Her finder du lidt om sprogbrug, mundheld, talemåder og ords oprindelse,
både de overraskende og finurlige.
Mundheld betyder egentlig 'lykkeligt ord'. Mundheld kaldes også med et fint ord for idiomi, der kommer af græsk idioma (særegenhed). Det er ordforbindelser, som ikke alene kan udledes af de enkelte ords betydning, som f.eks. 'at være i kridthuset'.
Stikord til artikler på denne side (klik):
Agurketid
Agurketid er en oversættelse af tysk Sauregurkenzeit der betyder 'de sure agurkers tid'. Det tyske
udtryk går tilbage til 1780 og henviser til at der er stille mens
agurkerne bliver modne, før de kan lægges i lage. Siden omkring 1850
spredte udtrykket sig fra Berlin som en faglig betegnelse hos
dagspressens folk for den nyhedsfattige tid om sommeren. Det danske ord
agurketid kendes på tryk tilbage til 1897.
Man kender også udtrykket i andre sprog, hvor det dog ikke alle steder
er agurkerne man henviser til:
norsk - agurktid • engelsk - cucumber time eller
cucumber season (cucumber = 'agurk') • nederlandsk -
komkommertijd (komkommer = 'agurk') • italiensk - mese dei
cipolloni, mesi dei cipolloni, stagione dei cipolloni 'de store løgs
måned' • spansk - la época de la serpiente de mar 'søslangens
tid' • svensk - dödsäsong, rötmånad 'forrådnelsesmåned' • fransk
- morte-saison 'død sæson' eller période creuse 'mager,
sløj periode' • portugisisk - canicula 'hundedagene' • russisk -
satisje 'stilhed, stille tid'.
Stammer fra, at man tidligere i hæren skrev afskedigelser på gråt papir, idet farven skulle understrege, at man var misfornøjet med den der blev afskediget.
Et bibliotek kaldtes i klostrene armariet, af 'arma' der betyder våben. Boglig viden var munkenes 'våben'.
Blusel
Blusel betyder at skamme sig eller blive
forlegen. Ofte kendt fra udtrykket "Han har ingen blusel", dvs. han
handler eller udtrykker sig uden at føle skam.
Men blusel kan også betyde de menneskets kønsdele. Således står
der i Bibelen, 1. Mosebog: "Da så Kana'ans fader Kam sin faders
blusel og gik ud og fortalte sine brødre det; men Sem og Jafet tog
kappen, lagde den på deres skuldre og gik baglæns ind og tildækkede
deres faders blusel med bortvendte ansigter, så de ikke så deres
faders blusel."
At have 'blåt blod i årerne' er en betegnelse for personer af adelen. Kommer fra spansk 'sangre azul', og henviste til de lyse vestgotiske adelsmænd, der var lysere i huden end de indvandrere maurere og jøder, hvorfor blodårerne sås tydeligere og mere blå gennem huden. Gustav Wied skrev i 'Slægten' fra 1898: ”Jeg ejer det blaaeste Blod”.
Bomme-røf kaldes den, som altid fiærter (prutter). (På latin: Crepitus ventris sæpe emittens - ofte udsender lyde fra maven). Kan man læse i Matthias Moths ordbog fra omkring år 1700.
Det første møde kan gå gruelig galt. Kæresten kan brænde en af. Det er slang fra omkring år 1900, og betyder ”at få en aftale med nogen til at forsvinde”.
Man er bramfri når man udtrykker sig på en meget direkte måde. Kommer af bramme, der betyder at prale.
Hvis pigen nu 'kommer i ulykke', dvs. bliver gravid uden at være gift, skal hun føde i dølgsmål. At dølge betyder 'at gemme', af oldislandsk dylja=forvirre, vildlede.
I edb-sproget er en orm en virus som kopierer sig selv. Ordet kommer af engelsk 'worm' der betyder: Write Once Read Many (Times).
Gamle edb-ord
Mange af de ord som bruges i edb-sproget, er ældre end man umiddelbart skulle mene. Her kan du se, hvornår de første gang dukkede op i det danske sprog (tallet angiver året):
1955 computerskærm . 1959 computer . datamaskine . edb . 1962 fil . 1964 online . 1966 datamat . software . 1968 tekstbehandling . 1970 database . 1971 scanner . 1972 modem . diskette . 1975 tastatur til pc . 1977 databeskyttelse . 1978 kilobyte . 1983 mus . cd . regneark . 1984 Mac . PC . 1985 hardware . 1986 DOS 1986 . megabyte . 1987 gigabyte . harddisk . 1988 virus . 1989 RAM . 1990 dtp . mail . orm . trojansk hest . 1991 it . pixel . Windows . 1993 internet . smiley . downloade . 1994 filhåndtering . www .1995 chat . netikette . 1996 domænenavn . intranet . 1997 dvd (Kilde: Pia Jarvad, Nye ord 1955-1998)
Finurlig betyder snedig, spidsfindig, udspekuleret på en pudsig måde. Ordet kommer fra svensk finurlig, hvor det blev nævnt i Götheborgska magasinet i 1759. På dansk kendes det fra 1896: "Nu gjaldt det jo om at være lidt finurlig, for ikke at blive altfor meget til Grin" fra bogen 'I Madam Svendsens Kahyt' af O. Danholm Nielsen.
En fjært er ganske enkelt et ældgammelt udtryk for en prut eller en fis. Defineres i ordbogen som en 'hørlig vind'.
Hvis man bruger de midler der er til rådighed, eller prøver sig frem på bedste beskub, arbejder man efter de forhåndenværende søms princip. Udtrykket stammer fra politikeren J.K Lauridsen (1858-1905), der blev spurgt efter hvilket system hans billeder var hængt op. ”Simpelthen efter de forhåndendeværende søms princip”, var svaret.
Hvis man i starten vælger at bo sammen uden at være gift - leve på polsk (der på mange sprog hentyder til noget 'voldsomt, uordentligt, lovløst') - er kvinden en frille. Altså en der lever sammen med en mand uden at være gift med ham. I nutidens sprog lever de blot i et 'parforhold'.
Fruentimmeruge er et svensk udtryk (fruntimmersveckan) for den næstsidste uge i juli (18.-24. juli), hvor alle ugedagene, undtagen den første, i den svenske kalender siden 1827 har haft kvindenavne: Sara, Margareta, Johanna, Magdalena, Emma og Kristina. Den første navnedag i ugen hedder Frederik.
Så kan det nok være, at manden går rundt og kalder konen for en gimpe. Der tidligere blev brugt om 'et letfærdigt fruentimmer'. Oprindeligt betød ordet gimpe 'at vippe og gynge'.
Græsenke?
En græsenke var oprindeligt en kvinde, hvis mand var hængt,
en pige hvis forlovede var død eller en liderlig pige. Det har også været et
udtryk for en ugift kvinde, der har boet med en eller flere mænd, eller en mor
til et uægte barn. En af forklaringerne på udtrykket stammer fra tysk: en pige,
der var blevet frataget sin mand, og derfor i et kommende ægteskab skulle gå til
kirke med krans af halm eller græs i stedet for blomster.
Græsenke er senere
blevet et udtryk for en pige, som er blevet forført ude i det fri og derefter
forladt. I dag er det blot et udtryk for en kvinde, hvis mand er midlertidig
bortrejst. Er han til fodboldkamp, er konen 'fodboldenke'.
På tysk og engelsk er udtrykket gammelt, fra 1700-tallet eller tidligere. På
svensk hedder det gräsänka, tysk Graswittwe eller Strohwittwe
og engelsk grass-widow.
Når parret er blevet gift, og kvinden er ham utro, er han en hanrej. Ordet stammer fra tysk, hvor det betyder 'hane-rådyr', altså en kastreret hane (kapun) som havde fået sine sporer skåret af hanekammen.
Læs mere under Almanakken > august
Prikken over i'et
- og stregen over u.
At sætte prikken over i'et betyder at gøre noget fuldstændigt, fuldkomment eller givet det en sidste finish. Udtrykket stammer fra fransk i det 11. århundrede, les point sur les i, da prikken blev indført. Prikken fandtes ikke over det græske ι (iota). Prikken skulle forhindre, at bogstavet kunne forveksles med andre buede bogstaver i håndskrift, fx m, n og u. På samme måde, som man engang lavede en streg over et ū i håndskrift, for at det ikke skulle forveksles med fx et n eller m. Udtrykket findes også på andre sprog, i engelsk give the finishing touch, eller he dots the i's and crosses the t's, på tysk das Tüpfelchen aufs i zetzen og svensk pricken över i. En fransk dramatiker kaldte kysset for prikken over i'et "un point rose sur l'i du verbe aimer" (en rosenfarvet prik over i'et i verbet 'aimer' (elske)).
Frække Jens Pæsen
"Kragerne krær over Karup Aa, og Frøerne kvækker i kæret. Bag sivene kryber Jens Pæsen på..." Således starter visen om Jens, der forlyster sig med Maren bag sivene. Jeg læste første gang denne poesi i skolegården i 1950'erne - og den var absolut ikke egnet for små børns ører. Det siges i øvrigt, at teksten skulle være skrevet af digteren Aage Hermann (1888-1949) over teksten til Jeppe Aakjærs "Karup Aa" fra 1901. Men dette litterære ophav vidste vi ikke dengang i skolegården. Læs hele visen her
Kartoffelferie
Kartoffelferie kalder man efterårsferien, da det tidligere var den tid, hvor man gravede kartoflerne op. Dengang dyrkede man kartoffelsorter, som kunne vokse helt til oktober, hvor de blev samlet med hjælp fra børn. Og det var tilladt at holde børnene hjemme fra skolen, så de kunne hjælpe med dette arbejde. I 1899, blev det fastlagt, at kartoffelferien skulle ligge i uge 42. I begyndelsen af 1900-tallet kaldte man det også nogle steder i byerne for kakkelovnsferie. I det gamle Landstinget kaldte man (spøgende) denne ferie for jagtferie eller skiftedagsferie.
Heldig
Udtrykket en heldig kartoffel - eller
kantøffel, som den hed engang - er gammelt.
• I ugebladet Folkets Nisse
fra omkring 1854, skrev man "... har De ei i den senere Tid hørt, at
man i stedet for benævnelsen Fæhoved ogsaa siger en rigtig Kantøffel".
• I en vise fra 1863 om den danske prinse Vilhelm, der blev valgt til kong
Georg 1. af Grækenland, lyder et vers: "Kong Otto ja tænk dig han har
faaet fur/ fordi han var saadan en Bøffel./ En Søn af kong Christian nu
Konge er/ se han er en heldig Kantøffel".
• Forfatteren Rudolf Schmidt
( 1836 - 1899) brugte det også i fortællingen 'Skæbner og skikkelser'
fra 1884, her skrev han: "Hidtil havde jeg holdt mig selv for en
heldig Kartoffel".
• Og Holger Drachmann skrev i 'Paa Sømands Tro og
Love' fra 1878: "Her er nok din Lykke gjort . . Ja, Du er en heldig
Kantoffel."
•
Kartoflen har været kendt siden 1750'erne, men blev ved dens
fremkomst regnet for uegnet til menneskeføde. Måske hang det sammen med,
at danskerne først troede, at kartoflerne skulle spises rå. Man mente
man blev dum af at spise kartofler. Således blev sønner, som var
tiltænkt en større boglig uddannelse, ikke budt af kartoffelfadet.
Kändis er svensk slang for en kendt person, som ofte omtales i medierne. Det svenske ord blev født i et svensk tv-program 'Skäggen' i 1963. Man mener det var skuespilleren Yngve Gamlin der lancerede det. Ordet kendis dukkede op i dansk i 1969.
Kaffeslabberas
Engang var det almindeligt at komme til kaffeslabberas. Nu er ordet igen ved at dukke op i forbindelse med de mange (kaffe)kaféer. Et kig i Ordbog over det Danske Sprog fortæller, at definitionen af kaffeslabberas er meget gammel og oprindeligt var nedsættende udtryk for (dårlig, tynd) kaffe, kaffedrikning eller (især) kaffeselskab. Det er også en sammenkomst, hvor man spiser og frådser (“slabrer” i sig); en lystig sammenkomst med traktement. Eller et selskab, hvor der drikkes meget og snakkes meget, hvor man har en hyggelig snak, passiar. Endelige kan slabberas være udtryk for intetsigende tale, snak, vrøvl.
Kanon, forbillede, sang
Ordet
kanon
(med 'tryk på første stavelse) er pludselig blevet moderne, i
forbindelse med Kulturministeriets kanon-liste. Ordet har
flere betydninger. Den første her, er den der gælder for
kulturlisten:
- 'kanon - en beskrivelse, der
tjener som rettesnor eller forbillede
- 'kanon - en flerstemmig sang, hvor det samme motiv
gentages i flere forskellige stemmer
- 'kanon - den del af Bibelen som man allerede i
oldtiden anerkendte som ægte
- ka'no'n - et stort kraftigt skydevåben.
Ordet kommer af græsk 'kanón', som betyder 'rør, stok, målestok, rettesnor'.
Hvis pigen siger hun er kold jomfru har det ikke noget at gøre med en frigid urørt kvinde. Det betyder, at hun tilbereder smørrebrød. Altså en kokkepige der står for de kolde anretninger eller det kolde bord.
Gammelt kridthus i messing
At være, eller ikke være, i kridthuset betyder at være (u)populær. I gamle dage var et krifthus en lille æske i form af et rundt hus, med huset tag som låg. Heri opbevarede man små stykker krift og småpenge. Derudover gemte man også erindringer eller gaver fra ens kære i kridthuset. Så hvis én havde gemt ens gave i en sådant æske, var giveren i kridthuset hos pågældende.
Krise - weiji
Ordet krise kommer fra det græske ord krísis der betyder afgørelse, dom. Kineserne har en endnu mere sigende betegnelse for krise, som de kalder wēijī et tostavelsesord, hvor første stavelse wēi betyder 'fare, risiko', mens den anden stavelse jī betyder 'chance, mulighed, afgørende punkt'.
Når de første amoriner er forsvundet, kan der komme en kurre på tråden. Der er kommet en midlertidig uoverensstemmelse mellem de to personer. Kurre er en ældre betegnelse for 'sammenfiltret knude eller fortykkelse på en spindetråd'.
At give én kurven,
betyder at afvise en bejler - at brænde ham af, på godt dansk. Stammer fra
en gammel eventyrskik, der i sin ældre form bestod i, at den unge pige lod den
bejler, der ikke havde hendes gunst, hejse op til sit vindue i en kurv, hvis
bund gik itu under vægten.
Udtrykket har været kendt i dansk fra begyndelsen af 1700-tallet. På svensk
hedder det ”giva korgen”, på tysk ”einen korb bekommen (geben)”.
Adam Oehlenschläger (1779-1850) skriver bl.a. i 'Regnar
Lodbrok': ”Han vil ikke være min. Han har givet mig den Kurv, jeg ærlig havde
fortjent.”
I en samling af ordsprog fra 1633 kendes udtrykket også som: ”Han fik en
bundløs kurv”.
Tidligere rigtig frække ord (ofte på plankeværker). Med kut mente ungerne 'samleje', og kusse var et frækt ord for 'kvindens kønsorganer'. Kommer af fællesgermansk kûtsôn=hvælving, hulrum, og kut=bøje, krumme, hvælve. I Moths ordbog fra 1600-tallet defineres 'kûsse' som: 'kaldes kvindfolks blusel'.
I dag bruger man udtrykket køkkenskriver om en mand, ofte om ægtemanden, der ynder at opholde sig i
køkkenet eller blande sig i køkkensager. Men allerede Holberg brugte ordet i den
betydning i komedien 'Barselsstuen' der blev opført første gang i 1723
(2. akt, 2. scene):
"I skulde kuns see, Madame, hvor geskæftig min Mand er, naar jeg ligger i
Barselseng, hand er allevegne selv, baade udi Kiøcken og Kielder, saa at Pigerne
ynsker tit, Gud give Mutter var vel oppe igien, saa blev vi frie for dend
Kiøckenskriver."
Men i ældre tid var det faktisk også en stillingsbetegnelse for den person, der
forestod køkkenskriveriet, dvs. det embede, der førte regnskaber og
kontrollerede ydelserne i store husholdninger hos fyrster, i klostre, ved
militæret mv. Køkkenskriveren modtog og afregnede forsyninger, forestod lagre og
udlevering derfra, kontrollerede portions- og rationsstørrelser samt antal af
leverede portioner og måltider. En anden opgave var at udlevere madvarer og
andre fornødenheder, fx lys, til personer uden for husholdningen som en del af
betalingen for arbejde.
Skidt og kanel er et udtrykket der bruges om noget der er dårligt (skidt) i modsætning til noget der er særligt fint eller værdifuldt (kanel), eller om et forhold, en sag e.l. der rummer både noget positivt og noget negativt. Udtrykkets kendes tilbage fra midten af 1800-tallet, hvor det var omtalt i 'Ordbog over Gadesproget' fra 1866. Sophus Schandorph brugte det i bogen 'Birgittes Skæbne' fra 1866, hvor han bl.a. skrev: ”Deres (dvs.: de vankelmodiges) Naturel er hverken Skidt eller Kanel.”
En person der hugger klamper, der er det træ- eller metalbeslag som før i tiden sad under træsko. Stammer fra tysk, hvor klamp betyder 'klump, klods'.
Stammer fra middelalderens snabelsko, som kunne have store størrelser. Almindelige borgere måtte kun have sko med 15 cm store næser, mens grevers sko måtte være op til 61 cm. Dem med de største sko var såldes også de mest velhavende.
Hvis man ikke kan lide at være et sted, siger man at man ikke kan lide lugten i bageriet. Oprindeligt et matrosudtryk fra flåden; her bestod kosten af rugbrød, der var svær at fordøje, og som gav en kraftig luft, når man fes. ”Kan I ikke tåle brødlugten, må i forlade bageriet”, var så beskeden. Udtrykket har også forbindelse til det tyske brød Pumpernickel, som egentlig betyder 'fise-Niels', idet 'pumper' betyder 'fise', og Nickel er et kælenavn for Nikolaj eller Niels.
At mail er det engelske ord for post, og i dag bruges om elektronisk post (e-mail, e-post), ved vel alle. Men det engelske ord 'mail' betyder også 'postsæk'. Ordet kommer fra oldfransk 'male' (postsæk). Der igen har det fra germansk 'malaha', der betyder 'lædersæk, taske'.
Efter kurren gælder det om igen at finde melodien, dvs. igen finde sig til rette. Udtrykket stammer fra skuespillet ”Melodien der blev væk” fra 1935 af Kjeld Abell, om Larsen der ikke havde klaret sig så godt i livet.
At gå til makronerne var i radioens barndom slang for at 'gå (hen til) mikrofonen', når man skulle ud i æteren, hvad der for nybegyndere kunne være noget, man lige skulle overvinde sig selv til. Et andet udtryk er at komme (ned) til makronerne, dvs. komme ned til den faste makronbund i en æblekage eller trifli, og er altså et udtryk for at komme frem til det væsentlige. Udtrykket er kendt fra 1940'erne.
I Den Danske Ordbog fra 2003-2005 er midaldrende betegnelsen for: "en alder der ligger mellem ungdom og alderdom; i alderen ca. 45-60 år". Men i Ordbog over det Danske Sprog, som udkom i årene 1918-1950, var midalderen en anden: "den mellemste levealder, hverken ung ell. gammel, omkr. 35-50 aar."
En mås er et finere udtryk for røv (der egentlig betyder 'hul, rive hul i'). Mås er afledt af tysk im Arsch= i røven, hvor man har sammentrukket 'm' til arsch=marsch=mås.
Nidkær
For ikke så mange år siden skulle de offentligt ansatte tjenestemænd være nidkære. Det stod i deres ansættelsesbreve. Det betød de skulle være overdrevent ivrige og påpasselige. Ordet nid stammer fra gammeltysk, der betød 'had, misundelse'(!)
At pjække betyder, at man uden lovlig grund
eller tilladelse snyder sig fri (skulker) fra sit arbejde, skole med
videre. Betegnelsen har sin oprindelse i ordet 'pjækkert', som er en
kort overfrakke. Ordet har muligvis sin oprindelse fra det tyske 'jächern',
der betyder 'at lege løbende omkring'.
I skolesproget er det at slå en pjækkert en
betegnelse for at skulke.
Et pjækkebrev er et brev, som er skrevet af
eleven selv i forældrenes navn, der sætter eleven i stand til at pjække
den.
Lollandsk syge er også et udtryk for
dovenskab, ugidelighed og pjæk. Det var oprindeligt en betegnelse for
den form for malaria, som var almindeligt i de fugtige egne på
Lolland-Falster i starten af 1900-tallet. Sjællandsk syge er ligeledes udtryk for dovenskab, ugidelighed og
pjæk.
Prinsgemal
Ordet
prinsgemal bruges om en prins,
der er gift med den regerende dronning. Det
første led (prins) i sammensætningen 'prinsgemal' er en nærmere beskrivelse af andetleddet
(gemal),
og helheden svarer til udtrykket ’gemal som er prins’. Der
findes andre eksempler på sammensætninger af denne type, fx
enkedronning (’dronning som er
enke’), tiggermunk (’munk der
lever som tigger’) og drengebarn
(’barn som er en dreng’).
Ordet 'prinsgemal' findes også i tysk, Prinzgemahl,
hvor ordet bruges
med samme betydning som på dansk.
Derfor hedder dronningens mand ikke, som man kunne tro,
dronningegemal (=dronningens gemal) !
At noget er pebret betyder, at det er meget dyrt. I gamle dage sagde man også det var peberdyrt, eller der er peber på. Udtrykket stammer formentlig fra den tid, hvor krydderiet var kostbart. I 1500-tallet var peberet så dyrt i Europa, at man solgte peberkornene enkeltvis.
At leve på polsk, betyder et samliv uden
ægteskab. Det blev først anvendt i gadevisen 'Sminke-Thoras Levned' i
1865: ”Du er Lutheraner, og jeg er katolsk, / og derfor kan gjerne vi
leve paa Polsk”. Det har dog været anvendt allerede i 1861 og måske
tidligere. Det kan muligvis henføres til det engelske 'poll',
der betyder letsindig kvinde, eller spansk 'polaquismo',
der betyder polsk, som udtryk for urenlighed og uorden.
I Polen hedder det ”at leve på en kattepote" (żyć na łapy kota) eller
"at leve efter kattens tro” (żyć wiarą kota). Udtrykket refererer til,
at man overtræder den katolske tro, når man lever i et parforhold uden
at være gift, og grunden til at det hedder ”at leve på en kattepote”,
skulle være, at katten er et symbol på forræderi. Man lever altså som en
forræder, hvis man lever på en kattepote og forræderiet er imod den
katolske tro.
På tysk bruger man 'wilde Ehe' som
nedsættende udtryk for det at leve papirløst.
I tv-serien 'Matador', troede den tunghøre fru Fernando Møghe, at man
talte om, at nogen 'levede på katolsk'.
Når man laver rav i den, laver man vrøvl og ballade. Rav kommer af gammelengelsk rowt=brøle, der igen stammer fra oldnordisk rauta med samme betydning.
Ravselvorn
Ravselvorn er ældre vest- og nordjysk betegnelse, der kommer af ”ravs”, fra islandsk rakur, der betyder (hav)gus, fugtig, væde, tåge. Kan sammenholdes med det gamle ord ildevorn, der betyder svagelig, dårlig, ilde stedt. Ravselvorn bruges i betydningen om personer, der føler sig utilpasse og utidige, fordi de har sovet for lidt eller er dårlige 'dagen derpå', eller om en utilpashed der kan være optakten til forestående sygdom.
Med de nye rygeforbud i tog og fly, er det vel ikke længere muligt at bede uønskede personer om 'at ryge og rejse'? Det kan vi nu stadig godt. For ordet 'ryge' har i denne forbindelse ikke noget med (tobaks)røg at gøre. Ryge betyder her 'stikke af, løbe, rende'. Ordet er bl.a. brugt af Martin Andersen Nexø. I bogen 'Det bødes der for' fra 1899 skriver han: »..en af Konerne (klagede) over, at hendes Drukkenbolt af en Mand for tredie Gang havde pantsat alt . . “Lad ham ryge,” sagde Stine.«
Første del af ordet kommer af ruste (sig), dvs. udstyre, forberede sig. Tidligere betegnelsen for lastvogn til transport af militær udrustning eller af indbo, bagage, madvarer og lignende, som konger og andre stormænd førte med sig ved rejser rundt i landet. I dag i betydningen om en sort betrukket eller sortmalet, lukket vogn, hvori et lig føres fra dødsstedet til kirken eller kirkegården.
Strøget
Strøget kalder vi gaderne i større byers
centrum. Ordet betyder egentlig ”en strækning, der passeres, et sted
hvor man farer forbi”. Som sådan, har ordet været kendt siden
1700-tallet. Senere får det betydningen ”en livlig gade eller et
bykvarter med gennemgående færdsel og butikshandel”. I sidstnævnte
betydning omtalte J. L. Heiberg det i et skuespil fra 1794. H.C.
Andersen skrev i en brevveksling med Collin: ”Hotel Sabloniere (i
London) ligger ... paa et godt Strøg”, medens P. Hansen omtaler ”det
stille Strøg langs Volden” i 1882.
Ordbog over det Danske Sprog (der blev udgivet 1918-1956) definerer
Strøget i København således: ”den
gadestrækning i en by, der i særlig grad befærdes af spadserende (og
folk paa indkøb). Med hensyn til Københavnske forhold, om strækningen
Rådhuspladsen - Kongens Nytorv ad Frederiksberggade, Nygade,
Vimmelskaftet, Amagertorv, Østergade.”
Vi kender dem alle, disse uønskede masseudsendte mails - spams. Ordet stammer fra amerikansk-engelsk, og er en sammensætning af spiced ham, 'krydret skinke', der oprindeligt var varenavnet på en dåseskinke. Ordet spam dukkede første gang op i dansk i 1997. Ordet stammer fra en Monty Python sketch fra 1970, som hed ”Spam”, hvor man på en café fik ”Spam” (altså dåseskinke) til hvert måltid.
Om en uholdbar dårlig vare, dårligt kram eller nipssager, Spirantskidt: uholdbar vare. Kommer af tysk dialektord 'spiranzien'. En gammel dansk talemåde var også "spirantende gal", som betød hæsblæsende eller åndeløs rasende. (Ordbog over det danske Sprog).
Spritny et lånt fra svensk, hvor det skrives spritt ny. Det svenske 'spritt' betyder 'aldeles, fuldstændig'. Samme betydning har ordet splinterny. Spritny kendes i Dansk Sprognævn først fra 1987, i et citat af Monica Ritterband.
Lys under en skæppe
At sætte sit lys under en skæppe er et
udtryk for, at man af beskedenhed undlader at
fremhæve det man er god til.
En skæppe var en gammelt rummål (for en tønde korn) på 17,39 liter; den
engelske bushel svarer til godt 35 liter.
Hvis man sætter sit lys under en skæppe, betyder det overført, at
man sætter det "under tønden", så det ikke kan lyse op eller ses.
Vendingen stammer oprindeligt fra Bibelen.
• I Matthæus evangeliet 5. kapitel:
"15. Man tænder heller ikke et lys og sætter det
under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.
16. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode
gerninger og priser jeres fader, som er i himlene."
Teksten i Matthæus 5:15
lyder sådan i forskellige oversættelser:
- Svensk: Ej heller tänder man ett ljus och sätter det
under skäppan,...
- Norsk: En tender heller ikke et lys og setter
det under en skjeppe,...
- Tysk: Man zündet auch nicht ein Licht an und setzt es
unter einen Scheffel,...
- Engelsk: Neither do men light a candle, and put it under
a bushel,...
- Fransk: Et on n'allume point la lampe pour la mettre
sous un boisseau,...
- Græsk:
οὐδὲ καίουσι λύχνον καὶ τιθέασιν αὐτὸν
ὑπὸ τὸν μόδιον,... (transskriberet:
oude kaiousin luchnon kai titheasin auton upo tun modion,...)
• I Markus evangeliet 4.kapitel "21. Og han sagde til dem "Mon lyset
kommer ind for at sættes under Skæppen eller
under Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen."
• I Lukas evangeliet 11. kapitel: "33. Ingen tænder et lys og sætter det
i skjul, ikke heller under skæppen, men på
lysestagen, for at de som kommer ind, kunne se dets skin."
• H.C. Andersen skrev (i samlede skrifter fra 1876-1880): "Næsten
hele Bibelen og alle Historierne i tusinde og een Nat havde han læst . .
det Læste lyste op i ham, og ikke lod han sit Lys
skinne under en Skjeppe, snart vidste Enhver i Præstegaarden om
hans Lærdom."
• B.S. Ingeman skrev i 1860: "Der staaer Componisten . . Jeg haaber, du
tilgiver, at jeg ikke længer vil holde Skjæppen
over dit Lys."
• Og Thomas Gyllemburg skrev (i samlede skrifter 1866-67): "Der er intet
Menneske, som sætter Priis paa at sætte sit Lys
under en Skjeppe."
Man slår til Søren, når man slår sig løs ude i byen. Søren var tidligere kælenavnet for en særlig øldunk, som bønderne have med i marken, når de holdt fest for Sankt Søren (Skt. Severin). I en vise fra 1847 forekommer versene: 'Derpaa ved Nattetid, sværmer hid og did, slog da gevaldig til Søren'. Søren er også en formildende udtryk for Satan.
Tekstrovert er sammensat af tekstskrivning og introvert, og er ikke blot en diagnose, men en uformel karakteristik. En tekstrovert er en person, der er mere komfortabel med at skrive til andre end at tale med dem personligt. Afledt af introvert (indadvendt, lukket) og ekstrovert (udadvendt, kontaktsøgende). (Ophav: Urbandictionary.com, 2008 - Ditte Giese i Politiken, 2016).
Necessariet var klostrenes navn på toilet, eller som det var dengang, et latrin. Ordet giver næsten sig selv.
Valgflæsk er et udtryk for lokkende, gyldne
løfter, som fremsættes af et parti før et valg, men ikke agtes opfyldt.
Også i betydningen et paradeforslag, som bliver fremsat for at tækkes
eller besnære vælgerne.
Der er flere mulige oprindelser til udtrykket. Ældst kendte er en gammel
talemåde, der lød "Store ord og fedt flæsk sidder ikke fast i halsen"
som er omtalt i Dansk Ordsprogs-Skat 1879. En andet udtryk er "Ja, spæk
du kun dine kramsfugle med løgnens flæsk",
fra Sophus Schandorph digt 'Fra Isle de France og Fra Sorø Amt' fra
1888. I 1898 skrev digteren L.C. Nielsen digtet: "Nu lokkes der med
løfter, Nu angles der med Ord, Og Valgflæsket
skæres for, Ved folkets Bord".
Kigge i vejviseren
”Kigge i vejviseren efter noget”, stammer fra engang i 1840’erne. Ifølge T. Vogel-Jørgensens Bevingede Ord oplyste Kraks Vejviser om udtrykket: ”Saavidt det har kunnet konstateres, maa Udtrykket dateres til Aarene 1839-40, og dette synes overensstemmende med den Kendsgerning, at paa det Tidspunkt var Københavns Vejviser temmelig ringe, saa man formodentlig nogenlunde tit har søgt forgæves efter de Oplysninger, man skulde bruge.”
Velcro
Burretape kaldes almindeligvis Velcro, der har fået navnet efter det schweiziske firma Velcro Industries, der udviklede patentet og registrerede varemærket i 1955. Kommer af fransk velours 'fløjl' og crochet 'lås'. Det er en lukkemetode bestående af to bånd af polyamid. Det ene bånd har stive, skråt afskårne kroge, som griber ind i det andet bånds blødere løkker, når de presses sammen. Det anvendes til beklædning i stedet for fx knapper, lynlåse og trykknapper.
Wienerbrød er kendt dansk bagværk - som faktisk har noget med Wien at gøre. På engelsk hedder det Danish pastry, på tysk Kopenhagen-Gebäck eller Dänischer Plunder. I Ordbog over det Danske Sprog (1952) defineres det som "bagværk, fremstillet af hvedemelsdejg, og med tynde dejglag afvekslende med tynde fedtstoflag". Det danske brød er en federe udgave af bagværket Kipfel fra Wien, der er kendt helt tilbage i 1600-tallet.
"Wienerbrød kjendtes ikke denne Tid (dvs.: c. 1810)", skrev
Rasmus Ussing i 'En gammel Landsbypræsts Ungdomsminder' fra 1925. Og det
er rigtigt, wienerbrødet blev først kendt i Danmark i midten af
1800-tallet.
Der er to versioner af, hvordan wienerbrødet kom til Danmark:
• Den ene fortæller, at de danske bagersvende i sidste halvdel af
1800-tallet gik i strejke, da de var utilfredse med lønnen, der kun
bestod af kost og logi. Bagermestrene, specielt på Sjælland, hentede da et antal arbejdsløse
svende fra Wien, der medbragte en opskrift på sødt gærbrød med indpakket
smør. Da lønforholdene for de danske bagersvende var blevet løst, og
svendene fra Wien rejste hjem, var kunderne blev interesseret i den nye
brødtype, så de danske svende måtte lære sig den nye teknik og
brødtype.
• Den anden forklaring går på, at wienerbrødet blev opfundet i 1843 som
en croissant fra Wien. En københavnsk bagermester havde været i Wien og
fået licens til at fremstille denne brødtype. For at tilfredsstille den
danske smag for sødme, kom han remonce i croissanterne inden han rullede
dem sammen. Og det blev til wienerbrød.
I 1838 grundlagde hofbager N.C. Albeck et bageri i Købmagergade i København. Det
fik (senere) navnet 'Wienerbageriet' - men om det var ham der havde været i Wien
efter opskriften, vides ikke.
Wienerbrød er med som dansk specialitet på listen hos
Café Europa
, et kulturelt initiativ under
Institut der Regionen Europas, i lighed med den svenske
kanelbulle.
En vinkelsakriver er en person der tidligere sad på gadehjørner og skrev for dem, som ikke kunne skrive. En der driver advokatforretning uden at have juridisk baggrund. På tysk hedder det Winkelschreiber.
Lige til øllet
Lige til øllet er et udtryk der betyder, at 'det lige kan løbe rundt', 'at der lige netop er nok'. Oprindeligt var det er udtryk der betød, at man netop havde penge nok til at købe øl til det daglige måltid. Den danske skuespiller og dramatiker Th. Overschou (1798-1873) brugte det i 'Comedier' (1850-1853), hvor han skrev "Man bliver gammel, gode Herre . . Den Smule Kost og Gage, man har, og saa det man kan lappe sammen ved Hjælp af Kone og Børn, det er lige til Øllet". Dagbladet Politiken skrev den 19. november 1936 i forbindelse med en fodboldkamp: "..slap igennem (semifinalerne), men i de fleste af Kampene var det lige til Øllet."
Øllebrød stammer oprindeligt fra klosterlivet, hvor man i den varme øl dyppede
sit brød. Den gamle beskrivelse af ordet er "ret, som tillaves (koges) af øl og (smaatskaaret,
revet) brød, især rugbrød; ofte med forestilling
om en jævn, meget beskeden middagsret (fx. lørdagsret); tidligere almindeligt
anvendt som morgenmad eller som sygekost". Det blev omtalt allerede i
Matthias Moth (ca. 1647-1719) håndskrevne ordbog,
og af Jacob Graah (1721-1756) i 'Poëtisk
Tids-Fordriv' 1751.
• Navnet Øllegaard eller Øllegard har ikke noget med øllebrød at
gøre. Det er et dansk
pigenavn af gammeltysk Odalgart (odal=arvestykke, gart=beskyttet område, hegn, beskyttelse).
Det fordanskede ord skrives også Hildegard.
Et årti starter med de år hvis sidste tal er '1', fx. 2021 - og altså ikke 2020. Dette er fordi den gregorianske kalender begynder med år 1. Jesus blev derfor ikke født i år 0, men i år 1. Og før år 1 kom ikke år 0, men år minus 1. Omkring Kristi fødsel havde man formodentlig ikke årstal, man omtalte i stedet tidsperioder ud fra personer som for eksempel: "Det var den første indskrivning (folketælling) som skete, mens Kvirinius var landshøvding i Syrien (Luk.2.2.)".