Snuspakker -
både løs snus og i påsar
Det var munken Ramon Pane, der var med på Columbus' anden rejse til Amerika i 1493, der fandt tobakken. Tobakken var allerede dengang brugt fra Sydamerika til Canada, hvor man røg, tyggede og snusede tobaksbladene. Da tobakken kom til Europa, brugte man den som medicin, idet man mente den var et universalmiddel mod mange sygdomme (!)
Snuspakker -
både løs snus og i påsar
Her begyndte man nu at dyrke tobaksplanter. I 1725 lykkedes det for Jonas Almströmer at dyrke 35.000 planter. Og årene efter bredte det sig over hele Sverige.
Brugen af tobak tog nu fart, og der blev indført en tobaksskat. Det højere borgerskab skulle betale en daler sølvmønt for at ryge, og bare 16 öre sølvmønt for at snuse tobak. Drenge og piger skulle kun betale 4 öre. Og så, i 1741, blev det ved lov forbudt alle svenskere under 21 år at ryge.
En priseur
I 1700-tallet brugte man mest lugtesnus, det vil sige man snusede det op i næsen. Ved en kombination af lugtesnusen og tyggetobakken, opstod idéen om snus til munden. Mundsnusen blev for alvor populær i årene 1810-1840 i Sverige. I begyndelsen var snusen kun noget som brugtes af adelen og borgerskabet. Men med mundsnusen blev det rigtigt populær at snuse, også blandt den almindelige befolkning, og den erstattede den betydeligt dyrere tyggetobak.
I 1914 besluttede den svenske Riksdag, at al produktion af tobaksvarer skulle lægges under et statsmonopol. På dette tidspunkt var der 103 forskellige snusmærker. Omkring 1919 var forbruget af snus på 7.000 tons om året, hvilket svarede til at den dengang kun 2 millioner store befolkning, i gennemsnit havde et forbrug på 3½ kg hver. I de følgende år faldt forbruget af snus, da cigaretterne kom på markedet.
I 1961 afskaffes monopolet i Sverige. I 1970 blev snus ligestillet med fødevarer, hvilket betød, at man ændrede opskrifterne på fremstillingen. Det blev samtidig et krav, at man gjorde snusen mere holdbar. Portionssnusen - snus indpakket i teposelignende små pakker - blev første gang indført i Sverige i 1973.
I 1992 forbød EF salget af snus, fordi man antog, at det var kræftfremkaldende. Sverige blev dog fritaget fra forbuddet, da landet kom i EU i 1995. Men undersøgelser har nu vist, at der ikke er grundlag for at mene, at snus fremkalder kræft. Derfor vedtog Europaparlamentet og EUs Ministerråd i 2001 en forordning om, at kræft-advarslerne skulle fjernes fra røgfri tobak, herunder snus. Så nu står der blot på pakkerne, at 'Denna tobaksvara kan skada din hälsa och är beroendeframkallande'.
Læs mere Snusen, sundheden og loven med kildehenvisninger
Mange tror, at brugen af snus er en typisk svensk skik. Men det er ikke tilfældet. Man snuser også i USA og Centralamerika, i Algeriet, Tunis, Libyen, Ægypten, Nigeria og Sydafrika. Og flere husker måske også billeder af den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt (1970'erne) når han greb til (næse)snusdåsen.
Snus fakta
-
1 mio. svenskere bruger snus.
- Der sælges 220 mio. dåser
snus om året, til en samlet sum
på over 5 milliarder Skr.
-
Statsafgiften er på 246 Skr.pr.kg,
svarende til 6-10 Skr. pr. dåse.
-
1 dåse snus koster ca. 38 Skr.
Svensk snus består, udover tobak, af omkring 50% vand, ca. 2½% salt, natriumkarbonater, forskellige tilsætningsstoffer og smagsstoffer. Snus indeholder mellem 7 og 9 mg nikotin pr. gram.
I Sverige er snus klassificeret som et levnedsmiddel, og skal opbevares i køleskab ved 4-8° C. I køleskab kan det opbevares i nogle uger. Det kan også opbevares i fryseren i op til et år.
At tage sig en portion snus kaldes at tage 'en pris snus'. Og den der snuser hedder en 'priseur'.
Ordet 'pris' stammer fra fransk 'prendre',
der betyder 'at tage'.
Læs mere
- En historie om snusen
- Den danske
snus-historie
- Snusen, sundheden og loven