Moesgård fra havesiden
omk. 1790'erne
Moesgård fra havesiden
omk. 1790'erne
Herregården Moesgård kan føres tilbage til 1300-tallet. Den har været i mange kendte og betydningsfulde adelsslægters eje. I dag er den forhistorisk museum.
Artiklens indhold:
• Status og hovedbygning •
5 adelsslægter •
Gravplads •
Spøgelset •
Slægten Güldencrone •
Hospital • Konge-besøg
• Fallitbo til staten •
Slægten Dahl •
20
rigsdalere • Sygekasse
og bibliotek • Konge,
czar og digter •
Kammerherreinden •
Pensionat og
hundekirkegård • Oversigt slægter og ejere
• Gravstenene på gravpladsen •
Skovmøllen
Moesgård fra gårdsiden
omk. 1905
Gammel og Ny Moesgård
På kort fra 1753
Den oprindelige herregård Moesgård - der hed Mossgaard eller Moosgaard - lå
ca. 600 meter sydligere end i
dag i et sumpet område (heraf navnet) ved Giber å (
Vis kort). Den første menes bygget i 1300-tallet. Den brændte formentlig delvist i 1660
under svenskekrigene. Det var Gabriel Marselis der i 1660'erne ændrede navnet
Mossgaard til Moesgaard.
Under herregården hørte en lille landsby på 4 gårde, Store Fulden, som lå
omtrent dér hvor det nuværende Moesgård ligger. Store Fulden blev omkring 1711
nedlagt som landsby, og man mener, at den nye Moesgård blev opført på stedet
umiddelbart herefter. Sikkert er det, at den nye Moesgård var opført dér i 1737
(
Vis kort).
Se også kort over
herregårde ved Århus.
Gennem århundreder skiftede Moesgård status flere gange, fra en liden adelig sædegård, bondegård, ladegård, hovedgård til sædegård (dvs. beboet af ejerne).
Moesgård har gennem alle årene ofte været tæt knyttet til Skumstrup (nu Vilhelmsborg) og til dels også Østergård, der ligger lidt sydvest for Malling. Fordi flere slægter også ejede et eller flere af disse godser samtidig.
Den nuværende hovedbygning blev opført 1776-1778 af baron Christian Fr. Güldencrone, med materialer fra den nedbrudte gård Vilhelmsborg. Det var også ham der anlagde en stor have til herregården. Det arkitektoniske forbillede var Bernstorff slot i Gentofte. Arkitekten var Chr. J. Zuber, og bygmestre var Anders Vestergaard og Anders Kruse fra Horsens. Herregården havde 32 værelser i stue- og 1.etageplan, samt 29 rum i kælder og tagetage. Hertil bl.a. staldbygninger og i perioder også mejeri samt teglværk.
Til herregården hørte i 1789 48 gårde, 22 huse og 2 møller.
I 1849 opholdt den preussiske hær sig en periode på Moesgård under ledelse af general Hirschfeld, der gjorde sig ”uforglemmelig ved sin ubændige råben”.
I 1921 brændte staldlængerne på Moesgård, men blev genopbygget.
Ejerskabet er dels gået i adelig arv fra far til søn, den har været enkesæde, nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter. For i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt.
Man har fundet frem til, at den gamle Mosgaard er fra 1396. Fra dokumenter ved man sikkert, at Oluf Pedersen Gyldenstierne overtog Mosgaard i 1463, og det antages, at herregården har været i slægten Gyldenstiernes eje siden 1396 - men man ved det ikke sikkert. Gyldenstierne var en af Danmarks ældste og mest velhavende adelsslægter.
I 1543 blev Mosgaard solgt til Bjørn Kaas - og ikke til Jost Andersen Ulfeld, som man tidligere har antaget. Fra 1543 til 1654 var gården ejet af denne slægts forskellige familielinjer via flere arvestridigheder, således Helvig Ulfeld (fra 1583 til 1638), Johan Brockenhuus (1638-1648), hans enke Helvig Eriksdatter på unge datter Edel Brockenhuus' vegne (1648-1651).
Den sidste ejer i denne slægtlinje var rentemester Mogens Frijs, søn af Kaas-slægten, der købte Mosgaard i 1654. Han oprettede i øvrigt grevskabet Frijsenborg i 1671.
I 1662 solgte Frijs Mosgaard til den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis, der bl.a. også ejede Havreballegård (senere Marselisborg). Det var Marselis efterkommere der ejede herregården de næste 160 år frem til 1822. Dog under slægtsnavnet Güldencrone, idet Gabriels søn Wilhelm i slutningen af 1600-tallet fik godset Skumstrup ophøjet til baroniet Vilhelmsborg, hvorefter han fik adelsnavnet Güldencrone.
Læs mere om slægten Güldencrone på Moesgård
I 1822 gik herregården på auktion efter fallit, og blev overtaget af staten frem til 1838.
I 1838 købte Thorkil Christian Dahl Moesgård. Herefter var den i Dahl-slægtens eje frem til 1961, hvor den blev købt af Århus amt og omegnskommunerne, og i 1964 blev til Forhistorisk Museum, nu Moesgård Museum.
Læs mere om slægten Dahl på Moesgård
Dahl-slægtens gravplads
i Moesgaard haven
I parken, et par hundrede meter fra hovedbygningen, ligger i dag en lille gravplads med slægten Dahls gravmæler.
Læs mere om gravpladsen og gravstenene dér.
Der siges at være en hvid dame som spøger i stuer og sale på Moesgård. Historien fortæller, at herremandens datter på Moesgård havde en forlovet, som under et røveri på herremanden fik hugget en finger af og herefter forsvandt. Herremanden fandt senere ud af, hvem det var, og pigen græmmede sig til døde. Derfor jamrer hun sig om natten på herregården.
Thorkil Chr. Dahls datter Bothilde, gik ofte - i levende live - rundt i hvide gevandter, så måske...
Læs mere
- Oversigt Moesgårds ejere
- Skovmøllen
- Kristuskilden ved Moesgård strand
Kilde bl.a.:
Jens B. Skriver: Moesgård, Historien om en herregård
Hans Møller: Artiklen Vilhelmsborg. Herregårdens historie