◄Aarhus Pølser
De første pølsevogne kom for alvor til Århus i 1937. Men ikke uden problemer.
◄Aarhus Pølser
Den 8. oktober 1937 startede de første pølsevogne i Århus under stor festivitas. Det var den tidligere redaktør for flere lokalblade, Louis C. Andersen, der havde fået koncession til at åbne 10 'kommunalt koncessionerede pølsevogne' i byen.
Åbningstilbuddene var specielt fremstillede 'Marselis-pølser' lavet af Kgl. Hofslagtermester Anton Ovesen. En pølse kostede 25 øre, dog 30 øre med brød.
Det hele startede fra gården i Graven 16, hvor der var dækket op ved et langt blomsterdækket bord, under overværelse af byråd, politi og kommunale myndigheder. Det hele blev smalfilmet af Dansk Smalfilms Revy og efterfølgende vist rundt om i landets biografer.
De rødgule pølsevogne kørte herfra til deres stadepladser rundt om i byen, til tonerne af den til dagen komponerede sang:
Spis Pølser, spis Pølser,
fra nu til din Død.
Spis Pølser, spis Pølser,
med Sennep og Brød
Pølsevognene havde fået stadepladser på hjørnet af Frederiks Allé og Jægergårdsgade, Skt. Pauls Kirkeplads, Banegårdspladsen, Clemensbro, Bispetorvet, Lille Torv, Vesterbro Torv, hjørnet af Paradisgade og Nørregade, Vennelyst Torv, hjørnet af Sønder Allé og Park Allé.
Allerede klokken 23 samme aften, kunne alle pølsevognene melde udsolgt af 5.000 pølser.
En med brød
Vejen til byens pølsevogne i gadebillede havde dog været lang og trang. Allerede i 1917 havde slagter Oscar Petersen søgt Aarhus Byråd om bevilling. Men det blev i første omgang afslået. Men byrådets formand og socialdemokraterne talte dog varmt for pølsevognene, og tilladelsen blev herefter givet. Den 21. november 1917 kunne avisen Demokraten så fortælle, at Oscar Petersen i november 1917 nu foreløbig havde gang i fire pølsevogne. En bajersk pølse kostede 10 øre, og et rundstykke til kostede 5 øre(1).
I 1921 fik København dog gang i 5 pølsevogne. Med denne baggrund blev der igen søgt om tilladelse til tilsvarende i Århus. Og denne gang sagde Århus byråd 'ja' på visse betingelser, blandt andet at der skulle svares en afgift på 5 kroner pr. måned pr. vogn. Måske var disse betingelser forklaringen på, at den givne bevilling aldrig med anvendt.
Herefter blev der de kommende år flere gange søgt om nye bevillinger, nogle gange endog med salg af både kaffe og pølser ved vognene. Men enten blev ansøgningerne afslået, eller også blev de, der blev givet, ikke brugt.
Men som nævnt kom der gang i pølsesalget fra 1937. 10 år senere blev koncessionen om pølsevognssalget delt i to, således at Louis G. Andersens enke fik retten til at drive 6 stadepladser og Børnenes Kontor fik retten til de andre 6. Fra 1949 fik fru Andersen stadepladserne nord for åen, mens Børnenes Kontor fik dem syd for åen.
Børnenes Kontor er en humanitær forening der støtter nødstedte børns vilkår. Den startede i København i 1894. I Århus blev den startet i 1944 af socialudvalgsformand Christian Nielsen. Børnenes Kontor i Århus uddeler hvert år bl.a. julekurve ud til dårligt stillede familier, og yder støtte til nødhjælp i katastroferamte områder i udlandet. Foreningen driver tilmed en feriekoloni i Mariendal ved Århus.
Fra 1956 overtog Børnenes Kontor retten til at drive alle pølse-stadepladser i byen, mod at betale en afgift på 2½ øre pr. solgt pølse.
Fra 1964 blev varesortimentet udvidet fra kun at omfatte røde pølser til også at byde på ristede pølser. Måske var det datidens megen snak om farvestoffernes uheldige indflydelse der gjorde, at pølsevognene fra 1972 udskiftede de røde pølser med de ufarvede gyldne af slagsen.
I starten af 1970'erne kom grill-barerne til i byens gadebillede, med faldende omsætning til følge i pølsevognene. Det fik pølsemændene til at strejke i sommeren 1973.
KILDE: Bl.a. Århus-årbog
1974, artikel af Henrik Fode .
(1) Museumsinspektør Christian Rasmussen i Ugeavisen Aarhus Onsdag 26. juli
2023.