Fødselsanstalten i Jylland i Århus

Fødselsanstalten i Jylland blev indviet i Århus 9. oktober 1910. Det var på tale, at den i stedet skulle havde ligget i Horsens

Fødselsanstalten Jylland
Barn på Fødselsanstalten

Fødselsanstalten
omkring 1910

Fødselsanstalten i Jylland var tænkt som en social institution ligesom Fødselsstiftelsen i København, der startede allerede i 1759.

Optakten til at få en fødselsstiftelse i Århus tog sin begyndelse i starten af 1900-tallet. Peter Sabroes forslag herom på et byrådsmøde i 1907 blev dog nedstemt. Senere samme år blev sagen atter taget op af Vibeke Salicath fra Dansk Kvindesamfund. Efterhånden kom der gang i planerne. Sagen skulle behandles i Justitsministeriet, hvor justitsminister Peter Alberti havde sagen - i øvrigt en af de sidste sager han behandlede inden hans bedragerisag tog fart i 1908.

Da Århus byråd nølede med at træffe beslutning, var bl.a. Horsens på tale, som stedet hvor fødselsstiftelsen skulle ligge.

Den 11. september 1908 sagde Århus Kommune ja til at få placeret fødselsstiftelsen i byen, og den 15. oktober 1908 meddelte Justitsministeriet, ”... at den anmeldte Fødselsanstalt ville være at opføre i Aarhus.”

Fødselsstiftelse blev til fødselsanstalt

Undervejs var det på tale både at kalde den fødehjem, fødselsklinik og fødselsstiftelse. Men for ikke at skabe forveksling med Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse i København, blev navnet til Fødselsanstalten i Jylland.

Fødselsanstalten i Jylland, der var en statsinstitution, kom til at ligge i Nørrebrogade i Århus ( Vis kort), og blev indviet den 9. oktober 1909.

Fødselsanstalten var et sted for ubemidlede, ugifte, enligtstillede mødre, men åbnede dog også adgang for kvinder, som ikke var absolut uden midler. Herudover skulle den tage sig af fødsler med komplikationer. Den rummede, foruden fødeafdelingen, en afdeling for svangre, en plejeafdeling og en børneafdeling. Gravide kunne blive indlagt de sidste måneder før fødslen, og blive dér til et stykke tid herefter. Fra 1938 kunne også patienter med kvindesygdomme blive behandlet her.

I 1953 bortfaldt ordningen med at huse enligtstillede mødre, og Fødselsanstaltens virke var herefter udelukkende inden for sygehusvæsenets regi.

190.000 fødsler

Fødselsanstalten var fra starten dimensioneret til 360 fødsler om året. Allerede seks år efter åbningen var tallet oppe på 641 fødsler. I 1939 var tallet steget til 1809 fødsler.

Den første der blev indlagt den 10. oktober 1910, var den fraskilte Valborg Karen Marie Pedersen fra Skive.

I Århus blev der i 1910 født 1457 børn, hvoraf 257 blev født udenfor ægteskab.

Det sidste barn blev født på Fødselsanstalten den 28. august 1996.

I de 86 år Fødselsanstalten eksisterede, blev der født omkring 190.000 børn her. Det er i gennemsnit 2200 børn om året. Hvilket ville svare til, at halvdelen af alle århusianske børn var født på Fødselsanstalten - men der blev altså også født børn her fra andre byer i Jylland.

Lukning 1996

Fødselsanstalten i Jylland blev i 1975 administrativt flyttet ind under Århus Amtskommune.

Den blev nedlagt i august 1996, og dens funktioner blev overført til Skejby Sygehus i Århus. Bygningen er blevet omdøbt til Victor Albeck Bygningen og er i dag Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Medicinske Bibliotek og Uddannelsescenter, der drives i samarbejde med Statsbiblioteket.

Tidligere fødeklinikker

Fødselsanstalten var imidlertid ikke den eneste, endsige første, fødeklinik i Århus.

Fødsler omkring starten af 1900-taller foregik normalt hjemme. Ubemidlede blev henvist til sygestuen på fattiggården i Vester Allé. Enkelte unge, ugifte og ubemidlede piger kunne dog henvises til Bethesda på Skovvangsvej (drevet af Indre Mission), der siden 1901 også havde fået et fødehjem.

De mere velstillede kunne, mod betaling, komme på den private fødeklinik i Vestergade, der blev drevet af sygeplejerske Elise Schwartz. Denne klinik, der var åbnet i 1900, lukkede dog igen omkring 1906.

Fødeklinikken i Aarhus- annonce

I 1938 åbnede sygeplejerske Agnes Weilby en ny privat klinik, Fødeklinikken Aarhus på hjørnet af Østergade og Amaliegade. Denne lukkede igen i 1969.

Samme år, i 1969, åbnede en kommunal fødeklinik i Finsensgade. Denne blev efterhånden byens største fødeklinik, hvor mere end halvdelen af byens nyfødte børn kom til verden. Fødeklinikken blev i 1970 flyttet ind under Århus Amtskommune.