Telefonkiosk ca. 1930
Skt. Pauls Kirkeplads Århus
Mindesten Lille Torv 2018
Lille Torv Århus
Her er Danmarks sidste telefonboks
I 1759 fik Århus tranlamper, dog kun til oplysning ved det gamle rådhus. Den 2. januar 1855 tændtes der 100 gaslygter i 33 af byens gader for første gang, men desværre var det måneskin den aften, så man fik ikke ved den lejlighed det fulde udbytte. Allerede i løbet af sommeren samme år blev antallet udvidet til 146 lygter. Byens sidste gaslygte blev slukket og nedtaget i januar 1957. I øvrigt blev byens private gasværk overtaget af Århus kommune 6. januar 1880.
I 1800-tallet var jernbanens tid i Århus 10 minutter efter klokkeslættet i København. Dette var bestemt i et cirkulære fra 30. juni 1860, hvoraf det fremgik, at Øerne tid fulgte Københavns tid, mens Halvøens, dvs. Jyllands, tid var 10 minutter senere. Denne særlige jernbanetid blev afskaffet i 1880, så man på alle stationer fik fælles tidsregning, der blev Københavns tid. I 1894 gik Danmark over til det internationale tidszonesystem.
I 1546 befalede kong Christian den 3. at alle huse i Århus by skulle tækkes med tegl. På et tidspunkt hvor der netop havde været ildebrand i byen. De der ikke, fulgte kongebefalingen skulle have en bøde på 40 Mark til kongen og 40 Mark til byen. Og hvis borgmesteren og byens råd så igennem fingrene med befalingen, skulle de straffes som 'uhørsomme undersåtter'.
Den første rigtige, fastboende tandlæge i byen var Jens Frederik Asmussen (1798-1881), der praktiserede fra 1839-1857.
Borger nummer 100.000 blev født den 7. marts 1941; det var en søn af smedesvend Niels Krogh Johansen og hustru Asta i Steen Billes Gade.
De fik en præmie på 500 kroner (ca. 9500 nutidskroner).
Borger nummer 250.000 blev født på
Fødselsanstalten den 22. september 1983 kl. 16:55 og fik 250.000 øre
(2500 kroner) af
borgmesteren.
Nummer 300.000 blev født på Skejby Sygehus i august 2008.
Det var en søn af Line Bøje Hansen og Peter Sørensen i Chr. Wærums Gade.
Viceborgmester Dorthe Laustsen overrakte den 28. august gaver til
den nyfødte dreng og hans forældre. Drengen blev valgt som den først
fødte i det døgn, hvor Folkeregisteret noterede, at byen nåede 300.000
indbyggere.
Telefonkiosk ca. 1930
Skt. Pauls Kirkeplads Århus
Mindesten Lille Torv 2018
Lille Torv Århus
Her er Danmarks sidste telefonboks
Telefonen blev
opfundet i 1876. Allerede i 1877 var der i Århus de første
demonstrationer af telefonapparater. Men først i 1883 kom
der for alvor gang i telefoneringen i byen, da Aarhus
Telefonselskab den 1. juli startede den officielle drift med
16 abonnenter. I mange år foregik det via luftbårne
telefonledninger. I 1890'erne kom de første telefonbøger.
Jydsk Telefonselskab (senere JTAS) blev stiftet i
1895 ved sammenslutning af 17 private jyske
telefonselskaber, med hovedsæde i Århus. I slutningen af
1890'erne flyttede de med administration og telefoncentral
ind i den nyopførte bygning Clemensborg på Skt. Clemens Bro,
hvor selskabet boede indtil 1980, da det flyttede til Slet.
Den første telefonkiosk kom til København i 1896, men der gik mange år før der
for alvor kom gang i telefonkioskerne i Århus. Den første telefonkiosk i Århus
åbnede i 1900 og stod på Skt. Clemens Torv, men blev senere flyttet til hjørnet
af Tordenskjoldsgade og Peder Skrams Gade på Trøjborg. Det er den telefonkiosk
man i dag kan se i Den Gamle By i Århus, hvortil den blev flyttet i 1973. I 1953 var der kun 12
telefonbokse i hele Århus. Da behovet voksede besluttede Jydsk Telefon
derfor at imødekomme de talrige forespørgsler, så der i 1957 var opsat 70
telefonbokse i byen.
Den 13. april 2018 blev Danmarks sidste telefonboks fjernet - og den stod
ved Magasin på Lille Torv i Århus. Selve mønttelefonerne, som var i de sidste
telefonbokse på Banegårdspladsen, Tordenskjoldsgade og Lille Torv blev fjernet
den 13. december 2017.
Frem til 2. september 1986 var telefonens områdenummer i Århus 06. Herefter blev det ændret til 86 - fx fra 06 123400 til 86 123400. Dette skete i forbindelse med en omlægning af telefonnumrene i Danmark, hvor man gik fra 6-cifrede til 8-cifrede numre. Helt frem til 1. januar 1990 kunne man dog bruge både de gamle og de nye områdenumre.
Om Århus som kulturby, udtaler Andr. K. Jensen i en bog fra 1915: ”Aarhus er en daarlig Teaterby, for dem der møder med den rette Opfattelse af Skuespillernes høje og vanskelige Kunst, thi ◄ AARHUS forsideianerne er intet litterært Folkefærd; den største Del er jevne Smaafolk, hvis økonomiske Evne er stærkt begrænset, og hvis kunstneriske Interesse ikke er udviklet. De søger Folkeforestillinger og lignende, men Teatrets kunstneriske og literære Stræben ligger langt over deres Horisont.”
Observatoriet der ligger på
Kongevejen ved Væddeløbsbanen, blev oprettet af Århus
Kommune på initiativ af den tyske astronom Friederich
Krüger, der havde privat observatorium i Altenburg ved
Leipzig. Indvielsen fandt sted 15. oktober 1911, med Krüger
som direktør.
Men forud havde der været megen offentlig debat, bl.a. med
henvisning til at Krüger var tysker - krigen fra 1864 var
endnu ikke glemt. Da det var bygget, opstod der i kølvandet
økonomiske bedragerier mod Krüger, der mistede mange penge;
et byrådsmedlem måtte forlade byrådet, en bedrager kom i
fængsel, og - som om et ikke var nok - var der i forbindelse
med 1. Verdenskrig ubegrundet mistanke mod Krüger for spioneri. Krüger døde af sygdom i 1916.
Observatoriets kupler er 7 og 6 meter i diameter. Kikkerten
har et hulspejl på 35 mm i diameter. I forhallen er der et
reliefbillede af Ole Rømer og relieffer af de tolv
stjernebilleder i dyrekredsen. I 1956 blev observatoriet
overdraget til Aarhus Universitet.
Den første lyskurve (lysregulering) blev taget i brug i krydset Søndergade-Østergade den 3. oktober 1930. Den næste lyskurve blev taget i brug 14 dage senere i Regina-krydset.
Blommehaven blev åbnet i 1935.
SBV i Århus 1968
SBV rulletrappen
indvies 1954
Den første selvbetjeningsbutik åbnede den 24. august 1950. Det var Århus Brugsforening i Rytterparken.
SBV (Selv Betjenings Varehuset) startede i
1934 af Alfred Leopold i Ryesgade 18 under navnet Pallas,
der i 1936 blev ændret til Alpas. I 1951 skiftede navnet
til SBV. I 1964 blev butikken udvidet med Ryesgade
20, hvor Aarhus Amtstidende havde ligget. SBV blev i 1985 overtaget af Daells Varehus.
Århus
første rulletrappe blev installeret i SBV i efteråret 1954. Den blev købt i
Tyskland for 85.000 kroner. Rulletrappen blev fjernet igen i 1994, hvor den blev
opmagasineret i FDBs magasin, for 10 år senere helt at blive skrottet.
Dette tv kostede
3375 kr. i 1958
- det var næsten 4 måneders løn
I 1954 var
der 34.886 radio- og 3 tv-licensbetalere i Århus. I 1960 var
tallene steget til 35.836 radio og 14.223 tv-licensbetalere.
I starten af 1950'erne kunne man se tv i
radioforretningernes vinduer, når der var noget særligt på
skærmen - fx da Gitte Hænning sang 'Giftes med farmand'.
Den 60 meter høje tv-sendermast
Søsterhøj i Skåde/ Højbjerg blev sat i drift 14. maj
1956.
Det første ungskue, med over 2500 indtegnede dyr og et stort udvalg af landsbrugsmaskiner, åbnede i 1957 på Skejby Mark ved Randersvej. Besøgstallet kom op på 120.000. Der var atter Ungskue i 1958, 1959, 1963, 1964 og 1965. Fra 1966 flyttede Ungskuet til Herning.
Vækkelsesmødet med amerikaneren Billy Graham blev afviklet på Stadion 6. juli 1955. Man havde ventet 25.000 deltagere - der kom kun 8200. Samme dag optrådte Holger Fællessanger i parkunderholdningen i Botanisk Have - her var der 15.000 publikummer.
Århus første gågade blev åbnet 9. september 1972. Det var 'Strøget' mellem Kannikegade og Sønder Allé. Den anden gågade, Frederiksgade, blev midlertidig indviet 29. juni 1974. Den endelige indvielse skete den 5. september 1975.
Der har vitterlig været en kendt person med efternavnet Aarhus. Jacob Madsen Aarhus (Jacobus Matthiæ Arhusiensis) blev født 1536 i Århus og døde 15. juli 1586 i København. Jacob Madsen Aarhus var dansk teolog og sprogmand og var rektor i fødebyen. Til sine studier fik han støtte af rigsråd Jørgen Rosenkrantz. Efter studier i udlandet vendte han tilbage til Danmark og blev professor i latin, græsk og teologi. Behandlede modersmålet videnskabeligt, og arbejdede med sprogets fonetik (lydlære). Udgav som den første i Europa en systematisk oversigt over bogstavlydene. Jacob Madsen Aarhus' forældre er ikke kendt, men hans svoger var medicinsk professor Anders Lemvig (1568-1603), der var gift med Jacobs halvsøster Dorthe Pedersdatter, hvis far (Jacobs stedfar) var rådmand i Århus, Peder Nielsen. Da Jacob døde i 1586 arvede svogeren Anders Lemvig hans bogsamling og manuskripter og lod flere af dem udgive.
I 2017 var der 156 personer i Danmark, der havde efternavnet Aarhus - men ingen der hedder Århus.
Den 4. august 1979 blev nærbanen Århus-Rosenholm indviet.
Hans Hartvig Seedorffs Stræde hed for nogle år siden Asylgade - og før dette Pistolstræde, herefter indtil 1954: Asylvej. I gaden ligger en markant bygning der blev opført i 1883, og husede børneasylet 'Børnely'. Læs mere under Stefansforeningen