agligdagen
har mange ord og betegnelser omkring
skriften,
som har en lidt pudsig historie. Her er nogle af dem.
Tilligemed lidt fra bogens historie.
agligdagen
har mange ord og betegnelser omkring
skriften,
som har en lidt pudsig historie. Her er nogle af dem.
Tilligemed lidt fra bogens historie.
Indhold: Manuskript . Pergament . Papir . Hic incipit og kolofon . Gotisk skrift . Diplom . Rubrikker . Kursiv . W Dobbelt U . Prikken over i'et . Alfabet . Spørgsmålstegnet . Procent . Egenhændig underskrift, manu propria . Pligtaflevering . Gutenbergs bibel
Skriver i gang med
liber manus scriptus
I gammel tid, blev bøgerne håndskrevne i klostrenes skrivesale, kaldet scriptorium. En bog, som var fremstillet her, kaldtes liber manus scriptus - en håndskreven bog. Heraf kommer ordet manuskript.
Efter papyrusen, som blev brugt af
ægypterne, begyndte romerne at anvende pergament, der blev fremstillet af
bearbejdede, garvede kalve, gede- eller fåreskind. Fra det 4. århundrede
begyndte det at fortrænge papyrusen. Pergament var et kostbart materiale. Af et fåreskind kunne der kun
fremstilles op til 8 pergamenter. I det 10. århundrede betalte en fransk
komtesse således 200 får, tre tønder korn og nogle mårskind for en enkelt
prædikensamling.
Pergamentet har formenlig fået sit navn efter
biblioteket Pergamon i Lilleasien (vestlige
Tyrkiet).
Papirfremstilling blev ifølge overleveringen opfundet i Kina 105 e.Kr. af T'Sai Lun. Kineserne brugte plantebark, klude, fibre af hør, hamp og bambus. De beholdt imidlertid fremstillingsprocessen som en velbevaret hemmelighed i op mod 700 år. Herefter kom der gang i papirproduktion, først i Centralasien, så i Mellemøsten og til sidst i Europa fra omkring 1100-tallet. I 1320 byggedes den første tyske papirmølle. Norden fik sin første papirmølle i Stockholm i 1540.
I starten af gamle håndskrifter skrev man ordene hic incipit eller blot incipit, der betyder 'her begynder'. Når et håndskrift var færdigt, sluttede man ofte med at skrive en kolofon, startende med ordene explicitus est, hvori bogens titel fandtes - i dag skrives kolofonen forrest i bogen. Dette var et levn fra dengang håndskrifter var i rulleform, hvor det angav at hele håndskriftet nu var rullet ud, dvs. færdigt.
Den gotiske skrift opstod egentlig
som et eksperiment i 1200-tallet. På den tid brugte man stadig pergament som
skrivemateriale. Behovet for pergament var efterhånden så
stort, at man ikke havde får nok. Derfor begyndte skriverne at eksperimentere
med skrifterne, og kom frem til den gotiske skriftform, som fyldte mindre end de
anvendte skrifter på den tid. Derved kunne man få plads til mere tekst på
skrivematerialet.
Ordet 'gotisk' betyder i øvrigt
noget, der har med den germanske stamme goterne at gøre, en kunststil fra den
sene middelalder der er kendetegnet ved spidse buer og høje slanke søjler.
Betegnelsen gotisk om skriftart var egentlig et øgenavn, som betød 'barbarisk'.
Vokstavle - diptykon
I det gamle Rom skrev man notater på vokstavler i en firkantet træramme. For at beskytte skriften i voksen, hængslede man to tavler i kanten, så de kunne foldes. Dette kaldtes en diptykon, forstavelsen 'di' betyder 'to'. Hvis det skrevne skulle bevares længe, blev teksten indgravet i elfenben, og overrakt til en betydningsfuld modtager. Et sådant diptykon i elfenben kaldtes et diplom - selv om det så ikke mere var sammenfoldet af to ('di') dele. Derfra har vi ordet diplom.