Vand hentes fra kilden
Der drikkes med velbehag af kildevældet
Man valfartede til kilden
Kristuskilden ligger i Strandskoven i Marselisborgskoven et par hundrede meter nord for Moesgård strand, hvor der endnu findes rester af den, nu som en lille fugtig lavning i terrænet. Kilden har tidligere haft et afløb fra en skrænt ned over strandbredden.
Den var i 1930'erne et kultsted, hvortil man valfartede for at hente vand der var helbredende.
Det var den dengang kendte gymnastikpædagog og sundhedsapostel Jørgen Peter Müller (1866-1938), kendt som I.P. Müller, der udgravede kilden og gjorde den kendt.
I.P. Müller fortæller i sin bog om Lourdes og Kristuskilden (Lourdes-Miraklernes Hemmelighed og Kristus-Kilden ved Aarhus. 1935), at han i december 1934 havde kontakt med engle, der "havde meddelt, at Kristus et sted i Danmark ville oprette en Kilde Mage til den i Lourdes". Efter " flere måneders kvaler, gik Müller, efter englenes anvisning, på jagt efter kilden på stranden mellem Ørnereden og Moesgård.
Endelig i maj 1935 fandt han stedet "ved nogle Bøgetræer og beliggende nedenfor Højen ind mod Land, under en Sten, der ligger 3½ Meter foran og midt for Mellemrummet mellem to forkrøblede Bøgestammer, skal der bores blot nogle Alen, saa vil Kilden sprudle frem".
I juli 1935 tog han atter til stedet, efter først at have været i kontakt med Stadsingeniørens kontor i forbindelse med opgravning. Sammen med nogle hjælpere gik Müller i gang med gravearbejdet til 1 meters dybde, hvorefter et jernrør blev drevet yderligere 1 meter ned. Og pludselig stod der vand op udenom røret og fyldte udgravningen.
Herefter, skriver Müller:
"Jeg skrev derefter til Stadsingeniørens Kontor og fik en Samtale med Afdelingsingeniør Smith-Hansen, under hvem det paagældende Terræn sorterer. Han var overordentlig elskværdig og imødekommende, tog en Kollega samt Murermesteren og mig derud i sin Vogn og undersøgte Forholdene. Saasnart det kan lade sig gøre, vil Vandværkets Eksperter bore og konstatere Kildens Løb, hvorefter alt vil blive sat i Stand, saaledes at Publikum kan komme til at drikke af Vandet og vaske sig deri."
Han skrev herefter til avisen Demokraten om fundet, der bragte en artikel herom den 26. juli 1935.
Efter sagkundskabens oplysninger, var det imidlertid slet ikke nogen kilde. Det vand der løb ud i sandet var regnvand, der efter at være samlet i en lavning bag Sømærkehøjen, sev ned gennem et sandlag, og herefter blev tvunget ud af skrænten. Kommunen valgte dog efter borgerønsker at opsætte en spunsvæg, hvorved vandet blev opsamlet, og fik afløb gennem et rør i volden, så det hele fremtrådte som en slags kilde.
Om bevillingen til dette arbejde udtalte borgmesteren på et byrådsmøde i 1936: "Hvis der virkelig er en Vandaare, saa bør vi bidrage til, at Kilden bliver en Attraktion. Hvad man mener om Vandet maa enhver selv om. Vi sørger blot for, at der bliver fremkommelig Vej til Kilden og reguleret omkring den."
I 1944 blev kildens fundament ødelagt, da tyskerne foretog sprængning af noget ueksploderet ammunition på stranden; kilden blev restaureret igen i 1953 af kommunen.
Således gik til at, at århusianerne med I.P. Müllers, engles og kommunens hjælp fik adgang til dette kildevæld, hvortil mange den følgende tid valfartede for at hente vand og vaske sig i forventning om gavn for helbredet.
Jørgen Peter Müller var cand.phil., idrætspædagog, og blev Ridder af Dannebrogsordenen. Han blev født 7. oktober 1866 i Asserballe på Als, og døde 17. november 1938 i Århus. Han var søn af sognepræst Georg Vilhelm Müller og hustru Ellen Nielsine Jacobsen. Gift 1. med Marie Cornelia Dumili Schønberg, gift 2. med Emilie Jensine Berg.
Han var student fra Nykøbing Falster, blev cand.phil., og blev løjtnant ved ingeniørkorpset. Han rejste til Argentina hvor han var beskæftiget som jernbaneingeniør i et par år.
I Danmark påbegyndte han teologisk studium og tog 1894 hebraicum og patristicum. Fra 1901-1905 var han inspektør ved Vejlefjord sanatorium. Herefter beskæftigede han sig hovedsagligt med idræt og legemsøvelser, og var flere gange bosat i Schweiz og England i forbindelse med sin virksomhed. Han var blandt tidens ypperste i kast, kapgang og løb. Han var med til at indføre atletik i Danmark, og fik præmier i forskellige idrætsgrene.
Han blev agitator for idrætten, var medarbejder ved dagbladet København, og medudgiver af Aarbog for Legemsidræt 1898 og 1905. Hans med sin bog 'Mit System' fra 1904 blev verdensberømt og oversat til 25 sprog. I 1912 oprettede han et Muller-Institut i London.