Rådhusklokkerne Århus Rådhus
Rådhusuret sættes i gang i 1941
Da Rådhuset i Århus blev opført op til 2. Verdenskrig, kunne man ikke skaffe metal til rådhusklokkerne. Derfor lavede man en indsamling.
Man startede derfor i 1941 en kampagne for at få folk til at aflevere metalgenstande. Allerede en måned efter havde borgerne afleveret gryder, kander, lysestager m.v. som tilsammen udgjorde 9.959 kg metal, foruden 90.000 kr. i kontanter. Grundet krigen skulle man imidlertid gennem mange genvordigheder, inden man kunne få lavet de 38 klokker, der senere blev udvidet til 43.
Det blev dog ikke det indsamlede metal der blev brugt. Det blev sendt til Nordisk Kabel- og Traadfabrikker, der til gengæld skulle levere tiltrængte kabler og ledninger til Aarhus Belysningsvæsen.
Klokkespillet blev lavet hos Jysk Maskinfabrik og Klokkestøberi i Brønderslev. De havde selv den fornødne klokkemalm, som Aarhus Belysningsvæsen så måtte betale for, da de jo tidligere havde fået de indsamlede metaller fra borgerne.
Læs teksten i gavebogen.
Endelig, den 7. august 1948 kl. 4 om eftermiddagen, kunne Rådhusets klokker indvies ved klokkespil. Ved indvielsen blev den gamle majvise ”In vernalis temporis” sunget af Århus Studentersangere, og spillet på rådhusklokkerne.
Oden spilles nu hver dag kl. 12 fra klokketårnet i Århus Rådhus, og som sådan er den blevet byens kendingsmelodi.
Hør Rådhusets klokkespil
som mp3-fil
Hør
hymnen vernalis temporis
som mp3-fil
Noder til klokkespillet Carmen vernalis
In vernalis temporis er en ode forfattet og komponeret af Morten Børup omkring 1500. Den kaldes også Carmen vernale, eller majvise. Sangen er dog en gendigtning eller nyfortolkning af en ældre tekst.
Melodien findes første gang nedskrevet i den finske nodesamling "Piae cantiones" fra 1582 - 'Piae Cantiones ecclesiasticae et scholasticae veterum episcoporum' (Fromme sange for kirker og skoler og tidligere biskopper). Men er ældre end fra år 1500. Det er denne svensk-finske folkemelodi der bruges af Rådhusklokkerne.
Oden er i dag Århus Katedralskoles skolesang, og om denne skrev teologen Erasmus Laetus (også kaldet Rasmus Glad):
”...foruden mange skuespil skrev han (Morten Børup) en dejlig ode til den yndige forårstids komme, som han lod disciplene (på Århus Katedralskole) synge, når de den første dag i maj bragte vårens første blomster og blade ind i byen.”
Visen er oversat mange gange gennem tiden, bl.a. af Fr. Moth "Frydeligt med Jubelkor hilses Vaarens komme" i 1895, som Carl Nielsen i 1901 satte melodi til for en skole i Kolding.
Her er teksten til In vernalis temporis, dels på latin, og dels i Ivar Gjørups prosaoversættelse fra 1989:
Latin | Gjørups oversættelse |
In vernalis temporis ortu laetabundo, dum recessum frigoris nuntiat hirundo, terrae maris nemoris decus adest deforis renovato mundo; vigor redit corporis, cedit dolor pectoris tempore iucundo. Terra vernat floribus et nemus virore; aves mulcent cantibus et vocis dulcore, aqua tempestatibus caret, aër imbribus dulci plenus rore, sol, consumptis nubibus, radiis potentibus lucet cum calore. O quam mira gloria! quantum decus dei! Quanta resplendentia eius faciei! a quo ducunt omnia, summa ima media, formam speciei: maior haec distantia, quam sit differentia noctis et diei. |
I forårstidens frydefulde opkomst. mens svalen bebuder kuldens tilbagetog, ler landets, havets og skovens skønhed derude i en fornyet verden; kroppens kræfter vender tilbage, smerten i vort bryst forsvinder i den dejlige tid Landet våres med blomster i sød duft; fuglen stemmer os med deres sang hver på sin vis. Vandet er uden storme, luften fri for regnskyl, svanger med den lette dug; solen lyser, nu skyerne er borte, med spillende stråler i skønhed. Oh, hvilken forunderlig herlighed! Hvilken stor skønhed fra Gud! Hvilken genskin af hans åsyn! Hvor alle ting, de øverste, nederste, midterste, henter deres væsens form; større er denne afstand end forskellen mellem nat og dag |
Og her er Frederik Moths tekst (nr. 721 i Den danske salmebog): | |
1. Frydeligt med jubelkor hilses vårens komme, svalen melder trindt på jord: Frostens tid er omme! Land og hav og lundens træ'r herligt prydes fjernt og nær. Nye skabningsunder! Kraft på ny vort legem får, lægt er nu vort hjertesår i de glade stunder. | 2. Jordens rige blomsterpragt, skovens grønne smykke, fuglesangens tryllemagt fylder os med lykke. Havets storme raser ud, luften hærges ej af slud, duggens perler rene samler solens stråleglans i en dejlig perlekrans rundt på græs og grene. |
3. Hvor dog Gud er god og viis! Hvor er verden fager! Hvor dog alt til Herrens pris ånd og tanke drager! Han har stort og småt på jord, urten, som på marken gror, form og farve givet. Efter nat vi dagen nu hilse vil med frejdig hu, takke Gud for livet. |