Den første banegård.
Lå nærmest 'ude på landet'
Århus første
banegård blev bygget i 1862. I dag har vi den tredje hovedbanegård.
Herudover har byen haft yderligere tre banegårde.
Den første banegård.
Lå nærmest 'ude på landet'
Den første banegård blev bygget i 1862 og var 80 alen lang og stor efter datidens forhold. Med tre ventesale, postlokaler og restaurant. Der var remiser til 12 lokomotiver (som nogle borgere syntes var alt for stor).
Den 2. september 1862 indviede kong Frederik VII Århus første jernbaneforbindelse via Langå til Randers, med afgang fra Århus kl. 10 og ankomst Randers kl. 11.45.
De første år efter banegårdens indvielse, kom der dog ikke megen bebyggelse omkring den. Det var først, da Ryesgade blev anlagt i begyndelsen af 1870'erne, at man begyndte at bygge omkring banegården.
I 1874 blev 88 tdr. land af området mellem jernbanen og den nuværende Sankt Pauls kirke indlemmet under Århus Kommune - tilhørte indtil da Viby sogn. Der blev lavet en bro over banen (nu Bruunsbro).
Den anden banegård
Omk. 1905
Nu kom der gang i trafikken, med alle de nye veje. Banegården skulle udvides, og den anden banegård blev bygget i 1884.
På Banegårdspladsen, tæt ved Banegårdsgade var et lille anlæg, hvor der blev placeret en buste af kong Frederik VII. I 1901 blev busten flyttet til Vennelyst, for at give plads til en buste af hedens beplanter Enrico Mylius Dalgas. Anlægget blev sløjfet i 1921, og Dalgas blev flyttet, først til Park Allé og senere til Filtenborgs Plads.
Mursten markerer
banegårdens
opførelsesår
Nu var også den anden banegård blevet for lille. Den tredje banegård (og nuværende) blev opført i 1929 — i utallige af banegårdens mursten står årstallet '1927', der må være det år, hvor byggeriet begyndte. Samtidig blev et stort gravearbejde omkring banegården iværksat. Hele området blev fyldt op, så det blev hævet med hvad der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.
Dermed kom den del af Banegårdsgade der går fra Banegårdspladsen mod Fredensgade til at hedde Ny Banegårdsgade, mens strækningen fra Frederiks Allé til Banegårdspladsen bevarede navnet Banegårdsgade.
Den nuværende Hovedbanegård
Blev tegnet af DSB's overarkitekt Knud Tanggaard Seest. Hallen er 28 m
lang og 14 m bred. Grundarealet er på 400 kvm.
Lamperne i hallen er tegnet af Poul Henningsen og leveret i 1929. De
18-armede lysekronerne er model PH 'Akademi 4/3'. Der er endvidere 19
'Akademi 4/3' lampetter og 24 glaspendler. Lysekronerne var oprindelig
tiltænkt Københavns Hovedbanegård, men blev her afbestilt på grund af
protester.
Hotel Kronprinsen
omk. 1913
I 1890 byggede agent Chr. Nielsen hotel Kronprinsen dér hvor Park Allé (der jo endnu ikke var anlagt) i dag munder ud i Banegårdspladsen. I det område, hvor rådhusparken i dag ligger, lå Søndre Kirkegård - også kaldet Assistens Kirkegård.
Hotel Kronprinsen var et fornemt hotel, med springvand, lysthuse og en rummelig have til. I 1902 indviede Kronprinsen en koncertsal, hvor blandt andet et 12-mands orkester musicerede under ledelse af musikdirektør Carl Møller. Senere fik hotellet en varieté med op til 30 numre på én aften. Varieteen holdt dog kun til 1911, hvor den blev omdannet til koncertsal.
Senere blev der også indrettet et biografteater, Folketeatret. Det flyttede senere til M.P. Bruuns Gade og herefter til Jægergårdsgade. Hotellet blev nedrevet 1928-1929 i forbindelse med anlæggelse af Park Allé.
Hammelbanegården i
Carl Blochs Gade 1905
Når den oprindelige banegård kaldes Hovedbanegården, hænger dette samme med, at vi efterfølgende fik yderligere tre banegårde i Århus.
I 1877 anlagde man Østbanegården ved Kystvejen, da jernbanen til Ryomgård og senere Grenå åbnede. I 1985 blev bygningen solgt til selvejende institution.
Århus-Hammel-banen, der fik banegård i Carl Blochs Gade, blev åbnet i 1902. Den blev i 1914 forlænget til Thorsø. Hammelbanen blev lukket i 1956. Bygningen er i dag en del af Århus Bymuseum.
I 1923 blev Godsbanegården i Mølleengen (Skovgårdsgade-Sonnesgade) taget i brug. Den fungerede frem til 2000 som knudepunkt for godstrafikken i Jylland.