Tycho Brahe
Tycho Brahesdage er betegnelsen for bestemte dage i året, som ansås for at være særligt uheldige for den der fødtes, giftede sig, flyttede, indgik aftaler eller lignende på sådan en dag
Tycho Brahe
Januar: 1, 2, 4, 6, 11, 12, 20.
Februar: 11, 17, 18.
Marts: 1, 4, 14, 15.
April: 10, 17, 18.
Maj 7, 18.
Juni:
6.
Juli: 17, 21.
August:
20, 21.
September: 16, 18.
Oktober: 6.
November:
6, 18.
December: 6, 11, 18.
Det er usikkert,hvorfor sådanne dage tillægges Tycho Brahe (1546-1601); en af forklaringerne går på, at han af kejser Rudolf II af Tyskland fik bestilling på at lave en opstilling af alle uheldige dage i årets løb. En anden er, at det nærmere var Brahes ven Henrik Rantzov ”den lærde” som var ophav til disse dage, da han i forskellige skrifter beskæftigede sig meget med de uheldige dage i året, og havde lavet en fortegnelse over dem.
Udover disse uheldige dage skulle Brahe have udnævnt 4 dage som var særligt heldige. Det er 26. januar, 9. og 10. februar og 15. juni.
Hvis disse uheldige dage blev fundet på Tycho Brahes tid, skete det efter den julianske kalender. Da Danmark gik over til det gregorianske kalender i år 1700, skal der altså reelt tillægges 11 dage til de anførte datoer!
I tidlige danske kalendere (bondealmanakker) fra 1500- og 1600-tallet var der en angivelse af særlige heldige og uheldige dage, kaldet forvorpne, forkastede eller ægyptiske dage (dies ægyptiaci).
Første gang man hører om sådanne uheldige dage i Norden, er i en svensk kirkelov fra slutningen af 1400-tallet. Heri skrives blandt andet:
”Vi fordømmer og misbilliger iagttagelse af forvorpne dage for at påbegynde arbejde, og al den slags vanvid som ikke kan fremstilles fuldstændig. Thi hvis nogen befindes at udføre, foretrække eller bruge eller bringe med sig noget af den slags, skal han straffes som for dødssynd.”
I den Lutherske bibeloversættelse (1545) kaldes den, der anså visse dage for særligt gunstige eller ugunstige for en dagvælger (Tagwähler).
Dagvælgeri (spådomskunst) var ifølge Moseloven forbudt: 3. Mos 19,26: ”I må ikke tage Eder af med at tage varsler og øve troldom”, og 5. Mos. 18,10: ”Der må ingen findes hos dig, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, som driver spådomskunst, tager varsler, er sandsiger eller øver trolddom”.
Den danske oldforsker Ole Worm skriver i en bog fra 1626 om sådanne ulykkesdage: ”Giv lidt i Agt, det er nok Værd at vide. Der er tre og tredive Dage i Aaret, for hvilke du skal vogte dig vel, thi de plejer at medføre megen Skade.” Herefter opremser han, at det på disse dage er uheldigt at blive syg, at indgå ægteskab, at flytte, at rejse, at foretage køb og salg og at foretage rettergang.
I Holbergs komedie 'Barselsstuen' fra 1724 nævnes den 25. marts og 30. november som uheldige dage at årelade, 14. og 16. marts må man ikke forlove eller gifte sig, 10. og 18. april må man ikke flytte, 7. og 8. maj må man ikke rejse, og 17. juni må man ikke handle.
Christian 5.'s Danske Lov
Selv i Christian den Femtes Danske Lov fra 1683 omtales uheldige dage (dagis udvælgelse) i 6. bog, 1. kapitel, afsnit 12:
Dersom nogen befindis med Segnen, Manen, Maalen, Igienvisning, visse Dagis Udvælgelse, Characterers Misbrug, at omgaais, og i saadanne mistænkte Konster kyndige forfarne at være, og dem øve og bruge, da skulle de have forbrut deres Boeslod, og rømme Kongens Riger og Lande.
Straffen var altså, at man skulle rømme kongeriget, hvis man havde givet sig i kast med at udvælge (særligt uheldige) dage.
Optegnelsen af uheldige kalenderdage kendes dog også i andre kulturer. Romerne havde noget tilsvarende, kaldet dies atri (sorte dage), som i kalenderen blev betegnet med et D. I kaldæernes magiske skrifter omtalte man ”de store dage” som var personificerede ved særlige dæmoner. I en ægyptisk papyrus fra omkring 1200 f.Kr. findes en fortegnelse over, hvad man må og ikke må foretage sig på forskellige dage i året. Hos germanerne og nordboerne ansås onsdag og torsdag (Odins og Thors dage) for lykkelige, mens mandag og især fredag var ulykkesdage.
Tycho Brahe blev født Tyge Ottesen Brahe den 14.december 1546 på Knutstorp i Skåne som søn af adelsmand. Studerede som ung jura i København, Leipzig og Wittenberg. Hans interesse for astronomien overgik dog jurastudierne. Blev især kendt på opdagelse af nye stjerne i stjernebilledet Casiopeia, og udgav en bog herom 'De nova Stella'. Fik af kong Frederik II øen Hven til låns. Her opførte han Uranienborg, hvor han arbejdede fra 1576 til 1597. Herfra flyttede han til København, Rostock og endelig 1599 til Prag, hvor han blev astronom ved kejser Rudolf II's hof. Brahe døde 24.oktober 1601, formentlig af kviksølvforgiftning. Han blev begravet i Teyn-katedralen i Prag.