Rundskuet 1923
Rundskuet i Århus blev startet i 1912 med det formål, at pressens medarbejdere skulle vise rundt til byens seværdigheder, institutioner og virksomheder, der ellers ikke var offentligt tilgængelige. Det blev efterhånden en festuge med mange konkurrencer.
Rundskuet 1923
Rundskuet blev egentlig en fortsættelse af -
og i en årrække en konkurrent til - Børnehjælpsdagen,
der startede allerede i 1904, 8 år efter
Olufmarkedet var lukket.
Formålet med børnehjælpsdagen var, at samle ind til børnenes
velfærd. Arrangementet blev afviklet med hjælp fra over 100
komiteer, som sørgede for husindsamlinger, tombolaer,
bortlodninger, optog, telte og boder på torve og
havneområdet. Børnehjælpsdagene blev afholdt med jævne
mellemrum, ofte hvert andet år, omkring juli måned. Den
sidste børnehjælpsdag blev afholdt i 1937.
Rundskuet startede i 1912 af en kreds af lokale
journalister. Formålet var, at pressens medarbejdere skulle
vise folk rundt til seværdigheder, institutioner og
virksomheder som ellers ikke var tilgængelige for publikum.
Over nogle dage i juni, juli eller august gik det så løs.
Rundskuehæftet 1951,
der havde 80 sider
Klik for stort billede
Det hele var baseret på salget af et rundskuehæfte, som man
kunne købe for et par kroner. Heri var forskellige
adgangsbilletter og rabatkuponer til byens forretninger. Der
var konkurrencer i hæfterne, hvor man fx skulle finde frem
til løsningen på et et ord, ved at finde de enkelte
bogstaver i butikkernes vinduer.
Efterhånden kom der også udlodning af store præmier ind i
billedet, som fx en rejse til Skotland, en flyvetur med
ballon, et årskort til biografer, en soupér på hotel Royal,
eller en kontantpræmie på 10.000 kroner (det var i 1951, og svarer til 140.000
nutidskroner).
De steder, man kunne besøg med rundskuehæftets adgangsbilletter var eksempelvis Århus Teaters kulisser, domkirken, kloakpumpestationen, Falcks Redningskorps, slagtehuset, Statsbiblioteket, brandstationen eller telefoncentralen.
I forbindelse med rundskuedagene var der fest og forlystelser rundt om i byen på torvene og Havnepladsen og, indtil 1927, også i Vennelyst. Der var tombolaer, karruseller, ballonopstigning, radiobiler, luftgynger. Der var politihundeopvisning, væddeløb for børn og festfyrværkeri. Et år opsendt 400 balloner, hvoraf 200 indeholdt fribilletter som dalede ned til folket.
Rundskuet med
Frøken Århus-kandidaterne
i 1960
Luth Clemmensen
Den første Frøken Århus
Der blev også konkurrencer med publikumsafstemninger om den sødeste dreng og den sødeste pige. I 1938 havde man fået fotograf Kehlet til gratis at fotografere alle børn mellem 1 og 5 år, som blev bragt til ham. Alle billederne blev herefter udstillet i den nyåbnede Århus-Hallen.
I 1943 startede en konkurrence om Frøken Århus, der gik ud på at finde frem til den sødeste, typiske Århus-pige - men man pointerede, at dette ikke var nogen skønhedskonkurrence. Den første der blev kåret var den 17-årige laborant Luth Clemmensen med 6317 ud af 11.057 stemmer. Hun flyttede efter krigen til England efter og blev gift dér.
Frk. Århus-pigen blev resten af året brugt flittigt i reklamer for alt muligt. Kåringen af vinderne skete i flere år fra Rådhusets balkon, og senere ved en folkefest i tivoli Friheden.
Denne konkurrence overlevede i øvrigt Rundskuedagene, idet den fortsatte frem til 1971. Efter en pause blev frøken Århus-konkurrencen genoptaget i 1988, da fik den 14-årige Anne-Rkke Christensen titlen - hun boede iøvrigt i Oman, men var i byen på sommerferie. Konkurrencen sluttede atter i 2001.
Rundskuet ophørte i 1965, og blev på sin vis overtaget af Århus Festuge.