Kalender kommer af Calendarium, der var det gamle romerske navn for de officielle regnskabsbøger. Man betalte (også dengang) sine regninger på Caldæa, årets første dag.
En af de ældste almanakker vi kender herhjemme er fra 1549. Den blev fremstillet af Christian III's livlæge. Niels Helvadeus var 1600-tallets største kalendermager.
Gamle tiders almanakker var ikke kun beregnet til notering af aftaler, møder, fester og lignende timemanager-halløj. De havde mange forudsigelser for det kommende år. Man tog varsler af bl.a. sol- og måneformørkelser.
Ud fra dette skrev man så i almanakken noget om, hvad der kunne ventes af vejrlig, katastrofer, hvilke dage der var egnede til åreladning og lignende.
I 1636 forbød kong Christian IV dog, at almanakkerne måtte indeholde spådomme om krig, pestilens og andet. Og dette forbud kom med i Christian den Femtes Danske Lov fra 1683; heri står i 2-21-6:
”Ingen Spaa-Calender maa her i Riget sammenskrivis og trykkis, ej heller nogen Spaadom om Krig, dyr Tid, Pestilentze eller andre saadanne Tilfælde, derudj indføris.”
Efterhånden forsvandt disse spådomme dog fra de officielle kalendere. De blev afløst af faktuelle oplysning om planeternes placering, solop- og nedgange, dagenes navne m.v.
I tidlig tid hed kalenderen Praktica, Almanak, Primstave (af Prima Luna=første månefase), Bondepraktika. I dag findes der to pseudonymer for kalenderen: Mayland og Time Manager!
Calendarium Idioticum, var kalender for analfabeter med billeder (Idioti betyder ”ikke fagmand”).
Almanakstempel
Københavns Universitet
I 1685 hed den kalender, som Københavns Universitet udgav: Skriv– og Rejse-Kalender, Paa det Aar efter Christi Fødsel M.DC.LCCCV . Københavns Universitet har siden 1685 haft det privilegium at forsyne Kongeriget Danmark med almanakker. Ja, Universitetet fik allerede dette privilegium af kong Christian den Fjerde i 1636. Dette blev lovfæstet i Christian den Femtes Danske Lov i 1683, hvor der i 2-21-5, blandt andet står:
”Ingen enten Ind- eller Udlændisk maa trykke, eller i Riget indføre, eller sælge, andre Almanakker, eller Skrive-Calender end dem, som af en Person, der er Rectore og meenige Professoribus i Kiøbenhavn dertil er forordnet... Dog skal ikke være formeent, at mand jo til sin egen Brug maa forskrive fremmede Almanaker og Calender.”
Det var en tjenstlig pligt for Universitetet at udgive den årlige almanak. Men også en forudsætning for, at institutionen kunne have de økonomiske fordele ved det. Universitetet fik nemlig både salgsindtægter og licensafgifter.
Og hver almanak skulle stemples som godkendelse. Ordningen med afgift og stempel blev først ophævet i 1976.
I gamle klostre opdelte man dagen i 12 timer regnet fra solopgang til solnedgang. En time var derfor længere om sommeren end om vinteren. I januar var ”en time” således på omkring 35 minutter, i juni på omkring 1 time 25 minutter.
H.C. Andersens eventyr om ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” blev trykt i Dansk Folkekalender for 1846, der blev udgivet af Fred. Frølund. Den udkom december 1845.
Ideen til sommertid blev lanceret af forfatteren Benjamin Franklin i Paris i 1784. Det blev dog ikke til noget. Englænderen William Willets foreslog så i 1907 at man over fire søndage i april satte urene frem 20 minutter ad gangen, og stillede dem tilbage i september. Dette forslag blev sat i værk i 1916 først i Tyskland, Østrig og Tyrkiet og herefter i andre vesteuropæiske lande, herunder Danmark.
Herefter kom og gik sommertiden gennem årene, blandt andet under
indvirkning af verdenskrigene. I dag har omkring 70 lande sommertid. Ordningen
blev i 1996 harmoniseret i EU.
År. Oprindeligt 'ar', er beslægtet med tysk 'Jahr' og græsk 'horos'. Betyder tid, 'horas' betyder afmålt tid. Et solår er på 365 døgn, 5 timer, 48 minutter, 46 sekunder.
Måned. Har med månen at gøre. Betegner tiden fra nymåne til nymåne.
Uge. Svensk 'vecka', tysk 'Woche', engelsk 'week'. Betyder skiften, vekslen eller rækkefølge. Romernes uge var på 8 dage. Aztekerne havde en fingeruge på 5 dage, de peruanske indianere regnede med 9 dage, og
mayaerne havde 13 dage i en uge. Vores 7 dage stammer fra Israel, der havde 6 dage plus højtidsdagen, sabbatten der er lørdagen. Med kristendommen gøres højtidsdagen til søndag, der er opstandelsesdagen, pinsedagen og sønnens-dag. Det er også den dag lyset blev skabt - engelsk 'sunday').
Uge nr. 1 er den første uge, som indeholder mindst 4 dage af det nye år, og vil altid være den uge, hvor første torsdag forekommer i januar.
Livets festdage
Vi fejrer vores alder i leveår. Men der er også andre mærkedage, der kan fejres.
•
10.000 dages fødselsdag kan fejres efter 27 år, 4 måneder, 18 dage.
• 20.000
dages fødselsdag kan fejres efter 54 år, 9 måneder, 4 dage.
• 25.000
dages fødselsdag kan fejres efter 68 år, 5 måneder, 12 dage.
• Når vi bliver 80 år, har vi levet 29.220 dage,
eller 701.280 timer, eller 42.076.800 minutter.
• En 100-årig har tilbagelagt 36.524 dage, eller
876.576 timer, eller 52.594.560 minutter
Dag. Grundbetydningen er noget der lyser og brænder, den brændende (tid af døgnet). Modsat nat, der kommer af latin 'nox' og græsk 'nyx' som er beslægtet med tallet 8 - tiden mellem solens nedgang og opgang.
Time. Fra oldnordisk 'tími', tid, tidsrum, gang. Ægypterne opdelte døgnet i 24 timer, hvilket de havde fra Babylon. Babylonerne fastsatte året til 360 dage med 12 måneder på hver 30 dage, plus fem supplerende dage i årets slutning. De 360 dage er analog med cirklens 360 grader. Da de havde et 60-talssystem, opdelte de. Man opdelte derved timen i 60 dele, som gav minuttet.
Minut. Ordet kommer af latin 'pars minuta prima', der betyder første formindskelsespart. I oldtiden udtryk for 1/60 af en enhed. Det er den første inddeling på 1/60 af en time (se ovenfor). I 1200-tallet blev minuttet en underinddeling af timen.
Sekund. Kommer af latin 'partes minutae secundae', der betyder anden formindskelsespart. Det er den anden inddeling på 1/60 af et minut. I 1500-tallet blev sekundet en underinddeling af minuttet.
I dag er ét sekund defineret som 9.192.631.770
svingningerne i cæsium-atomet - hvilket dog heller
ikke efter nyeste beregninger er helt præcist!
Derfor tilføjes et skudsekund engang imellem,
hvilket skete i 1998, 2005 og igen den 1. januar 2009, hvor
klokken i Danmark viste et ekstra klokkeslæt: 00:59:59 -
00:59:60 - 01:00:00.
I lande, der følger standardtiden UTC (fx England), tillægges sekundet ved
midnat den 31. december, altså 23:59:59 - 23:59.60 - 00:00:00.
Læs mere Tiden går