Kirkerne i Århus
(bykort omkring 1500)
(1) Skt. Oluf Kirke,
(2) Domkirken
(3) Vor Frue Kirke, Sortebrødrekloster
(4) Vor Frue Kirke Brobjerg
Kirkerne i Århus
(bykort
omkring 1500)
(1) Skt. Oluf Kirke,
(2) Domkirken
(3) Vor Frue Kirke,
Sortebrødrekloster
(4) Vor Frue Kirke Brobjerg
De ældste kirker i Århus er Lisbjerg Kirke, Skt. Oluf Kirke, Vor Frue Kirke og Århus Domkirke.
De er nogen usikkerhed om de første kirker i Århus, ikke mindst den i Lisbjerg. Ligeledes er der nogen tvivl om Skt. Oluf Kirke, idet der i litteraturen nævnes et par trækirker, som har ligget dels på det nuværende Kystvejen og dels nær det nuværende Bispetorvet. Endelig har der været to kirker, som tilsyneladende har heddet Frue Kirke.
Efter et sagn lå Århus (Aros) oprindeligt ved Lisbjerg bakke 8 kilometer nord for den nuværende by. Her mener man den første kirke i Århus (Aros) har ligget. Oplysningerne stammer fra Arild Huitfelds bispekrønike fra 1604, hvori der står: ”Anden Bisp vaar en, heed Vlkild, sad Aar 1102. Da vaar bygt en Trækirche ved Stranden paa Bjerget, Tienesten holtis vdi. Da vaar oc Aarhus flyt fra Lysbierre [Lisbjerg], oc did som det nu ligger”.
Kirken blev opført omkring år 918. Det var den tredje kirke i Jylland efter kirkerne i Slesvig og Ribe. Da den blev ødelagt, opførte ærkebiskop Unne af Bremen 16 år senere en ny samme sted. Efter Harald Blaatands død, blev den nedrevet. I slutningen af Svend Tveskægs (985-1014) regeringstid, opførte man en tredje kirke også i Lisbjerg. I 1049 blev den ødelagt af Harald Haarderaade.
I 1102 opførte man en trækirke samt bispebolig inde i byen Aros. Den kom til at ligge ved et fiskerleje på en banke kaldet Saxhøj der muligvis har været i nærheden af det nuværende Bispetorvet. Den kendt som Ulkelds kirke efter biskoppen af samme navn. Da den senere blev skyllet bort af havet, byggede man en ny trækirke, Skt. Oluf kirke (Skt. Olai Kirke) der kom til at ligge dér, hvor i dag Skt. Oluf Kirkegård ligger på Kystvejen. Den bestod indtil 1548, hvor den styrtede sammen. På Skt. Oluf-kirkens kirkegård har man fejlagtigt ment, at kong Knud V Magnussens søn Niels eller Nikolaus den Hellige var begravet.
I området, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag, har der været kirker og klostre.
Omkring 1060 begyndte man at bygge Kryptkirken, som i dag ligger under den nuværende Vor Frue Kirke. Omkring 1080 byggede man her en større frådstenskirke, der fik navnet Skt. Nicolai Kirke efter helgenen Skt. Nikolai. I 1180 nævnes den som Århus første domkirke. I de følgende århundreder bliver Kryptkirken glemt, indtil man ved restaurering af kirken i 1956 genopdager den, hvorefter den bliver restaureret og genindviet 10. november 1957 som Skt. Nicolai Kryptkirke.
Kryptkirken
under Vor Frue Kirke
Da dominikanermunkene (Sortebrødrene) i 1200-tallet kom til Århus fik de overdraget Skt. Nicolai Kirke som de nedrev. I stedet byggede de omkring 1227 et kloster, som i dag er en del af kirken. Efter reformationen fik den navnet Vor Frue Kirke, og kong Christian III (1534-1559) bestemte, at klosteret skulle fungere som almindeligt hospital for syge og fattige. Kirken fik da status som sognekirke.
Den nuværende Vor Frue Kirkes kor og sakristi er fra omkring 1250. Kirkeskibet fra 1350, sideskibet fra 1450, mens tårnet kom til omkring år 1500.
I 1200-tallet fandtes endnu en Vor Frue Kirke, som lå syd for åen på Brobjerg, det nuværende Frederiksgade. Den nævnes i år 1203 sammen med Skt. Olai (Oluf) og Skt. Nicolai Kirker. Til denne kirke hørte karmaliterklostret Marianerkloster, eller 'Vor Salige Frues Brødre'. Fra dette kloster blev de første trykte bøger i Danmark udgivet. En af disse bøger, der gik tabt ved Københavns brand i 1728, skulle hedde 'Historien om Hellig Jørgen, Patron for den hellige Jomfru Marias Kirke paa Brobjerg i Byen Aarhus, trykt 1499 i Helligaandshuset, medens Niels Klausen var Biskop'.
Århus Domkirke omk. 1660
efter tegning 1770
Den næste kirke der blev bygget, var viet til de søfarendes helgen, Skt. Clemens og hed Skt. Clemens Kirke. Den påbegyndtes opført omkring 1201 af biskop Peder Vagnsen (1191-1204) der var den syvende katolske biskop i Århus. Da Vagnsen døde i 1204 fortsatte hans bror biskop Skjalm arbejdet. Byggeriet skred langsomt frem, og kirken stod først færdig i i slutningen af 1200-tallet. Man mener, at den i hvert fald var i drift i 1312. Kirken blev byens nye Domkirke.
Domkirken har gennem århundrederne gennemgået flere ændringer og restaureringer. Bygningen, som den ser ud i dag - tårnet undtaget - er fra slutningen af 1400-tallet.
Domkirkens nuværende høje tårn menes først at være kommet til i begyndelsen af det 15. århundrede, og blev fornyet nogle gange. I 1642 blev tårnet ramt af et lyn og brændte fuldstændigt, alle kirkeklokkerne på nær én smeltede. Et nyt stod færdigt i 1662. En voldsom orkan hærgede i 1737 Århus; Domkirkens tårn gik ikke ram forbi men styrtede sammen. Det blev repareret og var færdigt i 1748.
Domkirken var indtil 1813 omgivet af en kirkegård, samt en høj ringmur der blev nedrevet i 1818. Århus første rådhus fra 1748 lå i sin tid umiddelbart vest for Domkirken ud for indgangen. Dette rådhus blev nedrevet i 1858. Ved kirken lå også en bispegård der blev nedrevet i 1882.
Med sine 93 meter er Århus Domkirke Danmarks længste kirke og rummer ca. 1200 siddepladser.
I og ved Århus Domkirke er gennem århundrede begravet mange kendte
århusborgere. Læs mere herom under
Begravelser i Århus Domkirke.
Læs mere Kirker og menigheder i Århus.
Læs mere Århus Domkirkes hjemmeside.