Erfaringer med books on demand

I dag kan man selv lave sine bøger og få dem trykt som books on demand eller print on demand. Her er mine egne erfaringer, efter at have fået lavet flere bøger på denne måde.

bog

Forlag Books on Demand (BOD) er et af de danske steder, som laver forfatternes egne bøger . Det er en underafdeling af det tyske forlag ved samme navn. Selv om forlaget har dansk adresse i København, bor de i og leverer bøgerne fra Norderstedt i Tyskland.

Lave det hele selv

Formålet med books on demand - eller print on demand - er, at man laver hele bogen selv: skriver den, laver layout og gør den helt færdig. Det er muligt at lave sin bog i et tekstprogram, som fx Word. Men bedste resultat får man nok ved at bruge et dtp-program, fx Adobe InDesign eller det gratis Scribus.

Det er vigtigt at være opmærksom på sidernes opsætning: margener, forskellen på højre- og venstresider og sideformatet. A4 format er dyrere, end fx A5 eller standarden 17x22 cm. Men der er flere forskellige standardformater at lave bøger i.

Omslaget (for- og bagside) skal laves som særskilte filer.

Også billeders kvalitet og opløsning er vigtig. Standarden er en opløsning på 300 dpi. Stregtegninger kræver meget højere opløsning.

Når dokumentet er færdigt, skal det konverteres til en pdf-udgave, som man uploader på forlagets hjemmeside.

På hjemmesiden findes der en del hjælp til udformningen af din bog: bogformatet og omslagets mål, grafik med videre. Det finder du under hjælp og herefter bogudformning.

Tre muligheder

bod logo

Hos Books on Demand kan man vælge mellem tre former, det de kalder FUN, Classic og Comfort.

I alle tilfælde, skal du som udgangspunkt kun betale for de bøger du bestiller til dig selv. Hertil kommer et datagebyr på 20 kroner om måneden, så længe bogkontrakten gælder.

• FUN. Her er får du ingen service. Du skal selv søge for at sælge dine bøger, skaffe dig et ISBN-nummer (det er gratis) sende dem til Dansk Bogfortegnelse og Pligtafleveringen. Du skal selv sælge og levere dine bøger til boghandlerne og bibliotekerne, som dermed ikke får de normale 30-40% rabat - medmindre du vil give dem rabatten.
- Der er ingen startomkostninger.
Du betaler kun for det antal bøger du bestiller. Du bestemmer selv hvor mange bøger du vil have, du kan endda nøjes med blot ét eksemplar. Der er et månedligt datagebyr på 20 kroner, som skal betales så længe din kontrakt løber.
- Bogkontrakten kan opsiges til en måneds udgang.
Dine bøger sættes til salg via BODs hjemmeside hvis du ønsker det, men det bestemmer du selv.

• Classic. Her får du et ISBN-nummer fra BOD. De sørger for at sende eksemplarer til Dansk Bogfortegnelse og Pligtafleveringen. Boghandlerne og bibliotekerne kan købe dine bøger fra BOD og få rabatter. BOD informerer boghandlerne om dine bøger.
- Startomkostningerne er 449 kroner (i Tyskland er startgebyr hos samme firma kun 39 Euro, ca. 290 kroner!).
- Bogkontrakten gælder i 5 år, og i disse 5 år skal du hver måned betale 20 kroner i datagebyr, altså en
- ekstra udgift på 1200 kroner.

• Comfort. Her får du de samme ydelser som under Classic plus nogle flere.
- Startomkostningerne er 2999 kroner.
- Bogkontrakten gælder i 5 år, og i disse 5 år skal du hver måned betale 20 kroner i datagebyr, altså en
- ekstra udgift på 1200 kroner.

Bogkvaliteten

Kvaliteten af bøgerne er fin, også omslagene. Hardback (stift omslag) er endog meget fint.

Generelt er trykkvaliteten dog ikke helt på højde med almindelig bogtryk, hvilket skyldes, at man anvender en moderne digital trykform, som ikke helt leve op til kvaliteten ved almindelig bogtryk.

Service og levering

Den service man får, sker via mails. Informationerne på hjemmesiden er meget spredte, og kan være svære at finde rundt i. Og det kan være lidt svært at gennemskue hvad man betaler for.



Hjælp til bogens
udformning

Hvis man vælger den billigste FUN, får man eksempelvis undervejs i processen at vide, at bøgerne kan købes både hos BODs bogshop og hos saxo.com. Men det kan ikke købes hos saxo.com, fordi man ikke bruger BODs ISBN-numre.

Leveringstiden er på det seneste blevet forbedret markant. Fra man har uploaded sine bøger, til man får dem leveret, går der sjældent mere end 1-2 uger. Hvis bøgerne laves med hardback (stift indbinding), kan der gå lidt længere tid.

Prisberegning og fortjeneste

Man kan på BODs hjemmeside på en nem måde selv regne sig frem til, hvad ens bog kommer til at koste. Og den bliver billigere hvis man køber mere end 24 eksemplarer.

Her er nogle priseksempler for, hvad du selv skal betale pr. bog
Med paperback:
Bog 200 sider:
1-24 stk. 122 kr.    25-99 stk. 80 kr.    100+ stk. 65 kr.

Med hardcover (indbundet i stift bind):
Bog 200 sider:
1-24 stk. 170 kr.    25-99 stk. 127 kr.   100+ stk. 111 kr.

Det koster omkring 1 krone ekstra for hver bogside du vil have med farvetryk/ farvefoto.

Hvis du køber mange eksemplarer betaler du den lavere pris for alle bøgerne, og altså ikke den dyre for de første og den lavere pris for de efterfølgende eksemplarer.

Man kan på hjemmesiden selv regne ud hvad man vil tjene på hver solgt bog. Sætter du salgsprisen i paperback-eksemplet til 150 kroner, er din fortjeneste 32 kr. pr. solgt bog - men vælger du den skal koste 200 kroner, får du ikke dermed 82 kroner (32+50 kr.) i fortjeneste. Du får kun 60 kroner. BOD tager altså 22 kroner (44%) af den ekstra beregnede fortjeneste.

Dyre leveringsomkostningerne

Du får sendt dine egne bøger fra Tyskland med fragtfirma. Fragtomkostningerne kan være endog meget høje. For en sending med 50 bøger kan prisen ligge omkring 400-500 kroner afhængig af bogpakkens vægt.

De tager omkring 70 kroner for at sende bogen til kunderne via deres  bogshop, hvor andre boghandlere, fx saxo.com, normalt kun tager 20 kroner.

Disse leveringsomkostninger kan man ikke finde på hjemmesiden. De dukker først op, når du afgiver din bestilling - enten som forfatter eller som bogkøber.

Priseksempler m.v. er hentet fra BODs hjemmeside, hvor du også kan finde flere oplysninger.

Andre netsider og forlag

Skulle du have lyst til at vide mere om emnet, er der på internettet flere erfaringer med andre books/print on demand-forlag, dog oftest på engelsk. Her er et par eksempler på hjemmesider, hvor du kan læse mere og se andre forlag:

http://www.wired.com/culture/lifestyle/news/2001/08/46012
Den engelske Wikipedia har også link til flere sider
Forlaget Underskoven
Discountprint.dk
ScandinavianBook.dk

Priseksempler tre firmaer
Her er eksempler på priser fra tre danske Print-on-demand firmaer.

Bogformat: A5 (eller 17x22 cm). Sidetal: 96 sider.  Antal: 100 eksemplarer. Indhold: Sort tryk uden farver. Omslag: Paperback med farver. Prisen: Incl. moms, excl. fragt. Priser november 2010 fra deres hjemmesider.
- Bod.dk                        3.120 kroner
- Discountprint.dk           3.350 kroner
- Underskoven.dk           7.193 kroner
- ScandinavianBook.dk    3.241 kroner (ved bogformatet 15,5x23 cm: 2.036 kroner)

Lav din egen bog

Jeg har lavet en manual til, hvordan du laver din egen bog i fx OpenOffice eller i Microsoft Word.

Læs mere manualen Sådan laver du en bog
læs mere Se manualen som e-bog. (åbner nyt vindue)