Selv om nytåret er blevet fejret af alle kulturer rundt om i verden, har det ikke altid været den 1. januar, det skete.
I den ældste romerske kalender var nytårsdagen oprindeligt den 1. marts. Den blev i 153 f.Kr. flyttet til den 1. januar - kaldet 'Kalendae Januariae'. I den kristne kirke blev nytåret oprindeligt fejret den 25. marts, som var Maria bebudelsesdag. Med den gregorianske kalenders indførelse i 1582 blev nytårsdag igen flyttet til den 1. januar, og fra midten af 1700-tallet blev det gældende i hele Vesteuropa.
I Frankrig regnede man indtil 1556 nytåret fra påske, mens England indtil 1752 havde nytår den 26. marts.
I de fleste kulturer blev nytåret betragtet som årets vigtigste fest. Det var starten på en ny begyndelse med overgangsritualer. I Kina er nytårsfesten, Yuan Dan, en tid, hvor husene renses, males og fornys.
Det jødiske nytår, Rosh Hashanah (der betyder 'årets hoved'), falder i efteråret - mellem den 6. september og 5. oktober. Det fejres over to dage og afsluttes med Yom Kippur 10 dage senere.
Det kirkelige nye år starter den 1. søndag i advent.
I nogle lande bruger man at give hinanden gaver til nytår.
Herhjemme var nytår tidligere skiftedag, hvor tyende og andre ansatte kunne forlade deres gamle arbejdsplads for at finde nye arbejdsforhold.
Fyrværkeriets oprindelse er fra Kina. Da Jadekejseren var vendt tilbage fra Himlen for at aflægge regnskab for familiens opførsel i det forgangne år, blev han fejret med fyrværkeri. Fyrværkeriet kom til Europa gennem araberne.
Det første større fyrværkeri som kendes i Danmark, var ved Frederik 2.s kroning i 1559. Ved Christian 4.s kroning i 1596, blev der fra Kronborg affyret 80.000 stykker fyrværkeri.
I gamle dag skød folk med jagtgeværer og larmede ved at knuse potteskår, for at bortjage troldtøj.
Først fra 1800-tallet var det muligt for købe fyrværkeri. Indtil 1961 var det forbudt private mennesker i Danmark at affyre fyrværkeri. Men forbuddet blev hverken håndhævet eller overholdt.
Når den første tone i forspillet fra uret på Københavns rådhus lyder, starter det nye år, og fyrværkeriet begynder.
Tradition med monarkens nytårstaler strækker sig tilbage i 1880'erne, hvor Christian 9. holdt ”skåltale for fædrelandet”, der blev holdt ved nytårstaflet den 1. januar. Under Frederik 8. begyndte de landsdækkende dagblade at trykke talen.
læs mere om dette og alle Dronning Margrethes nytårstaler.
Th. Stauning
Det var statsminister Thorvald Stauning, der den 1. januar 1940 indledte traditionen med den radiotransmitterede nytårstale - i øvrigt en lang tale på 1470 ord, hvor dronning Margrethe 2.s taler ofte ligger på omkring 1000 ord. Statsminister Knud Kristensen gjorde det til en tilbagevendende årlig begivenhed for statsministrene fra 1946. Frem til 1959 blev talerne udelukkende transmitteret i radioen. Fra 1961 transmitteredes talerne både i radio og tv - i 1960 var der dog ingen nytårstale på grund af sygdom.
I årene 1968, 1972, 1975 og 1984 blev der ikke holdt nytårstaler. I 1968, 1975 og 1984 skyldtes det 'politisk spærretid' forud for et folketingsvalg, mens det i 1972 skyldtes, at der blev holdt en nytårssamtale i stedet for en nytårstale.
Indtil 1700-tallet spiste man i Danmark det samme til nytår som til jul, risengrød og kød. Herefter gik man over til fisk, ofte kogt torsk, kogt ål eller klipfisk, hvilket egentlig er inspireret af den kristne kirke, der opfordrede til mådehold med julemaden.
Man tog mange varsler omkring nytåret:
• Hvis himlen er rød før solopgang nytårsmorgen, varsler det krig, pest og uvejr.
• Nytårssolskin varsler et frugtbart år.
• Og ville man vide, hvem der blev ens kæreste, kunne en pige slå en æggehvide ud i et glas vand kl. 12. Hvis hun næste morgen så en figur, vil denne have noget med hendes tilkommende mand at gøre. Så hun fx en ambolt, ville hun senere blive gift med en smed.
• Alle i huset kunne lægge en klat grød på gulvet. Herefter kaldte man gårdhunden ind. Den, hvis grød hunden åd først, ville dø først.
Læs mere januar
xin nian hao
betyder på kinesisk Godt Nytår
Kinesisk horoskop
med Slangen markeret
Fejringen af der kinesiske nytår starter, når det er nymåne den første dag i det nye år, og nytårsfesten slutter når det er fuldmåne 15 dage senere. Den 15. dag i det nye år kaldes Lanternefestival (元宵节 Yuan Xiao Jie) som fejres om aftenen med lys i røde lanterner, som børn også går rundt med.
Det kinesiske nytår (春节 Chun Jie) blev i 2013 således fejret den 10. februar og festivalen varede indtil den 24. februar. Efter den kinesiske astrologi er 2013 Slangens år (蛇 Shé). De andre dyr i det kinesiske horoskop er i 2014 Hesten, 2015 Geden, 2016 Aben, 2017 Hanen, 2018 Hunden, 2019 Grisen, 2020 Rotten, 2021 Oksen, 2022 Tigeren, 2023 Haren, 2024 Dragen og igen i 2025 Slangen.
Første dag i det nye år bruges ifølge gamle skikke på at besøge familie, venner og naboer for at spise sammen og aflevere små gaver. Typisk er det små skåle med frugt, der udveksles. Gaverne til børnene og de ugifte er ikke ting, men såkaldte "lucky money", der er en rød konvolut med penge indlagt. Højtiden minder på den måde om jul i Danmark. Målet er at lægge gammelt nag bag sig og starte på en frisk i det nye år. Af andre ritualer gælder, at man hverken må feje, støvsuge eller vaske håret. Man skulle jo nødigt udvaske det nye års lykkebringende ånder.
Ifølge traditionen kommer den djævelske dæmon Nian frem hvert år natten før det nye års begyndelse, for at plyndre og hærge og gøre mennesker fortræd. Dæmonen kan imidlertid ikke lide støj, ild og farven rød. Så for at holde Nian væk, bliver fyrværkeri brugt til at skræmme dæmonen væk.
I 1911, da Kina blev republik, afskaffede man månekalenderen og gik over til vor tids kalender med nytår den 31. december. Men man fejrer stadig de gamle traditioner i hele Kina.