
Aarhus-Hallen

Vinterbane cykelløb
Aarhus-Hallen i Skt. Knuds Gade blev indviet i 1938, og var med sine 1750 m2 Danmarks næststørste efter Forum i København. Hallen blev brugt til mange ting: udstillinger, kongresser, politiske møder, teater- og filmforestillinger, koncerter, folkefester, sportsbegivenheder.
Allerede fra starten var der gang i den med optræden af zigøjnerpiger med dans, ballettrup, violinvirtousen Fritz Kreisler, pianisten Victor Schiøler og negersangerne Mills Brothers. Også Det kongelige Teaters opera og ballet optrådte i Aarhus-Hallen.
Fra senere forestillinger kan
nævnes:
• Det store is-show Holiday-On-Ice
blev vist her første gang 10. marts 1954, med totalt
udsolgte huse i 11 dage. Sidste opførelse var i 1961.
• Cykelløbene, seksdagesløbene,
startede 11. februar 1954, arrangeret af Århus Vinterbane.
Med cykelryttere som Kay Werner, Evan Klamer og Palle Lykke.
Og Gunnar Nu-Hanen som kommentator. Det sidste seksdagesløb
blev kørt her i 1961.
• Kæmpefilmen 'Windjammer' der
blev vist på tre lærreder på én gang, blev vist i 1959, men
blev ikke nogen succes. Det blev grunden til at hallen
trådte i likvidation i 1960.
• I et anneks til Aarhus-Hallen havde bl.a. Riis Poulsen i
flere år danseskole.
Senere kom der bowlingbaner i hallerne, og i 1971 blev de
overtaget af Postvæsenet. I dag er der butikker, bl.a. et
stort 'Netto' lavprisvarehus samt biografer.

Restaurant Aarhus-Hallen
1930erne
> Stort foto

Vægmaleriet af C.Faarup
Udsnit fra billedet ovenfor

Tarantella
I tilknytning til Aarhus-Hallen åbnede samtidig den 1. juni 1938 danserestauranten Restaurant Aarhus-Hallen. Det var restauratør F.L. Viltoft der havde forpagtningen, der både ejede Hotel Royal i Århus og drev Københavns Hovedbanegård.
På restaurantens ene væg var et stort vægmaleri med Århus-motiver, lavet af maleren Carl Faarup.
Den blev gennem årene et kendt sted med floor-show og orkestermusik, hvor forskellige kunstnere optrådte på en rullescene. Programmet skiftede hver 15. dag. Som noget usædvanligt, tog man entré til restauranten.
Blandt andre optrådte umiddelbart før krigsudbruddet i 1940 en kendt nøgendanserinde, Agnes Agun, der også havde optrådt for Hitler, som endog havde sendt hende en blomsterbuket. Kort herefter optrådte søskendeparret Gerda og Ulrik Neumann. Svend Asmussens orkester var også blandt de optrædende.
Restauranten blev den 1. oktober 1944 sprængt i luften af besættelsesmagten. Den blev genopbygget, og forsatte i flere år under forskellige navne som Tarantella, Tropicana (i 1972) og senest Palmehaven. Restauranten blev lukket i engang i 1970'erne.
Læs mere Restaurant Maritza