Citater . Albert Einstein

Albert Einstein (1879-1955).
Tysk-amerikansk fysiker. Udgav i 1905 teorien og relativitet. Nobelpris 1921.

Albert Einstein
Albert Einstein

Intuition og fantasi.  Jeg tror på intuition... Til tider er jeg sikker på, at jeg har er, men jeg ved ikke hvorfor... Fantasi er vigtigere end viden. Viden er begrænset, mens fantasi favner hele verden, stimulerer fremskridt, giver  næring til udvikling.

Metoder frem for mål. Intellektet har et skarpt øje for metoder og værktøjer, men er blind over for mål og værdier.

Livets formål . Hvilken ekstraordinær situation er det, at vi er dødelige! Vi er her alle for et kort ophold, til hvilket formål ved vi ikke, skønt vi sommetider tror vi fornemmer det. Men ud fra dagligdagens synspunkt, uden at gå dybere, er vi til for vores medmennesker - i første omgang for dem, af hvis smil og velfærd al vores lykke afhænger, og dernæst for alle, der er ukendte for os personligt, men med hvis skæbne vi er forbundet af sympati. Hundrede gange hver dag minder jeg mig selv om, at mit indre og ydre liv afhænger af andres arbejde, levende og døde, og at jeg skal øve mig i at give dem den samme behandling, som jeg har modtaget, og som jeg stadig modtager. Jeg er stærkt tiltrukket af det enkle liv, og jeg er ofte tynget af den følelse, at jeg forventer en unødig stor indsats af mine medmennesker. Jeg betragter klasseforskelle som modsætning til retfærdighed, som i sidste ende er baseret på magt. Jeg mener også, at enkel levevis er godt for alle, fysisk og mentalt.

Fra Alb. Einsteins ”The World As I See It”

Gud. Gud er raffineret, men han er ikke ond.

Terninge-spil. Jeg kan ikke tro, at Gud spiller terninger med kosmos.

Fremtiden. Jeg tænker aldrig på fremtiden. Den kan komme tidsnok.

Personlighed. Personligheder bliver ikke formet af smukke taler, men gennem arbejde og egne præstationer. 

Videnskab og religion. Videnskab uden religion er lam. Religion uden videnskab er blind

Det sagde Einstein ikke

Alt er relativt
- Sætningen stammer ikke fra Alb. Einstein, men er en gammel filosofisk sandhed, der fastslår at alt er afhængig af noget andet. Georg Brandes brugte det i en skuespilkritik i 1867 og Johannes Luise Heiberg brugte det i 1866 i et brev til A.F. Krieger. Einstein udgav først sine relativitetsteorier i 1905 (Zur Elektrodynamik der bewegten Körper) og den almindelige relativitetsteori i 1916. Den filosofiske sandhed blev med dette videnskabeligt underbygget.