Viby
Viby
Viby er en gammel middelalderlandsby der har haft en kongsgård. Sognekommunen har dækket et område helt ind til Frederiksbjerg i Århus.
Viby har været nævnt af Saxo omkring 1200 under navnet Wiby og Withby. Lidt syd for Viby kirke har der ligget en kongsgård i Valdemar 1.'s tid i 1100-tallet. Sognet har tidligt hørt under Skanderborg len, senere Århusgård len for i slutningen af 1600-tallet at komme under Havreballegaard birk, det senere Marselisborg gods.
I 1874 og 1899 blev sognekommunen formindsket, da de nordlige dele blev indlemmet under Århus.
Befolkningstilvæksten begyndte for alvor i starten af 1900-tallet. I 1801 boede der 411 personer i sognet, i 1921 3684 personer, der i 1960 var steget til 15.036 personer.
Viby begyndelsen af 1900-tallet
Kongevej 1954
Viby Kirke. 1915
Biografen Kino på Nordbyvej
Med udviklingen fulgte også mange forskelligartede faciliteter. Byen fik en jernbanestation i forbindelse med togforbindelsen til Odder-Hou - officielt kaldet Hads-Ning-Herreders Jernbane, i folkemunde blot 'Oddergrisen', der blev indviet i 1884. Samme år blev fattiggården oprettet. 'Sichar' et hjem for faldne kvinder kom til i 1898, fem år senere fik man børnehjem. I 1857 oprettede politikeren Lars Bjørnbak en Folkehøjskole i Viby, som bestod frem til 1899.
Hertil kom elværket og gasværket der blev opført i 1912. Naboen til elværket blev i 1927 en offentlig badeanstalt, der først blev nedrevet i 1968. Marselisborg Hospital, som dengang også lå i Viby, blev taget i brug i 1913 som epidemisygehus.
Af tidligere virksomheder i sognet kan blandt andre nævnes en træskofabrik, Magdalenemøllen i Kongsvang, et tegl- og kalkværk og så naturligvis købmandsforretninger, mejeriudsalg, apotek, bibliotek og egen politistation.
En af datidens betydeligste virksomheder var FDBs Fabrikker, der flyttede til byen i 1906. Senere kom Karl Krøyers glykosefabrik (ham med de kendte 'Krøyerkugler'), Viby Tømmerhandel og Lystager fjederfabrik (ejerens datter var sangerinden Birgit Lystager).
I 1934 fik byen også sin egen biograf, Viby Kinograf, på hjørnet af Kongevej og Nordbyvej. Den lukkede i 1961.
Kongevej var hovedvejen i byen. Tilbage i 1910 søgte Forenede Danske Motorejere sognerådet om tilladelse til, at der måtte køre automobiler på vejen mellem kl. 12 og 4 om natten. Ansøgningen blev afslået. Dette kørselsforbud ændrede sig dog med årene. Kongevej var helt op til 1950'erne en smal gade med beboelsesejendomme og forretninger på begge sider.
Kongevej blev senere kaldt Gl. Kongevej, formentlig for ikke at blive forvekslet med Kongevejen i Marselisborg Skov, der fører op til Marselisborg Slot.
I slutningen af 1970'erne blev de mange gamle huse nedrevet, Kongevej blev udvidet til en firespors gennemkørselsvej og fik i 1970 navnet Skanderborgvej.
Viby kirke er bygget i slutningen af 1100-tallet. Formodentlig har den fra begyndelsen været ejet af kongen, men blev i 1661 solgt til Gabriel Marselis. 1710 blev kirken solgt til Christian Charisius, der ejede Constantinsborg. 1771 solgtes den til daværende ejer af Marselisborg gods, baron C.R.P. Gersdorff, der sammen med hustruen er begravet i kirken. Sidste private ejer blev i 1835 indenrigsminister Hans Peter Ingerslev. Kirken blev 1896 solgt til Århus Kommune og i 1898 overdraget til Viby Kommune. Viby kirke er i dag selvejende.
