Marselisborgskovene

Marselisborgskovene er en fælles betegnelse for skovene syd for Århus. Området dækker en længde på omkring 7 kilometer og i bredden mellem nogle hundrede meter til omkring én kilometer. Det samlede areal er på omkring 18 km².

Marselisborgskovene

Navnet har skoven, fordi den hørte under hovedgården på baroniet Marselisborg, den tidligere Havreballegård.

Ved en bæk syd for Ørnereden gik Marselisborg skovområde over i Moesgårds skove, da de hørte under Moesgård godset. Denne afgrænsning blev baron Gersdorff til Marselisborg og baron Güldencrone til Vilhelmsborg enige om i 1775:

"at fra diget ved skellet mellem Moesgaard og Skaade marker skulle bækken, som dér løber ud og ned i skoven, danne grænsen, idet dog et stykke, hvor den ikke var kendelig, skulle afmærkes med pæle og derefter af Güldencrone forsynes med grøft og diger".

Marselisborgskovene omfatter flere forskellige delskove:

Havreballe Skov. Den er på 65 ha, og afgrænses mod nord af gaden Skovbrynet og mod syd af Carl Nielsens Vej. Skoven er tidligere blevet kaldt skiftevis Ladegårdsskoven, Forskoven og Friheden. Der var tidligere strenge regler for, hvem der måtte benytte skovene, der var forbeholdt herskabet. I løbet af 1800-årene blev kursen dog lempet, så der hver søndag i sommerhalvåret blev givet adgang til skoven for besøgende - heraf muligvis navnet 'Friheden'.
læs mere om Havreballe skov
Kirkeskoven. Den er på 38 ha og ligger syd for Marselisborg slotspark. Den nordvestlige del af skoven, som fortrinsvis udgøres af Forstbotanisk Have (Forsthaven), kaldes af og til for Jægerskoven.
læs mere om Kirkeskoven
Hestehaven. Den er på 36 ha og dækker området mellem Oddervej og Skambækken.
læs mere om Hestehaven skov
Thorskov. Den er på 85 ha og strækker sig fra Hestehaven mod syd til Hørhaven. I den nordlige del af skoven ligger Dyrehaven.
læs mere om Thorskov
Skåde Skov. Den dækker et areal på 117 ha. Det er den sydligste del af Marselisborgskovene og ligger mellem Thor Skov og Moesgård skov.
læs mere om Skåde skov
Strandskoven inkl. Moesgård skov.
læs mere om Strandskoven

Skovenes ejerforhold

I Middelalderen var Marselisborgskovene ejet af Århus bispestol. Efter Reformationen i 1536 blev bispegodset overtaget af kronen, det vil sige kongen, som få år efter oprettede Havreballegård som hovedgård for de kongelige besiddelser. Siden da har skovene hørt under Havreballegård gods, der senere kom til at hedde Marselisborg.

I 1661 fik den hollandske finansfyrste Gabriel Marselis Havreballegård med tilhørende gods, som afdrag på den gæld kronen havde stiftet i forbindelse med svenskekrigene. Godset blev senere overtaget af sønnen Constantin Marselis og ophøjet til baroniet Marselisborg.

Med årene fik Marselisborg gods, og dermed skovene, forskellige ejere, indtil Århus Kommune i 1896 købte Marselisborg af den daværende ejer minister H.P. Ingerslev.

læs også
- Marselisborg herregård
- Slægten Marselis
- Marselisborg slot

Huse i Marselisborgskovene

Marselisborgskovene. Forsthaven

I skovene har der været flere navngivne huse gennem årene. Nogle eksisterer fortsat.

Donbækhusene (læs mere Mindeparken)
Frederikshøj (læs mere Frederikshøj Kro)
Frederiksminde (se Hestehavegård)
Frydenlund (hus). Hed det skovfogedhus, der i dag ligger ved siden af Hotel Marselis på Strandvejen-Ørneredevej. Huset blev bygget i 1810'erne. Indtil 1847 kaldtes det Skindertoften, fordi det blev brugt til at lægge skind til tørre for feldberederne i Varna Mølle. Før hotellet blev bygget, var der fra huset vid udsigt over Århus-bugten. Huset har i flere generationer været bolig for skovfogeder; Søren Jensen kom til i 1810, hans søn Jens Sørensen fulgte i 1841. Hans søn, igen en Søren Jensen, overtog efter faderens død. Han blev den sidste skovfoged i Frydenlund i 1911, og efter hans enke var flyttet fra huset i 1920, blev det de kommende år udlejet til privat beboelse.
Det var udlejet til blandt andre skovrider Arthus Pries' enke, skoletandlæge Bloch Jørgensen, lærer Chr. Hørning og godsinspektør H.C. Eld. I 1965 blev det solgt til murermester Anker Jakobsen, hvorved Frydenlund kom til at høre under Hotel Marselis. Han ville egentlige have revet huset ned, men det var en del af aftalen, at huset skulle blive, og indgår nu i hotellets ejendomme.
Hestehavegården. Ligger på Oddervej 32 og er en gul bindingsværksbygning med udvendige bjælker og tegltag. Huset blev opført i 1810 med navnet Frederiksminde og havde oprindeligt stråtag. Da Frederiksminde blev opført, var det som skovfogedbolig under Marselisborg Gods. På grunden, hvor skovriderboligen blev opført, havde før ligget en gård. Skovfogeden var Christen Islin, som tidligere havde været kammertjener for baron Güldencrone af Moesgård. Islin skulle sammen med skovfoged Søren Jensen fra Frydenlund, føre tilsyn med Hestehaven, Ladegårdsskoven og Kirkeskoven.
Humlehavehuset. Var et skovfogedhus, der lå i den del af Marselisborgskovene, som blev kaldt for 'Friheden' senere Havreballeskoven. Skovfogeden her serverede hver søndag kogt vand og andre forfriskninger til århusianere på søndagsudflugt. I 1904 blev der opført en rigtig restaurationspavillon ved siden af Humlehavehuset. Da Folkeparken Friheden den 2. maj 1958 åbnede officielt med et stort festfyrværkeri, antændte en gnist fra fyrværkeriet Humlehavehusets stråtag, og den gamle skovfogedbolig brændte ned til grunden.
Hørberedergården
Hørhavegården
Louisenlund
Louisenhøj
Moesgårds huse
Morvadshuset var tidligere gammel skovfogedbolig.
Oldenhuset

Skovriderne

Gennem årene har nedennævnte været skovrider for hele eller dele af Marselisborgskovene.

Skovrideren er administrativ leder af et skovdistrikt med overordnet ansvar for den samlede skovbrugsvirksomhed. Titlen kendes fra 1500-tallet, hvor skovrideren dengang passede sit arbejde i skoven fra hesteryg.

Under sig kan han have en eller flere skovfogeder, der er daglig leder af driften, inspicerer skovene og planlægger træproduktionen.

Skovrider Arthur E. Pries

Endelig er der skovløbere, der fungerer som arbejdsformænd og skovopsynsmænd, og holder opsyn med skoven og dens gæster.

Johan Christoffer Redder (- †1730). Skovrider ?- 1730.
Han var den første skovrider der boede på Jægergården.
Just Meimerhausen (- †1751). Skovrider 1730-1751.
Han var af tysk afstamning og havde været tjener hos greve Danneskiold-Samsøe. Boede ligeledes på Jægergården.
Johan Wærum (?) Skovrider 1751-?.
Var den sidste skovrider der boede på Jægergården.
Søren Schipper (*1743 †1799). Skovrider fra omkring 1770 -1799.
Han boede med kone og børn i huset Schipperklint, der formentlig er det hus, der senere kom til at hedde Louisenhøj.
August Techau (*1760 - ). Skovrider ?.
Var begyndt på Marselisborg som jæger og skulle bl.a. have opsyn med skoven og tørveskæringen. Boede i skovhuset Skipperklint med hustruen Sofie Elisabeth og børn.
Georg Wilhelm Hampe (*1763 †1823). Skovrider, også kaldet forstinspektør fra ca. 1800 til 1817.
Var den første forstuddannede skovrider. Han boede i mange år på Louisenhøj. Han var forstinspektør for Marselisborg og Moesgård skovene. Han døde på Louisenhøj den 18. november 1823 60 år gammel.
Jens Schou (*1782 †1839). Skovrider 1817-1839.
Johann Christian Friedrich Pries. Skovrider 1839-1885.
Født 6. oktober 1816 på Ascheberg, Plön i Holsten - døde af difteritis 8. juni 1885 i Århus og boede da på Louisenlund. Søn af Hans Friedrich Pries og Maria Christina Ortmann. Gift 2. oktober 1842 i Augustenborg med Elisabeth Wilhelmine Stannis, født 6. oktober 1823 i Augustenborg. Far til Arthur Casper Edvard Pries, der efterfulgte faderen som skovrider. Skovrider ved Marselisborgskovene fra 1839 til sin død i 1885. Hans efterfulgte skovrider Jens Schou der døde i 1839.
Arthur Edvard Pries. Skovrider 1885-1919.
Født 4. januar 1859 i Skovridergården Louisenlund ved Forstbotanisk Have i Aarhus - død 14. juni 1919 på Amtssygehuset i Århus. Begravet på Viby kirkegård. Søn af skovrider på Louisenlund Johann Christian Friedrich Pries og hustru Elisabeth Wilhelmine Stannis. Gift med Emmy Ulrikke Satorph. Elev fra Aarhus Katedralskole, derfra realeksamen af højere grad. Uddannet i skovbrug på Marselisborg Gods, Frijsenborg og Buderupholm Statsskovdistrikt. 1884 kongelig forst- og jagtlærebrev. Skovrider ved Marselisborg skove 1885-1896, ved Århus Kommunes 1896-1919, ved Moesgårds skove 1888-1919 . Da faderen døde i 1885 af difteritis, udnævnte indenrigsminister Ingerslev, Arthur Edvard Pries som ny skovrider for Marselisborgskovene. Fra 1888 blev han også skovfoged på Moesgård.

Skovridergården Louisenlund. ca. 1950

Niels Johan Bang. Skovrider 1919-1946.
Født 17. august 1876 i Hvalsø - død 2. februar 1955 i Skåde, Århus. Søn af læge Lauritz Elmark Bang og hustru Sophie Frederikke Kjærgaard. Gift 1. med Harriet Ida Mynster, gift 2. med Lovise Schrøder. Fik i 1896 forst- og jagtlærebrev. Var ansat ved Klitvæsenet, ved Baroniet Zeuthens Skove, Københavns Kommunes Skove, og skovfoged ved Ørnstrup Skovpart under Sorø Akademi. Ansat fra 1. november 1919 til 1946 som skovrider ved Aarhus Kommune, hvor han fik skovridergården Louisenlund som tjenestebolig. Han efterfulgte skovrider Arthur Edvard Pries. Hans efterfølger blev skovrider Kjeld Ladefoged. N.J. Bang var af den gamle skole, der kørte rundt i skovene i en gammeldags hestetrukket jumbe, selv om kommunens folk var blevet motoriseret.
Kjeld Ladefoged. Skovrider 1946-1983.
Født 14. april 1913 i Klodskov på Falster - død 11. april 1991 på Sandbjerggård ved Sønderborg. Søn af skovarbejder, senere skovfoged på Bogø Johannes Ladefoged (1894–1962) og hustru Ella Jacobsen (1894-1983). Gift 1937 i Åbenrå med Dora Emilie Daus (1910-1999). Blev uddannet forstkandidat i 1935 og dr. agro. i 1939. Fra 1937 til 1940 var han ansat ved Statens forstlige forsøgsvæsen og fra 1940 til 1944 forstassistent ved statsskovbruget. I 1946 blev han udnævnt til skovrider ved Århus kommunes skove, hvor han efterfulgte skovrider Niels Johan Bang. Han fortsatte til 30. april 1983.
Peter Brun Madsen. Skovrider 1984-2003.
Var den sidste skovrider ved Aarhus Kommune.
Født 9. april 1938 i Maribo - død 13. november 2011 i Egå, Aarhus. Blev uddannet forstkandidat som 23-årig og blev derefter ph.d. Var i ti år tilknyttet Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Københavns Universitet som lektor. Var herefter i en kort periode tilknyttet H.C. Ørsted Instituttets edb-afdeling, og derefter som afdelingsleder ved det regionale edb-center ved Aarhus Universitet. Fra 1980 var han ansat som skovtaksator ved Miljøministeriet. Fra 1984 til 2003 ansat som skovrider ved Aarhus Kommune, hvor han efterfulgte skovrider Kjeld Ladefoged. I sin embedsperiode fik han blandt andet gennemført nyplantning af 500 ha bynær skov, oprettet naturcentre og skovbørnehaver.