Indgangen til Vennelyst
Vennelyst
Pavillonen i Vennelyst
I den nuværende Vennelystparken ved Høegh Guldbergs Gade i Århus, lå der fra begyndelsen af 1800-tallet til 1945 en populær forlystelseshave med navnet Vennelyst.
Indgangen til Vennelyst
Vennelyst
Pavillonen i Vennelyst
Oberst Julius Høegh-Guldberg (1779-1808) - der var søn af tidligere statsminister Ove Høegh-Guldberg - lejede den 16. februar 1824 af Århus Kommune den del af bymarken som lå udenfor daværende Studsgades port, hvor kvæget samledes til græsning og malkning.
Kommunens betingelse var, at det ved lejeperiodens udløb efter 25 år skulle afleveres med mindst 3000 træer i frodig vækst, og sådan at den fortsat kunne være et have- og lystanlæg for byen.
Høegh-Guldberg fik
hurtigt gang i beplantningen, og området blev snart kendt
blandt århusianerne som 'Guldbergs Have', mens hans selv
allerede fra 1828 brugte navnet Vennelyst (
Vis
kort).
Haven fik efterhånden smukke beplantninger med både vilde træer og frugttræer. På et tidspunkt var der også et udsigtstårn i haven, som stormen dog væltede omkuld.
Fra 1830 blev haven åbnet for publikum, og blev et forlystelsesanlæg med varierende, folkelige forlystelser gennem årene. Der var teater, revyer, musik, børnehjælpsdag, udstillinger og gøgl. Keglebane kom også til, og til georginefesten var der oplyst med 3000 kulørte lamper.
Der blev arrangeret vauxhall (havefester) med storslået festfyrværkeri, arrangeret af fyrværkeren fra Tivoli i København. I havens boder kunne man nyde både kaffe, the og chokolade. Og hver torsdag musicerede stadsmusikant Per Albrect.
Der var periodevis også artistoptræden med linedans og akrobatik.
Stedet var også mødested for blandt andre Aarhus Borgerlige Skydeselskab, Konservative foreninger, 1. maj demonstrationer og grundlovsmøder.
I 1876 blev der afholdt en stor Industriudstilling på stedet, og i 1897 afholdt Jydske Landboforeninger et stort jubilæumsdyrskue.
I en kort periode i slutningen af 1800-tallet forsøgte forskellige sig med kur- og mineralvands-arrangementer, men uden større tilslutning.
Det gik til tider livligt for sig, og i den tilliggende gade, Høegh Guldbergs Gade (som gaden hed fra 1902), blev der i 1911 begået et drab i beværtningen 'Vennelund', da nogle civile og soldater kom op at slås i beruselse.
I en turist-rejsefører for Århus fra 1898 beskrives Vennelyst sådan:
Langs Havnen gaar en smuk Promenade ad Skolebakken, St. Olufs Kirkegaard og Kystvejen. Følger man denne side et kort Stykke til anden Gade paa Venstre Haand, Tværgade, naar man efter 4 Minutters Gang det smukke Lystanlæg Vennelyst med Restauration og Sommerteater samt Regimentsmusik Ti. Fr. og Søndag Aften fra Kl. 8-10. Fra den nye Pavillon med et højt Taarn haves en prægtig Udsigt.
Efter udløbet af Høegh-Guldbergs lejemål omkring 1804, blev etablissementet overtaget af forskellige forpagtere. Ikke alle havde lige stort held med vedligeholdelsen. I en periode havde en forpagter fx anlagt grøntsagsbede. Men det fik en ny forpagter, tapetserer Haagensen, i 1860'erne gjort kål på med blomsterpartier og frodige græsplæner.
Avisartikel 12. januar 1945
Stedet blev gennem årene plaget af flere brande. I 1850 brændte en
serveringsbygning, en teaterbygning brændte i 1890.
I 1895 fik den daværende forpagter Thorvald Jørgensen opført en orientalsk
inspireret restaurationspavillon med tårn. Men også denne brændte den 22.
februar 1908, en brand så voldsom, at den af en tilskuer blev omtalt som
”...millioner af Gnister slog op som det pragtfuldeste Fyrværkeri, der
nogensinde er afbrændt i Vennelyst”.
Der gik nogle år, inden man i 1920'erne fik genopført et
stort teater- og restaurationskompleks, som var populært
blandt århusianerne til forlystelseshavens endeligt den 12.
januar 1945. Da blev den, kort før 2. Verdenskrigs slutning, schalburgteret, for ikke at blive genopført.
I dag har vi blot Vennelystparken tilbage med forskellige
uddannelsesinstitutioner i området.