Århus kom først med i 1794, da bogtrykker Niels Lund udsendte første nummer af Kongelig allernaadigst priviligerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidende, fra 1871 Aarhuus Stifts-Tidende (i dag Århus Stiftstidende).

Avisen blev i daglig tale kaldt Aarhus Avis. Niels Lunds formål med avisen var ”Ved Pressen at udbrede Kundskab og Dyd, og Moerskab og Nytte - var Stedse hans Fryd”, som der stod i et mindeskrift ved hans død i 1825.

Avisen udkom først to gange, og fra 1855 fem gange ugentligt.

Avisen blev i starten lavet i Mejlgade i Århus. Senere kom den til Kannikegade, og derfra til Skejby. I 2005 kom den atter til midtbyen, i det nybyggede hus på Banegårdspladsen via-a-vis hovedbanegården og Bruuns Galleri.

Jyllandsposten

Jyllandsposten 1871
Jyllandsposten 1871

Jyllands-Posten
Jyllands-Posten 2005

I 1838 udkom så Jyllandsposten (i dag Morgenavisen Jyllands-Posten) for første gang, der tilbød sig som ”Et Talerør for den offentlige mening over Kattegattet og Belterne”. I starten kom denne avis dog i konflikt med myndighederne, og redaktøren sattes i en periode under censur.

Avisen havde i begyndelsen en noget omtumlet tilværelse, og kom og gik gennem nogle år under forskellige udgivere. Den Jyllands-Posten vi har i dag er den fjerde med dette navn, og udkom første gang 2. oktober 1871. Det er fra det år de regner deres årgange (2018 er 148. årgang), da denne avis ikke har noget med de øvrige tre aviser at gøre - udover navnet. Fra 18. september 1969 blev navnet ændret til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Jyllandsposten (af 1871) startede i daværende teaterbygning i Kannikegade, Århus og blev trykt i Mejlgade. I starten af 1920'erne flyttede man til et nyt bladhus i Frederiksgade 72, for i 1964 at flytte til bladhuset i Viby J.

Fra en bog i 1915 fik Jyllandsposten dette skudsmål: ”Jyllandsposten er det solide Blad, der bringer overordentlig dygtig og klart orienterende Oversigter over ethvert af de Spørgsmaal, der er fremme i Tiden. Det lidt pjattede Stof, der saa sørgeligt ofte findes i andre Blade, mangler i Jyllandsposten.”

Aarhus Amtstidende i 99 år

Aarhus Amtstidende 1866

Den 1. oktober 1866 udkom første nummer af endnu en Århus-avis, Aarhus Amtstidende, der var bøndernes og landboernes avis. Den blev startet af Lars Bjørnbak, der blandt meget andet var lærer i Viby, og forud, i 1854, havde udgivet en pjece med titlen ”Frem, Bondemand, frem!”. Aarhus Amtstidende havde i en årrække kontor og trykkeri i Ryesgade i Århus. I 1964 lukkede denne avis, men udkom dog som delavis frem til 1965.

Demokraten i 90 år

Demokraten
Demokraten 1884

Arbejderbevægelsen fik sin første Århus-avis den 1. juli 1884, der blev startet af Harald Jensen der senere blev valgt til Folketinget, Landstinget og Århus byråd. I første omgang var det dog kun et ugeblad under navnet Socialdemokratisk Ugeblad. Det blev trykt i baggården til Banegårdsgade 6 i Århus. Den 1. oktober 1884 blev det omdøbt til Demokraten. Avisen flyttede senere til lokaler i Sønder Allé, så til Østergade 46 og i 1936 til den nyopførte ejendom på Banegårdspladsen, ”Demokratens hus”.

Frem til omkring 1925 var Demokraten byens største dagblad, i 1920'erne med et oplag på 14.000. En af de berømte skrivende kræfter var Peter Sabroe. Men så blev det Aarhuus Stiftstidende der overtog føringen. I 1943 havde Stiftstidende et oplag på 32.000, og havde dermed dobbelt så mange som Demokraten.

Demokraten lukkede i 1974.

Man forsøgte sig med en ny udgave, Den nye Demokraten fra 1. oktober 1981. Men den fik kun kort levetid, og måtte lukke igen 7. april 1982.

Andre aviser

Udover disse større aviser, har der i byen også været udgivet en del mindre, hvoraf flere havde ganske kort levetid. Blandt disse kan nævnes:

• Jydernes ven, der senere fik navnet Clio, udkom fra januar 1797 til 1800.
• Nørrejyske Tidende, der udkom fra 2. februar 1848. Fra 1850 blev den lavet i København, og udkom herefter som ugeblad, til den lukkede i 1973.
• I 1859 blev der udsendt et særligt Århus-blad, Aarhus Søndagsblad, der i 1861 fik navnet Aarhus Ugeblad. Det fik dog ikke nogen lang levetid. Det lukkede i 1863.
• Jydsk Avis. Politisk og Avertissements-Tidende startede i 1864 men udkom kun med 71 numre, inden den lukkede igen.
• Aarhus Folkeblad, der senere fik navnet Aarhus Amts Folkeblad udkom fra 2. oktober 1882 frem til 31. december 1903.
• Aarhusaneren fra 1884, udkom kun et årstid.
• Jydske Post. En ikke politisk Avis udkom 1884-1885,
• Jylland. Folkeblad for Nyheder og Bekendtgørelser udkom 1889-1890.
• Adresseavisen. Avertissementstidende for hele Jylland udkom 1877-1878.
• Aarhus-Posten udkom fra 14. november 1902 og lukkede 30. juni 1937.
• Jysk Morgenblad udkom fra 21. marts 1905, og skiftede i 1923 navn til Aarhus Venstreblad, og lukkede 30. juni 1950.
• Aarhus-Spejlet udkom fra 1. februar 1906 frem til 8. februar 1909.
• Folk i Århus, et århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom fra 1. februar 1974 til 22. februar 1974.
• Afholdsbladet, der både var landsavis og dagblad, udkom i perioden 22. marts 1906 til 30.december 1933. Herefter var det halvugeblad frem til 1946.
• Middagen havde en kort karriere, fra 1. oktober 1913 til 7. december 1914.
• Århus Folkeblad, var en tværpolitisk avis, udkom fra 10. november 1977 til december 1980.
• Middagen, udkom fra 1. oktober 1913 til 7. december 1914.
• Dagbladet Århus udkom kun én dag, den 15. april 1981. Det blev lavet af en kreds af journalister under en langvarig avisstrejke.

Læs mere Tidsskrifter og blade i Århus