Rådhusparken 1950
Rådhusparken 1950
Rådhusparken blev anlagt i forbindelse med opførelsen af Aarhus Rådhus, der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere Søndre Kirkegård, der havde været i brug siden 1818.
Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet indenfor de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde.
I Rådhusparkens linde-rotunde lå den tidligere kirkegårds kapel. I området, der grænser op mod rådhuset, blev der anlagt en stadig eksisterende lille blomsterpark. Ved opgangen fra Park Allé var der tidligere en legeplads med sandkasser og gynger. Denne blev nedlagt i forbindelse med omlægning og renovering af parken i 2008-2009.
I 1995 blev Rådhusparken fredet samtidig med Aarhus Rådhus. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet.
Grav- og mindesten i parken
Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravmærker af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra Frederiks Allé hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet tilbage langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.
Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var for disse personer/ familier:
1. Biskop Peeter Hans Mønster • 2. Bogbinder A. Th. Svensen • 3. Købmand
Harboe
Meulengracht • 4. Købmand Rasmus Malling • 5. Anne Kirstine Mørch • 6. Købmand
Johan Frederik Kuur • 7. Oliemøller Christian Bang • 8. Dyremaler Christian David
Gebauer (opbevares nu i Den Gamle By) • 9. Birkedommer Chr. Rasmussen •
10. Proprietær Otto August la Cour •
11. Kochs Familiegravsted (blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade) • 12. Generalmajor Fr. Gotthold v. Müller •
13. Købmand
S. Søegaard • 14. Kancelliråd Otto Henrik Nors • 15. Købmand Chr. Skovby •
16. Kancelliråd H. Gundorph Jensen • 17. Købmand P. Larsen Schmidt •
18. Mathilde
Fibiger • 19. Generalløjtnant J. Johnsen von Honnes • 20. Købmand Chr. A. Bünger • 21. Premierløjtnant P.W. Meulengracht • 22. Garver Carl Flach •
23. Købmand Malthe C. Lottrup • 24. Biskop Jens Paludan-Müller •
25.
Overkrigskommissær A. Fr. Elmquist • 26. Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen •
27.
Garver Chr. Fr. Wisisng • 28. Overlærer Har. Regn. Nielsen • 29. Byfoged Jørgen
Nielsen • 30. Organist Johannes Kabell • 31. Købmand Peder Funder
(opbevares nu i Den Gamle By) • 32. John Gaarn • 33. Høegh-Guldberg
(familien til Julius Høegh-Guldberg og Ove Høegh-Guldberg) • 34. J. Chr. Seidelin.
Endvidere er der en Mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.
Skulpturen Pigen af 1940
I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer:
• ◄ AARHUS forsidepigen. Skulpturen er modelleret af billedhugger Kai Nielsen i 1920 og forestiller en ung kvinde, der er ved at vågne efter søvnen. Oprindelig stod skulpturen foran Aarhus Stadion i 1921. Sammen med fem andre skulpturer blev den reddet den fra tilintetgørelse under stadionbygningens brand i 1943. I 1948 blev den nyopstillet i Rådhusparken på plænen foran det store vindue i Rådhushallen.
• Den svangre. Skulpturen er udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg i sort, fintsleben bornholmsk granit. Den blev opstillet i Rådhusparken den 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privat eje hos direktør Niels A. Pedersen og placeret i haven til dennes villa, "Skovhuset" i Risskov, der senere blev domicil for Statens Institut for Talelidende. I 1954 skænkede familien skulpturen til Aarhus by.
• Pigen af 1940. Bronzeskulptur i legemsstørrelse er udført af billedhugger Svend Rathsack og rejst af Aarhus kommune i Rådhusparken i oktober 1941. Luftbombardementerne under krigen og besættelsen inspirerede Svend Rathsack til skulpturen af pigen, der afværgende holder hænderne op over hovedet. Figuren er anbragt på en bronzeplade, der er fremstillet af norsk marmor og bærer billedhuggerens navn i bronzebogstaver. En lignende skulptur af samme kunstner er opstillet i Glyptotekhaven i København. Her kaldes den "Stående kvinde".
Væltede gravsten.
Opsynsmand. 1954
I det område af Rådhusparken, der grænsede op til Hotel Ansgar, var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås.
Denne del af parken - kaldet "bunkersen" - blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring Banegårdsgade. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring. Det var også her gadekampene blev udkæmpet mellem de lokale drenge (og få piger) og dem fra Istedgade-kvarteret, når kampene ikke blev udfoldet i "fjendens" bykvarter.
Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. Stien var oprindeligt uden lys, hvilket den dog fik senere, formentlig som følge af den tvivlsomme aftenaktivitet.
På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten.
Det var egentlig forbudt område at lege i, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede rådhusbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål".
Noget at dette parkområde - og legeområde - blev lidt indskrænket i 1955 da man lavede udgravninger til den første udvidelsen af Hotel Ansgar, til den gule bygning der nu ligger i den lille Johannes Bjergs Gade. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede dig sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård - menneskerester som børn fandt spændende at indsamle; en arkæologisk interesse som ikke alle forældre bifaldt.