Søren Kierkegaard
Tegning 1845
af P.C. Klæstrup
Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855). Dansk forfatter, filosof, religiøs tænker og mag.art
Søren Kierkegaard
Tegning 1845
af P.C. Klæstrup
Tobak for en skilling. En Dreng, ikke større end Tobak for en Skilling.
Fra Efterladte papirer 1851-1853, som først blev udgivet 25 år senere. Udtrykket findes også i Holger Drachmanns 'Vild og tæmmet' fra 1881
Vær Pjat. Vær Piat – og Du skal see, alle Vanskeligheder forsvinde!...Seer Du; alle Vanskeligheder forsvinde, Livet bliver fornøieligt, oprømt, muntert, let, kort det er en herlig Verden at leve i, naar man blot veed at skikke sig rigtigt i den – ved at være Piat.
I Øieblikket No.9, 1855
Det umulige. Een blev stor ved at forvente det Mulige; en anden ved at forvente det Evige; men den, der forventede det Umulige blev større end alle andre.
I Frygt og Bæven
Skoen som trykker. See, [H.C.] Andersen kan fortælle Eventyret om Lykkens Galocher - men jeg kan fortælle Eventyret om Skoen som trykker.
Bogskriveri . At skrive en Bog er i vore Tider det Letteste af Alt, naar man efter Skik og Brug tager 10 ældre der handler om den samme Materie, og derudad sammenskriver den 11te om den samme Materie
Frihed og angst . Frihedens Mulighed forkynder sig i Angesten. Forstandighed . ...Thi det gjelder bestandigt, at ethvert Menneske kun fatter hvad han har brug for...
Smertelig tilståelse . Smerten, der følger med Tilstaaelsen, vil være som et bittert Lægemiddel, der vil helbrede.
Utilståelse . Mennesket vil hellere lide, end tilstå, at Det har uret.
Lediggang . Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig.
Hjælpekunstens hemmelighed . Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer. (i Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien).
Demokrati, eller... Det er Tyrannie, at Alle vil regjere, og ovenikjøbet forpligte Enhver til at deeltage i Regjeringen, endog Den der paa det indstændigste frabeder sig at være med i Regjeringen.
At være sig selv. Naar da Alt er blevet stille omkring Een, høitideligt som en stjerneklar Nat, naar Sjælen bliver ene i den hele Verden, da viser der sig ligeoverfor den ikke et udmærket Menneske, men den evige Magt selv, da skiller Himlen sig ligesom ad, og Jeget vælger sig selv, eller rettere, det modtager sig selv. Da har Sjælen seet det Høieste, hvad intet dødeligt Øie kan see, og som aldrig kan glemmes, da modtager Personligheden det Ridderslag, der adler den for en Evighed. Han bliver ikke en anden end han var før, men han bliver sig selv; Bevidstheden slutter sig sammen, og han er sig selv. Som en Arving, om han end var Arving til Alverdens Skatte, dog ikke eier dem, før han er bleven myndig, saaledes er selv den rigeste Personlighed Intet, før han har valgt sig selv, og paa den anden Side er, selv hvad man maatte kalde den fattigste Personlighed Alt, naar han har valgt sig selv; thi det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det. (Enten – Eller. Anden Del: Ligevægten mellem det Æsthetiske og Etiske i Personlighedens udarbejdelse. Samlede værker bd. 3. Gyldendal 1994. Side 166)
»At vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik - ikke at vove er at miste sig selv (miste livet)«
Citatet er ikke af Kierkegaard. Det blev brugt ved finansfyrsten Marcus Wallenbergs bisættelse i Stockholm i 1982, af biskop Lars Carlzon. Biskoppen havde det fra et trykt kort, hvor der stod: ”Att våga er att förlora fotfästet...”, med forfatterangivelse: Søren Kierkegaard. Kortet var produceret af firmaet Upside, Stockholm.
Den Kierkegaard-kyndige F.J. Billeskov Jansen skrev i en kronik i Politiken 8. december 1990, at citatet er hentet fra både svensk ”At våga er at förlora fotfästet...” og engelsk ”To dare is to loose your foothold for a moment..”
Billeskov Jansen påpegede i sin kronik, at citatet kan være et løsrevet sammendrag fra Søren Kierkegaards ”Sygdommen til Døden” fra 18491). Heri skriver Kierkegaard (i Samlede Værker XV, 3. udgave, side 92):
”...Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting - sig selv. Thi har jeg vovet forkeert, nu vel, saa hjælper Livet mig med Straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa? Og naar jeg ovenikjøbet ved slet ikke i høiste Forstand at vove (og at vove i høieste Forstand er just at blive opmærksom paa sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele - og taber mig selv!...”
1) KILDE bl.a. Hanne Andersen, Københavns Hovedbibliotek
Alle vil udvikling - ingen vil forandring
Citatet ”Alle vil udvikling, ingen vil forandring” tilskrives ofte Søren Kierkegaard, men det er ikke hans ord. Det menes imidlertid at være Mark Twain der er ophavsmanden med denne ordlyd: ”I'm all for progress, it's change I don't like.”
Læs mere
» Søren Kierkegaards naboer
» Søren Kierkegaard i
Århus