Århus rådhustårn
Bryllupssalen Århus Rådhus
Århus rådhustårn
Bryllupssalen Århus Rådhus
Det nuværende Århus Rådhus blev indviet 2. juli 1941.
Det er byens fjerde rådhus.
Det nuværende rådhus - byens fjerde - er tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Beslutningen om opførelsen af rådhuset blev taget på byrådsmøde den 28. januar 1937.
På det første projektforslag var rådhuset uden tårn, men efter stort folkeligt pres måtte man tilføje et rådhustårn. Grundstenen blev nedlagt den 24. september 1938, og det nye rådhus - med tårn - blev indviet 2. juli 1941.
Prisen var 8 millioner kroner, inklusive grunden. Hertil kom udgifter til inventar på 1,5 millioner kroner.
Rådhuset har et areal på 19.380 m², inklusive kælder. Rumfanget er på omkring 10.000 m³. Tårnet er 60 meter højt, tårnuret har en diameter på 7 meter; den lille viser er 2,5 meter og den store 3 meter lang. Bygningen er lavet i helstøbt beton der udvendig er beklædt med 6000 m² marmorplader fra Porsgrunn i Norge.
Rådhuset har en smuk bryllupssal, som er dekoreret med den danske flora, udført af maleren Albert Naur.
Under 2. Verdenskrig blev Rådhuset udsat for schalburgtage.
Som et af de få danske rådhuset blev Århus Rådhus fredet i marts 1994 på grund af bygningens enestående arkitektur. I 2006 kom det på Kulturministeriets kanon-liste over arkitektur.
læs om byggeriet af rådhuset i billeder
læs mere om Rådhuset
• Billeder fra
byggeriet af rådhuset
•
Grundstenen til Århus Rådhus
•
Negre i rådhuskælderen
•
Rådhusklokkerne
• Gavebog til rådhusklokkerne
•
Rådhusparken
•
Anton Sølvsten
møbelpolstrer
Bronzefiguren Agnethe og Havmanden syd for rådhuset i Park Allé er udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg i årene 1937-1940. Det var en gave til byen fra Carlsbergfondet og Aarhus Belysningsvæsen (se billederne)
Skulpturen, der oprindelig var tiltænkt Svømmehallen i (gaden) Spanien, blev afsløret den 1. juli 1941.
Belysningen i bassinet er en gave fra firmaet Louis Poulsen & Co. i anledning af firmaets 25 års-jubilæum i 1958.
I 1994 afdækkede man på Store Torv fundamentet til byens første rådhus, fra begyndelsen af 1300-tallet. Det var en bygning på 15,5x7,5 meter. Huset havde facade mod torvet og var formentlig i én etage over kælderen. Engang i 1400-tallet fik det tilført et tårn på 6x6 meter.
Ved rådhuset har der været en kampestensbrønd, der fungerede som byens brønd. Knap 5 meter fra rådhuset fandtes et latrin.
De tre rådhuse.ved Domkirken (kort omk.1800)
1. Første fra 1300-tallet -
2. Andet fra 1500-tallet
3 Tredje fra 1856 til 1941
Århus andet rådhus
foran domkirken.
Det tredje rådhus (Foto 1905)
Det andet rådhus lå på Store Torv, næsten samme sted som det første, men 12 meter foran Århus Domkirkes tårnindgang. Det blev opført i midten af 1400-tallet. Det målte godt 26x10 meter.
Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det retsbygning med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på Torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv.
I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2570 daler, en udgift som byen dårligt havde råd til. I kælderen forsvandt vinkælderen til fordel for en ny og bedre arrest med 4 celler. I underste etage kom bytinget og vagtstuen til at ligge. På anden etage var den store forsamlingssal hvor der holdtes borgermøder, når magistraten fandt det ønskeligt. I den store sal holdtes borgerballer. Fra starten af 1800-tallet begyndte Det forenede dramatiske Selskab tilmed at afholde sine forestillinger her. Der har været afholdt bryllupper i denne sal for det bedre borgerskab. I Rådstuesalen holdtes byrådsmøder og rådstueretten. Endvidere var der i huset arkivet og fattiginspektørens sal. Kunst havde man også, nemlig otte malerier af de oldenborgske konger.
Det blev nedrevet 1859.
Nicolai Jonge beskrev dette rådhus i 1777, læs mere her.
Det tredje rådhus blev opført i årene 1856-1857 på hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade efter tegning af arkitekt C.G.F. Thielemann. Officielt var det et rådhus, domhus og arresthus, med plads til 28 arrestanter. Også amtsrådet holdt fra 1856-1906 sine møder i bygningen.
Efter at den kommunale administration i 1941 var flyttet til den nye rådhusbygning i Park Allé, blev det gamle rådhus overgivet til politietaten, og fungerede i perioden 1941-1984 som byens politistation. Siden da, og frem til i dag, har bygningen huset Kvindemuseet og de aktiviteter, der har knyttet sig hertil.