Jægergården i Århus

Jægergården blev opført i 1724 som skyttehus til Marselisborg herregård. Den førte en omtumlet, men spændende tilværelse til den blev revet ned i 1910.

Jægergården omk 1910
efter maleri


Jægergården omk 1890



Jægergårdens og
Marselisborg Gods
oprindelige beliggenhed

Klik på kort for detaljer

Jægergården blev opført som skyttehus i 1724 under herregården Marselisborg i Århus - der ikke har noget med Marselisborg Slot at gøre. Den lå i den østlige ende af nuværende Jægergårdsgade (tidligere Jægergårdsvej ved Marselisborg Allé) i Århus ( Vis kort).

Læs mere Se kort over Jægergården og Marselisborgs beliggenhed.

I næsten 200 år førte Jægergården en omtumlet tilværelse. Den har blandt andet fungeret som skovriderbolig, traktørsted, værtshus, ”Kronprindsens Klub” og funktionærbolig.

I en kort periode midt i 1800-tallet blev den indrettet som kolera-lazaret, for derefter i flere år at være stiftamtmandsbolig og -kontor.

I 1828 blev Jægergården ombygget i empirestil med gule mure og sort tag, og præsenterede sig som en lille herregård. Den var omgivet af en mur der gik langs Hadsherredsvejen (nu Spanien), og havde tre længer med ko- og hestestald, lade, og mod øst en anselig hovedbygning med høj kælder. Mod nord var der udsigt over markerne op til den daværende kirkegård (nu rådhusparken). Mod øst havde man udsigt se ned over Hadsherredsvejen til Århus bugten.

Jægergårdens ejere - M.P. Bruun

Til Jægergården har været knyttet flere kendte ejere, beboere og navne, blandt andre: lensbaron F.S.C. Güldencrone, sagfører C.P.R. Ingerslev, stiftamtmændene Carl Gustav Rosenørn og Jens Andreas Graah, kammerherre Wichfeldt, og købmanden Andreas Malling.

Den der for alvor kom til at sætte præg på Jægergården var storkøbmanden og landstingsformanden Mads Pagh Bruun. Han købte gården i 1857 for 28.000 rigsdalere, og boede her indtil sin død i 1884.

Hans enke boede et årstid på Jægergården, indtil den i 1885 blev købt af Danske Statsbaner (DSB), og blev anvendt til administrationsbygning. I 1910 blev den nedrevet for at give plads til DSB's Centralværksteder.

Den nye Jægergården

Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, og i 2000 opførte Århus Kommune en ny administrationsbygning på samme grund som den den gamle gård havde ligget. Den har genantaget navnet Jægergården.

Den nye Jægergården er opført af NCC Rasmussen og Schiøtz, med rådgivende arkitektfirma 3xNielsen og rådgivende ingeniørfirma Rambøll. Byggeriet blev påbegyndt 15. oktober 1999, med første spadestik 26. oktober 1999. Afleveret klar til indflytning 14. december 2000. Indviet ved rådmand Lis Særkjær 9. marts 2001, og fik navnet ”Jægergården” efter forslag herom i personalebladet Mag'et.

Jægergården har et areal på 13.500 m² med et omfang på 60x72 m. Den rummer ca. 350 kontorer med 18 torve i hjørnerne. Husets hall har en rumhøjde på 17 meter og 175 meter gelændere. På hallens sydlige endevæg er et kæmpemaleri af kunstneren Lise Malinowsky.

Nogle af husets ydervægge er beklædt med ca. 1400 glasplader, hvoraf 420 er beklædt med silketryk med motiver lavet over alfabetets bogstaver - kaldes kalligrammer. Motiverne er udarbejder af designer og arkitekt Finn Sködt. Indvendigt er hallens vægge beklædt med ahorn og gulv i ask.

I forbindelse med opførelsen af den nye Jægergården, opsatte Århus Kommune i december 2004 i samarbejde med DSB, et par gamle toghjul i området, hvor Centralværkstedet havde ligget. Ved toghjulene er et skilt der fortæller lidt om historien.

Bog om Jægergårdens historie

Århus Kommune har udgivet en bog om Jægergården, dens historie og dens beboere, 'Jægergården - fra landsted til byhus'. Kan købes i Jægergårdens information, Værkmestergade 15, Århus, eller hos Århus Kommunes Borgerservice, Rådhuset.
 

Læs mere fotoserie af Jægergården, fra skyttehus til administrationsbygning

        
- Den nye Jægergården i Værkmestergade
- Glasplade med silketryk - Kalligram
- Toghjulene ved Jægergården til minde om Centralværkstederne

© Lundskov.dk | Tilrettet 23.03.2012