Hack Kampmann (1856-1920)
Arkitekten Hack Kampmann satte sit præg på mange af Århus mest kendte bygningsværker
Hack Kampmann (1856-1920)
Kampmann og Ambst
byplan 1898
(klik for stort foto)
Kampmanns idé med
Ingerslevs boulevard i Århus
Hack Kampmann blev født 6. september 1856 i Ebeltoft. Døde 27. juni 1920. Var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt. Blev gift 1888 med Johanne Holm.
Arkitekt, kgl. bygningsinspektør for Nørrejylland 1892-1920.
Var oprindeligt udlært murer. Blev uddannet ved Kunstakademiet i København 1873-1878. Var på mange studierejser i Sverige, Italien, Tyskland, Frankrig, Grækenland, Holland og Spanien. Elev af Hans J. Holm i København, og arbejdede ved Jaques Harmant i Paris (1883). Vandt Kunstakademiets guldmedaljer i 1882 og 1884.
Han fik sit gennembrud med tegningerne til Landsarkivet Nørrejylland i Viborg i 1889.
Kampmann boede i Århus 1892-1908, der blev hans mest frodige periode som arkitekt. Han satte sit præg på mange af byens kendte bygningsværker. De blev kendt for hans sans for detaljer og helhed, der fik bygningerne til at fremstå som helstøbte værker.
Flyttede til København i 1908, hvor han var professor ved Kunstakademiet 1908-1919.
I 1898 udarbejdede han, i samarbejde med Københavns stadsingeniør Chr. Ambt, en alternativ plan for den sydlige bydel i Århus, hvor blandt andre Ringgaden indgik. Denne plan blev vedtaget af Århus Byråd, men blev aldrig realiseret fuldt ud. Byplanen havde bl.a. denne begrundelse:
”Det er klart, at Maalet for et forslag til en Bydudvidelse maa være det, at tilvejebringe Pladser for Boliger for de forskellige Dele af Befolkningen, saaledes at der skaffes dem saa gode Vilkaar som muligt for deres forskellige Behov, ikke blot materielt set, men ogsaa saaledes, at visse aandelige Behov og Samfundskrav tilfredsstilles, dels ved at varetage æsthetiske Hensyn og dels ved at tilvejebringe passende Pladser for de offentlige Bygninger, der hører med, for at en By kan opfylde sine Funktioner.” [1]
Blandt Hack Kampmanns arbejder i Århus kan nævnes:
• Hans første større arbejde var
Toldkammeret (1895-1897), der har fået sin udformning
efter inspiration fra Århus byvåben.
• Århus
Teater på Bispetorvet (1897-1900)
• Statsbiblioteket i Vester
Allé (nu Erhvervsarkivet) (1898-1902), som var den første
selvstændige kulturinstitution, som staten placerede i
provinsen. Den flotte lysekrone, som præger salen, blev
skabt af Kampmann i samarbejde med hans mangeårige
samarbejdspartner kunstneren K. Hansen-Reistrup.
•
Marselisborg Slot (1899-1902).
• To villaer på Strandvejen,
villa 'Kampen' (
Vis kort) og den nu
nedrevne 'Restalrig' (omk.
1900)
• Sct. Johannes Kirke (1902)
• Post- og Telegrafbygningen i Kannikegade
(1904)
• Den jyske Handelshøjskole i
Hans Broges Gade (1905)
• Katedralskolens røde bygning
på Kystvejen (1906)
• Domkirkearkitekt for Århus Domkirke
i forbindelse med istandsættelse (starten 1900-tallet)
Af Hack Kampmanns arbejder andre steder i Danmark, kan blandt andre nævnes:
- Ny Carlsbergs Glyptoket
(1901-1906)
- Politigården i København, som sønnen Hans Jørgen Kampmann
videreførte efter Hack Kampmanns død
- Restaurering af Helligåndshuset i Randers
- Christian IX og dronnings Louises sarkofag
- Brand- og Politistationen på Frederiksberg
- Postbygningen i Ebeltoft
- Toldbygningen i Silkeborg
- Hadsten Kirke
- Carl Jacobsens villa 'Ny Carlsberg', København
[1] Kenn Tarbensen, Jægergården - fra landsted til byhus,
2001