Mindeparken i Århus

Mindeparken (oprindeligt navn Marselisborg Mindepark) er et parkområde på oprindeligt ca. 30 tønder land lidt syd for Århus. Den blev indviet 5. juli 1925 af kong Christian X.

Mindeparken Århus (foto: Kurt Lundskov)
Mindeparken
'Marselisborg slotspark'

Parken ligger på et område mellem Marselisborg Slot og Århus-bugten ( Vis kort), og dækker i dag et areal på ca. 50 tønder land.

Mindeparkens historie

Området, hvor Mindeparken i dag ligger, hed oprindeligt Skovmarken. Det var agerland med rugmarker, som hørte til gården Louisehøj (i dag Stefanshjemmet på Carl Nielsens Vej).

De første initiativer til anlæggelse af Mindeparken blev taget i 1905, og forløbet frem til den endelige indvielse har en kompliceret historie bag sig, der blandt andet har rødder til anlægget ved Rebild Bakker, hvor de dansk-amerikanske Rebild-fester afholdes.

Tanken bag Mindeparken var, at få rejst et mindesmærke for landsmænd der havde kæmpet i udlandet for de allierede magter under 1. Verdenskrig.

Sagen om opførelse af Mindeparken blev drøftet på et møde i Århus byråd den 29. september 1924.

Beslutningen blev truffet 23. oktober, og første spadestik blev taget 1. november samme år. Planen var, at indvielsen skulle ske 5. juli 1925, så dansk-amerikanerne kunne deltage heri efter festlighederne i Rebild Bakker den 4. juli.

Monumentet for faldne danskere

Monument i Mindeparken (foto: Kurt Lundskov)
Monument for faldne danskere

I Mindeparken er opført et monument over de i Verdenskrigen 1914-1918 faldne danskere. Det er lavet af billedhuggeren Axel Poulsen og arkitekt Axel Ekberg.

Monumentet er en cirkelformet gård omkranset af en euvillekalkstensmur. I muren er indhugget 4140 navne på faldne (i alt ca. 170.000 bogstaver. Endvidere er der fire store relieffer, der symboliserer Udmarchen, Krigen, Freden og Hjemkomsten.

Mindesmærket blev indviet 1. juli 1934. I indvielsesfestlighederne deltog - udover blandt andre kongefamilien, Århus-borgmester H.P. Christensen og statsminister Thorvald Stauning -  50.000 mennesker fra alle egne af Danmark, herunder 6.000 sønderjyder.

Forstbotanisk Have

Forstbotanisk Have (foto: Kurt Lundskov)

Forstbotanisk Have (eller Forsthaven) blev anlagt i 1923 på en del af skovridergårdens jord. Den ligger bag Marselisborg Slot og Mindeparken, med indgang fra Skovridervej. I området var der tidligere tørvegrave.

Haven er et aborét på 5 ha med over 900 forskellige træer og buske, fra alle egne af verden, bl.a. Syrien, Kaukasus, Californien og Kina. Blandt andet findes et mammuttræ på 31 meters højde.

Ved den lille dam nær indgangen blev i 2005 rejst en mindesten over den århusianske mystiker Alfred Julius Emmanuel Sunyata Sørensen med indskriften "Stilhed er det virkeliges sprog".

Lige uden for Forstbotanisk Have på Skovridervej, ligger skovridergården. Og på den anden side af Skovridervej ligger den over 60 år gamle kolonihaveforening Skovlunden med 131 kolonihaver.

Donbækhusene og teglværk

Donbækhusene

I Mindeparken ligger to små huse, Donbækhusene (kommer af 'dung', der betyder kær, dynd eller fugtigt sted). De er fra 1828 og 1850. Og hørte, som de jorde de lå på, under herregården Marselisborg, og var indrettet med to lejligheder i hvert hus ( Vis kort).

Det ældste hus blev bygget af herregårdsarbejder Rasmus Olesen, som havde 3-4 tønder land i tilknytning til huset. For dette skulle han betale fem rigsdalere om året i leje til baronen af Marselisborg, mod at han så skulle arbejde gratis en dag om ugen på Marselisborg gods. Da Olesen døde i 1843 lejede kromand Niels Toftnæs på Frederikshøj Kro huset, som han og hans efterfølger H.P. Danielsen derefter havde en årrække.

Husene har fungeret som tjenestebolig for tjenestefolk på Herregården Marselisborg. Senere har de været brugt som skovarbejderbolig.

Ved siden af Donbækhusene anlagde godsejeren på Marselisborg omkring 1833 et teglværk, fra hvilket der blandt andet blev leveret sten til hovedbygningen på Jægergården (ved Jægergårdsvej). Teglværket har dog kun været i drift periodevist, og i 1908 forsvandt de sidste rester af teglværket.

I 1858 fandt en voldsomt rovmord sted ved Donbækhusene, som rystede datidens århusianere.

Begge Donbækhuse brændte ned i slutningen af 1990, men blev genopbygget af Århus Kommune. I dag anvendes de af Århus Kommunes Parkforvaltning.