Århus har haft badeanstalter siden middelalderen. De kaldtes badstuer og lå oftest ved åen eller en vandfyldt bygrav. En af de tidlige lå antagelig på hjørnet af Lille Torv og Badstuegade. De var både sundheds- og forlystelsesanstalter, måske i en form som kendtes fra det gamle Rom. Udover badet kunne man blive barberet og klippet, få sårbehandling og åreladning.
Også prinserne Frederik og
Knud søbadede. Her
ved
Den Kgl. Badebro
ved Varna, omk. 1905
Badeanstalten ved Grønland
i midten af
1800-tallet
Skt. Oluf Badeanstalten
på Kystvejen, omk. 1890.
Bemærk Århusbugten
helt op til vejen yderst til højre.
Bygningen bruges til
helt andre formål i dag.
Det vides, at kong Hans (1455-1513) søgte til Århus Badstue i 1487, og ellers når lejligheden bød sig.
De offentlige badstuer blev ophævet i det 16. århundrede, fordi man mente de fremmede usædeligheden og udbredelsen af kønssygdomme. Så det var ikke kun badning der foregik.
Men i starten af 1800-tallet kom der atter gang i badehusene. I 1817 byggede skibsbygmester Bonne Bonnesen et badehus nord for Mindet, som blev stillet til rådighed til enhvers afbenyttelse.
1827 åbnede klasselotterikollektør Laurids Jahnsen en søbadeanstalt bag sin ejendom i Skolegade 32 - haven gik den gang ud til stranden. Det var et lille grønmalet skur. Det blev senere overtaget af amtsbarber M. Warberg, men måtte flyttes nogle gange bl.a. til Kystvejen ud for Skt. Oluf Kirkegård, blandt andet grundet havneudvidelsen. Den eksisterede helt frem til 1878.
Befolkningen foretrak dog også friluftbadningen, og det blev almindeligt at bade ved Marselisborgskovene og Vejlby Fed. I 1933 anlagde kommunen en stor strandbadeanstalt i Risskov, Den Permanente Badeanstalt. I 1954 anlagde kommunen søbadeanlægget ved Ballehage som afløser for den tidligere badeanstalt ved Strandvejen.
I 1848 åbnede justitsråd Müller, sammen med brødrene møller Weis og lægen Hans Chr. Weis en ny badeanstalt Aarhus Søbadeanstalt, der lå ved vejen ”Forstaden Grønland”, lige syd for Mindet ved Spanien. Forbilledet var datidens berømte badested på Føhr. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Den blev i 1885 overtaget af Århus Kommune.
I 1860'erne blev det moderne med romerske bade med varme bade og dampbade. Så i 1872 åbnede en stor og flot St. Oluf Badeanstalt på Kystvejen 5 ved Skt. Oluf kirkegård. Den blev opført af storkøbmand Hans Broge og sagfører N. Knudsen. I 1923 blev den købt af Frantz Nielsen. Her kunne man få styrtebade, karbade, dampbade, russiske og romerske bade, lysbade, massage. Det var saltvand som blev ledt ind fra Århusbugten. Der var åbent fra kl. 8 morgen til 20 aften, om søndagen til kl. 12. Badeanstalten lukkede i 1940.
Fra 1893 gav kommunen den ubemidlede del af befolkningen lov til gratis at benytte bademuligheder på byens sygehuse og fattiggården.
Århus Badeanstalt -
Svømmehallen.
Foto omk. 1940
Den første kommunale varmtvands- og dampbadeanstalt, Århus Folkebadeanstalt, blev anlagt på Badevej ved Spanien i 1909. Den var dog tarvelig, og blev nedrevet i 1926 for at skaffe plads til elektricitetsværket.
I 1931 begyndte man opførelsen af en ny og moderne kommunal badeanstalt, den nuværende Svømmehal i Spanien (gadenavn!), der blev indviet 15. september 1933. Det var med saltvand fra bugten, mange former for brusebade og højfjeldssolbade. Den havde et svømmebassin på 25 meter med en dybde på 1-4 meter. Der var 286 omklædningskabiner, hvilepladser, massage, frisør, restaurant og kiosker. Den kostede 2.045.000 kr. at opføre. Svømmehallen eksisterer stadig, og blev gennemgribende renoveret indvendig for et par år siden.
Læs mere
-
Badeanstalternes historie
- Aarhus Vandkuranstalt i
Valdemarsgade