Tidlig fabriksbeskrivelse
af clips - og den nukendte
Der er milliarder af dem. Den findes overalt i hele verden, og bruges hver eneste dag. Både i store private koncerner, i offentlighedens tjeneste og af private.
Tidlig fabriksbeskrivelse
af clips - og den nukendte
Den er uundværlig for såvel koncerndirektøren som papirnusseren. Den skaber orden, hvor der er kaos, den holder sammen hvor tingene ellers mistes. Men den er ikke beregnet til computernørder. Den koster næsten ingenting. Og så er den 100 år gammel.
Clipsen. Den vi alle sammen bruger til at holde papirerne sammen med. I clipsens Norge kalder de den ‘binders’, på engelsk kaldes den ‘paper clips’ eller 'gem'. I Tyskland er den døbt ‘Büroklammer’, mens franskmændene snakker om samme vidunder, når de siger ‘un thrombone’. Og jo, i følge retskrivningsordbogen hedder det en clips (med s), også i ental.
Første patenterede
Fay-clips fra 1867
Johan Vaaler
Vaalers clips
GEM-clipsen
fra 1898
Det har hidtil været antaget, at det var den 33-årige norske matematiker og selvlærte elektrotekniker Johan Vaaler fra Aurskog i Norge der opfandt tingesten i 1899.
Imidlertid blev første patent på en clips-lignende genstand patenteret af Samuel Fay i USA i 1867. Det næste patent på en clips fik Erlman Wright i USA i 1877. Herefter blev forskellige varianter patenteret gennem 1890'erne. I 1890'ene producerede 'The Gem Manufacturing Company' i England også clips, som var lig den type vi kender i dag. Og 'gem' blev herefter det engelske synonym med clipsen.
Johan Vaaler, der blev født 1866 og døde 1910, fik først patent på sin clips i Tyskland i 1899 og 1901 i USA. Den var dog ikke særlig funktionel og kom aldrig i produktion. Selvom Vaaler var ansat på Bryns patentkontor i Norge, tog han aldrig norsk patent på sin clips - endskønt Norge havde haft en patentlov siden 1895.
Myten om, at clipsen var en norsk opfindelse opstod i 1920'erne da en overingeniør Halvard Foss ved Norges Patentstyret gennemgik tyske patentarkiver, for at kortlægge norske patenter, og faldt tilfældigvis over Vaalers patent. Han antog fejlagtigt at Vaaler var clipsens opfinder - en antagelse der har holdt sig til vore dage.
Der var dog ingen der fulgte op på Vaalers tyske patent, og familien fik således ingen glæde af hans opfindelse.
Trods fyrens verdensomspændende udbredelse gennem hundrede år, står der ikke meget om den i de store leksikale værker.
I det nye danske nationale leksikon, Encyklopædien, glimrer den ved fraværet. Selv Ordbog over det Danske Sprog fik først clipsen med i supplementet fra 1994, mens Ludv. Meyers Fremmedordbog allerede i 1924 skrev, at en ”Clips er en Brevklemme, et Redskab til at holde Breve og Papirer sammen”.
Og det er ganske vist, for The Oxford English Dictionary, skriver at ‘clip’ kommer af oldengelsk ‘clyppan’ der både kan betyde omklamre og svag.
I Aschehougs Store Norske Leksikon fra 1986 levnes der lidt mere information om den lille multifunktionelle tingest. Heri har man videreført myten om dens oprindelse: ”Binders (eg. plur. av eng. ‘binder’, som betyr noe som binder) klype [klamme] av metal eller plast til å feste dokumenter o.l. sammen med, oppfundet af nordmannen Johan Vaaler 1899.”
Norsk firmærke
1999
Også det norske postvæsen var så stolte over opfindelsen, at de den 2. januar 1999 udgav en frimærke med en ‘binders’, med et par ord om at det (fejlagtigt) var Johan Vaaler der var opfinderen. Samme år udgav de i øvrigt også et frimærke med en ostehøvl - den blev (formentlig?) opfundet af en nordmand, møbelsnedkeren Thor Bjørklund fra Lillehammer. Det var i 1925. Men det er en helt anden historie!
Clipsen er lavet efter det videnskabelige princip i Hooke’s lov. Den engelske naturforsker Robert Hooke (1635-1703) påpegede den lovmæssighed, at forlængelsen pr. længdeenhed af et elastisk legeme eller en elastisk tråd er proportional med legemets eller trådens tværsnitsareal.
Clipsens skæbne kan ofte vække undren. Den ene dag kan man have en hel kasse stående på skrivebordet. Kort tid efter har man ikke en eneste. Hvor bliver de af? Det har en norsk student, Marte Heggelund lavet nogle statistiske beregninger på.
Hun har regnet ud, at af 100.000 clips lider nogle denne skæbne: 19.143 bliver brugt som pokerindsats, 15.556 mistes, 14.163 bliver ødelagt under telefonsamtaler, 8.504 bruges til at rense negle og piber og 5.434 clips bliver brugt som tandstikker. Og forsikringsselskabet Lloyd’s of London har udtalt, at kun hver 10. clips kommer i berøring med papir.
Under 2. verdenskrig brugte nordmændene et emblem med den norske konges initialer, som et symbol på solidaritet og modstand mod besættelsen. Da det blev forbudt af bære emblemet, bar de i stedet en - troede man, norsk - clips i reversen som symbol på sammenhold og for at vise foragt for besættelsesmagten. Det blev også forbudt, og medførte arrestation, hvis de blev pågrebet.
Hvor mange clips der omsættes om året, vides ikke. Men det østrigske firma SAX-Werk har oplyst, at de omsætter clips for hen ved 120 millioner schilling (ca. 66 mio. kroner) om året, og eksporterer til 100 lande. The American Clip Company ASSO siges at tjene 70 millioner dollars (ca. 560 mio. kroner) om året på sagen.
Læs mere om utallige udgaver af clips gennem tiden på Early Office Museums hjemmeside.