M.P. Bruun
efter maleri af
Constantin Hansen, 1862
Mads Pagh Bruun blev født 1809 i Fredericia. Han var medlem af Landstinget og den Grundlovgivende Forsamling. Bruun kom til Århus, og fik stor betydning for byen.
M.P. Bruun
efter maleri af
Constantin
Hansen, 1862
Mads Pagh Bruun blev født den 5. september 1809 i Fredericia, som yngste søn af storkøbmanden Bertel Bruun og Magdalene Barbara Brøchner, der havde 13 børn.
Han blev i 1840 gift med sin niece Magdalene Bruun. De fik ingen børn.
Faderen drev i
Fredericia en alsidig virksomhed som købmand,
skibsreder og fabrikant af tobak, klæder, chokolade
og teglværk. Han var tillige rådmand i byen. I 1821
startede han klædefabrikken Bruunshåb syd for
Viborg (
Vis kort). Bertel Bruun døde i 1827.
Læs mere Mads Pagh Bruuns slægt.
Mads Pagh blev student som 17-årig fra Fredericia, og cand.phil. i 1827. Herefter tog han til Assens, hvor han fik en merkantil uddannelse i en købmandshandel som hans to brødre ejede. Herpå tog han til udlandet i 7-8 år som turist og forretningsmand. Han var i Holland, England, Frankrig, Spanien og Nordafrika.
Magdalene Bruun
efter maleri af
Elisabeth Baumann
M.P. Bruun ledede fra 1836 klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg, som hans far Bertel Bruun havde grundlagt. Han etablerede sig i Århus-området i 1852 og anlagde en ny klædefabrik hér, kaldet 'Ny Bruunshaab'. I 1856 trak Mads Pagh Bruun sig tilbage fra klædefabrikken.
Han var, som tilhænger af liberalismens synspunkter, medlem af sogneråd, amtsråd og fra 1847 af den rådgivende stænderforsamling i Viborg. Han var endvidere medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, og medlem af Landstinget 1849-1855 og 1857-1874. I perioden 1862-1869 var han landstingsformand.
Under hans hverv som medlem af rigsdagen var han blandt andet ordfører i udvalget for toldvæsenets lønninger. Her var han blandt andet mod den herskende tilbøjelighed til at forfremme ældre mænd til højere og mere besværlige embeder, som han ikke mener embederne kan være tjent med. Men han havde dog samtidig det synspunkt, at statens embedsmænd skulle lønnes forsvarligt, så de havde en betrygget alderdom at se frem til.
Efter han var udtrådt af Landstinget i 1874, medvirkede han til ekspansionen af Århus' sydlige del, blandt andet som kreditforeningsdirektør.
En overgang var det på tale, at købe Marselisborg Gods, og senere Skandsetoften. Men det blev dog ikke til noget.
Jægergården omk 1890
Så i 1857 købte han 'Jægergården' (i Jægergårdsgade ved Marselisborg Allé) i Århus for 28.000 rigsdalere, og flyttede ind samme år i juli. Jægergården var i 1828 ombygget i empirestil og præsenterede sig som en lille herregård. Her boede han til sin død.
Gennem årene havde Mads Pagh kontakt med mange af datidens betydende mænd, blandt andre den senere godsejer og stiftsamtmand Torkild Christian Dahl der ejede Moesgård, som blev hans nære ven. Også Enrico Dalgas, hedens beplanter, kom i det Bruunske hjem. Blandt M.P. Bruuns omgangskreds, som kom på Jægergården, var også stiftsamtmand C.B.A. Dahl, herredsfoged F.C. Willemoes, konsul og avisredaktør J.M. Mørk, familien Ingerslev på Marselisborg herregård og forfatteren Carl Ploug.
Bruuns hjem på Jægergården er beskrevet af Mette Dalgas (hun var datter til oberst Dalgas, og hendes mor var M.P. Bruuns søsterdatter). Dagligstuen havde malerier af P.C. Skovgaard, Constantin Hansen og Ernst Meyer. Der var møbleret i empirestil og havde et klaver af Marschall. Der var kinesiske krukker, og spisebord i mahogni.
Hun beskrev M.P. Bruun som ret lille, med et fint og ridderligt, men reserveret væsen.
Mads Pagh Bruun døde 23. september 1884. Hjemmet på Jægergården blev opløst, konen Magdalene flyttede til København, hvor hun døde i 1901.
M.P. Bruun forærede grunden til opførelsen af Sankt Pauls Kirke i Århus. Han fik opkaldt gaden M.P. Bruuns Gade og Bruunsbro i Århus efter sig. Det nye forretningscenter i Århus, 'Bruun's Galleri', har ligeledes navn efter M.P. Bruun.