I meget gamle dage blev Århus by ikke styret af borgmestre, men af seniores og senatores, der senere blev til proconsules og consules. Disse betegnelser blev senere fordansket til borgmester og rådmand. Vi har også haft fastelavnsborgmestre.

Tegning fra
byrådsmøde 1909
Rådhuset Mejlgade

Byrådsmøde 1915
Rådhuset Mejlgade

Byrådsmøde 1953
Århus Rådhus Park Allé
Det efterfølgende kan kun blive et kalejdoskopisk overblik over nogle hovedtræk i Århus bys styre gennem 600 år.
Ordet råd, som betegnelsen for forsamlingen af styrelsens mænd, kendes tilbage fra det 13. århundrede. Først i 1869 blev det dog ved lov besluttet, at borgerrepræsentanterne skulle kaldes byråd. Betegnelsen rådmand stammer fra det 13. århundredes Tyskland. Herhjemme kaldes de i begyndelsen consules, en betegnelse som nævnes første gang i Århus i 1284.
Den første proconsules (borgmester) for Århus menes at være Johannes Smed der optræder i annalerne i 1395.
Udpegningen af medlemmer til byens råd skete altid blandt byens købmænd. Rådet blev ledet af en kongelig udnævnt byfoged. I 1550 fik et særligt organ 'de 24 mænd' indflydelse på byens forfatning og økonomi, og fastsatte sammen med magistraten bl.a. regler for at kunne opnå borgerskab.
I 1619 indfører kong Christian 4. et princip, hvor man hvert år ved fastelavnstid rykkede den ældste rådmand op til at blive borgmester, medens den ældste borgmester blev nedrykket til at blive rådmand. Heraf opstår den besynderlige titel fastelavnsborgmester, som du vil støde på i biografierne. Denne ordning blev atter afskaffet i midten af 1600-tallet.
I 1740 kom det første islæt at borgerrepræsentation i byens råd. Blandt byens velhavende borgere, de såkaldte eligerede borgere, skulle der vælges 15 repræsentanter, der sammen med magistraten (byens råd), skulle styre byen. Det var dog ikke mange, der var valgbare, i 1800-tallet var der kun 174 valgbare borgere ud af byens 7.000 indbyggere. Denne ordning gjaldt helt frem til 1837.
Fra 1868 blev borgmesteren udpeget af kongen, som tilligemed 19 medlemmer udgjorde byrådet. Der blev i perioder stillet særlige krav til byens borgmester, fx at han skulle være jurist. Ja, fra 1881 blev det endog krævet at han skulle være latinsk jurist - dansk jurist var ikke nok.
Fra 1919 kunne byrådsflertallet selv vælge sin formand, og Århus fik sin første folkevalgte borgmester, Jakob Jensen. I en årrække, frem til 1939, havde byrådet således to borgmestre, den folkevalgte som havde den udøvende myndighed, og den kongelige borgmester, som havde den juridiske og administrative myndighed - en form for amtmand.
I 1950 genindførte Århus magistratsstyre med fem afdelinger,
der blev ledet af borgmesteren og fire rådmænd. I 1955 fik Århus sin første
borgmesterkæde.
Gennem 1800-tallet kom der forskellige love om kommunernes styrelse. Som følge heraf, fik Århus Købstad sin første styrelsesvedtægt i 1868, der blandt andet bestemte, at byrådet skulle bestå af borgmesteren som formand og 19 valgte medlemmer. Forvaltningen skulle ske gennem 13 udvalg på 2-5 medlemmer.
Året efter, i 1869, vedtog byrådet sin forretningsorden, som fastslog, at møderne skulle holdes hver torsdag - fra gammel tid har torsdag altid været 'rådstuedag'. Møderne skulle være offentlige, dog kunne særlige sager behandles for lukkede døre. Byrådssekretæren skulle lave referat, der inden 3 dage skulle være klar til byens avis. Og byrådsmedlemmer, der ikke meldte skriftligt afbud eller kom for sent til møderne, skulle betale 16 skilling i bøde!
Læs mere om borgmestrene og borgmesterkæden på de næste sider