Hack Kampmann
Arkitekten Hack Kampmann satte sit præg på mange af Århus mest kendte bygningsværker
Hack Kampmann
Kampmann og Ambst
byplan 1898
Klik på billedet
Kampmanns idé med
Ingerslevs boulevard i Århus
Statsbiblioteket i Århus. 1902
Kaldet 'Smykkeskrinet'
Lysekronen i Statsbiblioteks læsesal.
Hack Kampmann blev født 6. september 1856 i Ebeltoft. Døde 27. juni 1920 i København. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt. I 1888 blev han gift med Johanne Holm (1868-1920), med hvem han fik to døtre og to sønner - der begge også blev arkitekter.
Blev oprindeligt udlært murer på Frederiksberg. Uddannede sig som arkitekt herefter ved Kunstakademiets Arkitektskole i København 1873-1878. Elev af Hans J. Holm i København, og arbejdede ved Jaques Harmant i Paris (1883).
Var på mange studierejser i Sverige, Italien, Tyskland, Frankrig, Grækenland, Holland og Spanien. I 1887 gik rejsen til Italien og Grækenland med brygger Carl Jacobsen. Vandt Kunstakademiets guldmedaljer i 1882 og 1884. Han fik sit gennembrud med tegningerne til Landsarkivet Nørrejylland i Viborg i 1889.
Var kgl. bygningsinspektør for Nørrejylland 1892-1920.
Kampmann boede i Århus 1892-1908, de sidste seks år i Villa 'Kampen' på Strandvejen 104, som han selv havde opført. Tiden i Århus blev en hans mest frodige periode som arkitekt. Han satte sit præg på mange af byens kendte bygningsværker. De blev kendt for hans sans for detaljer og helhed, der fik bygningerne til at fremstå som helstøbte værker.
Flyttede til København i 1908, hvor han var professor ved Kunstakademiet 1908-1919.
I 1898 udarbejdede han, i samarbejde med Københavns stadsingeniør Chr. Ambt, en alternativ plan for den sydlige bydel i Århus, hvor blandt andre Ringgaden indgik. Denne plan blev vedtaget af Århus Byråd, men blev aldrig realiseret fuldt ud. Byplanen havde bl.a. denne begrundelse:
”Det er klart, at Maalet for et forslag til en Bydudvidelse maa være det, at tilvejebringe Pladser for Boliger for de forskellige Dele af Befolkningen, saaledes at der skaffes dem saa gode Vilkaar som muligt for deres forskellige Behov, ikke blot materielt set, men ogsaa saaledes, at visse aandelige Behov og Samfundskrav tilfredsstilles, dels ved at varetage æsthetiske Hensyn og dels ved at tilvejebringe passende Pladser for de offentlige Bygninger, der hører med, for at en By kan opfylde sine Funktioner.”
Blandt Hack Kampmanns mange arbejder i Århus kan nævnes:
• Hans første større arbejde var
Toldkammeret (opført 1895-1897), der har fået sin udformning
efter inspiration fra Århus byvåben.
•
Aarhus
Teater på Bispetorvet (1897-1900)
•
Statsbiblioteket i Vester
Allé (nu Erhvervsarkivet) (1898-1902), som var den første
selvstændige kulturinstitution, som staten placerede i
provinsen. Den flotte lysekrone, som præger salen, blev
skabt af Kampmann i samarbejde med hans mangeårige
samarbejdspartner kunstneren K. Hansen-Reistrup.
•
Marselisborg Slot (1899-1902).
• To villaer på Strandvejen,
villa 'Kampen' (
Vis kort)
• og 'Villa Restalrig', der blev opført til
Privatbankens direktør Frederik Nørgaard på nabogrunden til Kampen (opført omkr.
1900, nedrevet 1962) .
•
Sct. Johannes Kirke (1902)
• Post- og Telegrafbygningen i Kannikegade
(1904)
• Den jyske Handelshøjskole i
Hans Broges Gade (1905)
• Katedralskolens røde bygning
på Kystvejen (1906)
• Domkirkearkitekt for
Århus Domkirke
i forbindelse med istandsættelse (starten 1900-tallet)
Af Hack Kampmanns arbejder andre steder i Danmark, kan blandt andre nævnes:
- Ny Carlsbergs Glyptoteket
(1901-1906)
- Politigården i København (1918-1924), som sønnen Hans Jørgen Kampmann
videreførte efter Hack Kampmanns død
- Restaurering af Helligåndshuset i Randers
- Christian IX og dronnings Louises sarkofag
- Brand- og Politistationen på Frederiksberg
- Postbygningen i Ebeltoft
- Toldbygningen i Silkeborg
- Hadsten Kirke
- Carl Jacobsens villa 'Ny Carlsberg', København
læs mere Hack Kampmanns slægt (Konger & Fyrster, nyt vindue)