Lederen af den lokale brugsforening hedder en uddeler.
Det har
han gjort siden 1884.
Stillingsbetegnelsen uddeler er gammel. Den kendes fra 1884, hvor den blev nævnt i 'Maanedsblad for Danmarks Brugsforeninger'. Uddeleren blev dengang defineret sådan: "Person, der forestaar vareudleveringen til en forbrugsforenings medlemmer og bestyrer dennes butik."
At bestyreren netop blev kaldt uddeler, gøres forståeligt, når man for eksempel læser vedtægten for Hyllested Brugsforening fra 1885:
"Det er Foreningens Formaal, ved frivillige Bidrag af Medlemmerne at danne en Fond, for at sætte dem i stand til et fordelagtigere Indkøb af Livsfornødenheder og Brugsgenstande. Dette formaal søges opnået ved, at de indkøbte Varer uddeles til Dagens gængse Priser, og at de indvundne Overskud opspares og fordeles imellem Medlemmerne. Alt Indkøb og Uddeling sker udelukkende for kontant betaling."
I 1904 kunne man i en annonce læse "En Uddeler søges til 15. April i Kolding og Omegns Brugsforening. Han lønnes med 5 pct. og 1 pct. for Svind." Dengang blev der ikke krævet særlige sagkundskaber. Det var folk fra lokalområdet som kunne få stillingen, f.eks. byens snedker.
Stillingsbetegnelsen brugsuddeler bruges stadigvæk. I dag bliver der dog stillet helt andre krav til jobbet end blot det, at man bor i lokalområdet. I et stillingsopslag fra 2014 kan man blandt andet læse følge krav til ansøgerne: dygtig købmand, der kan gennemskue økonomien, lederkompetencer, kreativ, visionær, tager konkurrence op i et hårdt marked, synlig i handels- og foreningslivet, formår at holde mange bolde i luften.
Ordet Brugsen, som forkortelse for brugsforeningen, dukkede første gang op omkring år 1900. Forfatteren Henrik Pontoppidan skrev i 'Lykke Per', der udkom 1898-1904, blandt andet: "Du skal jo ind i Brugsen og hente de Varer – du kan saa køre i Forvejen og vente der, til jeg kommer".
Den første brugsforening i Danmark var Thisted kjøbstads Arbejderforening, der blev etableret i 1866, mens FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, blev grundlagt i 1896 ved sammenslutningen af de jyske og sjællandske fællesforeninger.
En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som stod for det daglige købs- og salgsarbejde. Der var kun handel til medlemmer. Ved årets afslutning blev udgifter trukket fra indtægter og overskuddet (dividende) blev fordelt i forhold til medlemmernes køb af varer i årets løb. Var der underskud hæftede medlemmerne solidarisk herfor.
◄Emne forside