Påsken er den største af de jødiske fester og blev også en hovedfest for den kristne menighed som festen i anledning af Jesu opstandelse.
Baggrunden for påsken skal ifølge Det Gamle Testamente søges i begivenhederne omkring israliternes udvandring til Ægypten.
Ordet påske stammer fra hebraisk 'pesah' der betyder 'forbigang'.
Ugen op til påske kaldes stilleugen. Man indpakkede kirkeklokken i et træknebel (dymbill), så den kunne få dæmpet klang.
I 2. Mosebog, 12, findes en beskrivelse af påsken:
Derpå talte Herren til Moses og Aron i Ægypten og sagde:
2. ”Denne måned skal hos eder være begyndelsesmåneden, den skal hos eder være den første af årets måneder. | 3. Tal til hele Israels menighed og sig: På denne tiende dag i denne måned skal hver familiefader tage et lam, et lam for hver familie | 6. I skal have det gående til den fjortende dag i denne måned, og hele Israels menigheds forsamling skal slagte det ved aftenstid.
Som Jehovas vidner
forestiller sig
indtoget i Jerusalem
På det kirkemøde i Nikæa i år 325 blev det vedtaget, at påsken indtræffer på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder, at påsken kan falde mellem 22. marts og 25. april
Palmesøndag. Palmesøndag indleder påsken. Knyttes til Jesu indtog i Jerusalem hvor han modtages med glædesråb og palmeviften.
Blå mandag. Mandagen efter palmesøndag. Navnet skyldes, at alteret denne dag (i katolsk tid) blev dækket med en blå dug.
Askeonsdag. Her foretog man symbolsk rensning af synderne før de blev lukket ind i kirken. Det skete ved at overdrysse dem med aske, der er et forgængelighedssymbol.
Skærtorsdag. Jesu vaskede disciplenes fødder ('skær' betyder 'ren'). Det
er helligdag i bl.a. Danmark, Norge, Island og Spanien, men ikke i Sverige eller
Tyskland.
Langfredag. Jesu længste dag, hvor han led døden på korset.
Påskeaften, lørdag er aftenen før påskedag, hvor man tidligere indviede de lys, der skulle brænde i påsken.
Påskedag, søndag. Er helliget mindet om Jesu opstandelse.
2. påskedag, mandag, er ikke en helligdag i alle
kristne kirker, men i den danske folkekirke fejrer man dagen som den dag, hvor
den opstandne Jesus viser sig for sine disciple.
3. påskedag var i Danmark en officiel helligdag indtil 1770.
Ni slags kål
• I påsken bør man spise ni slags kål, for at blive beskyttet mod sygdom det kommende år. Har man ikke kål kan man klare sig med grønt af fx mælkebøtte, skvalderkål, brændenælde og knapper fra træerne.
• Hvis man ville finde ud af, hvem der drev trolddom på egnen, skulle man putte en hønnikeæg (en ung hønes allerførste æg) i lommen. Så ville man kunne skelne hekse og andet troldtøj fra almindelige mennesker.
• Skærtorsdag var i Norden en særlig farlig dag, hvor man skulle passe på heksene. Og da Skærtorsdag aften har en særlig kraft, kan man hænge klæder og sengetøj ud - så forsvinder møl, lopper og lus.
• Hvis man gifter sig på
Langfredag, bliver man
barnløs - ifølge folketroen.
Hvis du vil undgå bulne fingre, så lad være med at sy, strikke og spinde på Langfredag.
• Påskedagsmorgen skulle man efter folketroen vaske sig i rindende vand, så fik man ren og fin hud. Og havde man endnu et æble til overs fra sidste års høst, skulle det spises nu - på fastende hjerte og inden man stod op. Så var en styrket helbred garanteret.
Det oprindelige påskemåltid bestod ifølge Bibelen af et æg med bitre urter og usyret brød
(brød bagt uden gær), påskelammet og en dessert med rå frugter.
Efter jødisk tradition:
- Bitre urter gerne syv af slagsen dyppes i saltvand for at minde om
det jødiske folks lidelser i fangenskabet.
- Æg skal ses som symbol på jødernes håb om at kunne vende
tilbage til deres eget land.
- Lam, der spises i erindringen om de slagtede lam, hvis blod
frelste jøderne fra dødens engel, da han gik forbi hvert hus natten
inden flugten fra Egypten og dræbte den førstefødte; men ikke hos
jøderne, som med offerlammets blod havde lavet et tegn på husets
dørstolper.
- Usyret brød (brød uden gær) er den ret, der definerer den
jødiske påske. Det spises i mindet om brødet dengang og skal derfor være
uden gær, fordi jøderne i Egypten skulle flygte og ikke havde tid til at
lade brødet hæve. Usyret brød hedder matzah- eller matzoh-brød.
- Frugtdessert, kunne være 'Charoset' en slags mos eller fast
grød, der symboliserer den mørtel, som jøderne brugte til at bygge
egypternes huse, mens de var slaver i Egypten. Dennne kan for eksempel
laves af valnødder, æblemos, kanel, sukker, honning dyppet med lidt sød
vin.
Skidenæg er en ret, som skal spises påskelørdag. I gamle dage var rengøring, tøjvask og alt andet arbejde ikke tilladt på helligdage som Skærtorsdag og Langfredag. Derfor blev påskelørdag anset for en skiden dag, det vil sige en snavset og beskidt dag på grund af de foregående dages manglende rengøring. Når man så skulle spise æg på denne 'snavsede dag', kaldtes de skidenæg, eller skidne æg. Skidne æg er en frokostret, der består af halve smilende æg i sennepssovs med karse.
Som levn fra hedensk kult og i den kristne middelalderkirke, skulle maden og afgrøden velsignes.
Nylagte æg blev frembåret til kirken, hvor præsten velsignede dem. Æggene skulle dog have en værdig dragt, når de skulle bæres ind i Guds hus. Derfor skulle de dekoreres - og så fik præsten et par æg som tak, såkaldt ægrente.
Påskelørdag var tidligere en rigtig æggedag, hvor gårdenes karle fik 10 æg, pigerne 8 og børnene mindst 6 æg. Jo flere æg, des raskere ville man blive det kommende år.
Chokoladeæggene er af nyere dato og stammer fra Tyskland.
Gækkebrev
Før påske, når vintergækken var kommet, var det (tidligere) skik at sende et gækkebrev til sine venner. Brevet var udklippet og indeholdt en vers. Ofte lå en blomst, en vintergæk, i brevet. Og nogle steder brugte man at skrive sit navn med prikker (”Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker”). Modtageren skulle da gætte, hvem der var afsenderen. Kunne hun ikke dette, var hun gækket, og måtte give et påskeæg eller andet til afsenderen. Blev navnet gættet, skulle afsenderen af med et påskeæg.
Forløberen for gækkebrevet var bindebrevet.
| © LUNDSKOV.dk 2001 | Senest ændret ≡