Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid (*1940). Danmarks Dronning Margrethe 2. siden 1972. Citater fra blandt andet nytårstalerne.
Læs mere Om kongehusets nytårstaler
Dronningen nytårstale 2010/11
Dronnings nytårstale 2009/10
Dronningens nytårstale 2001/2002
Dronnings nytårstale 1998/99
Dronnings nytårstale 1995/96
Dronningens nytårstale 1989/90
Dronning Margrethe 1986/87
Dronningens nytårstale 1984/85
Dronningens nytårstale 1983/84
Dronningens nytårstale
1972/73
Fællesskab og godt humør. Det, vi har at stå imod med, er ikke alene vores solide materielle rigdom. Vi er også rige på andre måder. Vi har et grundfæstet fællesskab, som vi er stolte af... Fællesskabet er en stærk kvalitet, som vi skal skønne på, og som vi har brug for, når tiderne er mindre gunstige... Vi må ikke stille os tilfreds med det, vi engang var dygtige til, men fortsat bruge den blanding af individualisme og sammenhold, som har bragt os langt... Når tiderne er dårlige, skal vi ikke glemme vort gode humør, og at et smil er med til at bære os gennem hverdagen, også når den er grå.
Nytårstalen 2010/2011
Barndom og ungdom. Barndommen bliver kortere og kortere, mens ungdommen tilsyneladende skal vare hele livet.
Sammendrag af Dronningens synspunkt i bogen Amalienborg, s.99 (2010).
Tidens forandring. Det har meget at sige, at man hele tiden følger med i, hvad der sker, og ikke nødvendigvis forandrer sig, for det er ikke det man hele tiden skal. Man skal følge med tiden, men ikke nødvendigvis gøre som tiden.
Interview Billed-Bladet 8.4.2010
Alderserfaring. Vi beundrer dem, der holder sig unge hele livet, vi gør det næsten til en dyd i sig selv, som om årene ingen spor må sætte sig, den dyrt vundne erfaring ikke må komme til udtryk. Det er måske noget af det, som er med til at gøre vores - i øvrigt spændende - nutid så forjaget. Erfaring er en værdifuld bagage, som også de unge skal kunne glæde sig over og glæde sig til.
Nytårstalen 2009/2010
Tak. Man kan godt sige tak for det, man får, selvom man har ret til at få det. At yde med et smil og tage imod med et ”tak!” Det får så meget til at glide lettere.
Nytårstalen 2008/2009
Selvværd. Det er jo svært at vide, hvordan man ville være, hvis man var, som man ikke er.
Interview Jyllands-Posten 13.7.2007
Lytter til synspunkter. Skarptskårne synspunkter, kategoriske krav og dramatiske udtalelser har vi ikke let ved at tage alvorligt, og vi reagerer ofte ved enten at fnise eller blive fornærmede. Men det er vigtigt, at vi både lytter til hinanden og kan tale klart om vore synspunkter, samtidig med at vi siger til, når vi er enige, og når vi er uenige.
Nytårstalen 2005/2006
Sige sin mening. Her til lands har vi nok tradition for at sige vores mening, men helst sådan, at vi også kan blive enige. Men er det nu så ilde en gang imellem at sige sin mening uden at lægge fingeren imellem? Det kan klare begreberne både for os selv og over for andre, og det kan rense luften, når følelser og tanker får lov at komme frem. Man skal ikke give køb bare for at få ro.
Nytårstalen 2003/2004
Gud i vold Når folk i gamle dage begyndte noget nyt eller lagde ud på en stor rejse, ønskede de hinanden ”Gud i vold”. Det er større ord, end de fleste af os tør bruge i dag. Men de ord var udtryk for en dyb tillid, trods livets usikre vilkår.
Nytårstalen 1999/2000
Livets tv og valget. Livet er ikke noget tv, hvor vi kan skifte kanal, så snart det, der foregår, ikke rigtig fænger. Ethvert valg indebærer uvilkårligt et fravalg, også det er det vigtigt at huske på. Det, vi ikke gør, har lige så ubønhørlige konsekvenser, som det, vi gør. Og viser vort valg sig at være uheldigt, må vi stå ved det og tage konsekvenserne, også når vi indser, ar vi må skifte kurs.
Nytårstalen 1996/1997
Demokrati Det skulle være demokratiets kendetegn, ikke at de fleste har ret, men at alle giver plads for hinanden.
Nytårstalen 1996/1997
Glæde og ubehag. Det glædeligste og det mest ubehagelige kommer altid bag på én, det er en sand erfaring.
Nytårstalen 1995/1996
Varme og glæde. Hver især må vi vare med til at udbrede lidt mere varme, lidt større glæde. Det skal ikke gælde bare vore nærmeste og vor egen snævre kreds. Vi kan give så meget videre ved et smil, et venligt blik eller en bemærkning - også til dem, vi ikke kender personligt. Den overraskende opmuntring, den uventede glæde er somme tider den, der varmer mest, det har vi vist alle oplevet.
Nytårstalen 1990/1991
Frihed. Frihed er ikke en vare, der kan bruges op, og som man altså må spare på. Man kan ikke lægge frihed på lager, for så mugner den. Man kan heller ikke besidde den som noget, andre ikke skal have, for så er der jo slet ikke tale om frihed.
Nytårstalen 1989/1990
Tage ansvar. Vi er så bange for at tage fejl, det vil sige bange for at tage ansvar. Se, der var det: Ansvar. Det er vel ikke ved at blive sådan, at ansvar er noget, de andre har for det, der går galt for en selv? Ansvar har vi for hinanden, men så sandelig også for os selv.
Nytårstalen 1988/1989
Omvendt Jantelov. Lad os derfor vende Janteloven om og sige: du skal ikke tro, du er ingenting! Vi skal tro på vort eget værd, tro på at vi betyder noget også som danskere.
Nytårstalen 1987/1988
Hjælp til den der har behov. Kernen i vor kulturarv er respekten for det enkelte menneske og viljen til at række en hjælpende hånd til den, der har hjælp behov.
Nytårstalen 1986/1987
Svineri. Vi smider et lille stykke papir - hvad gør det? Men når der først ligger 100 små, krøllede stykker papir - og meget andet - så er det ikke så uskyldigt mere, så er det noget griseri - så er forureningen begyndt.
Nytårstalen 1986/1987
Dumsmarte bemærkninger. Nu er tiderne lidt mindre gunstige, end da mange af dem kom hertil, og det går ofte hårdere ud over dem, der igennem generationer er indlevet i den danske hverdag og derfor har sværere ved at omstille sig. Så kommer vi med vores `danske humor' og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder - det kan vi ikke være bekendt.
Nytårstalen 1984/1985
Skrækslagen. Vi må netop
ikke lade os skræmme. Skrækslagne mennesker er det
nemmeste bytte for alt, hvad de mest frygter, en
forskræmt bilist kører bestemt ikke sikrere end den
roligt årvågne.
Den bange kan man binde hvad som helst på ærmet.
Nytårstalen 1983/1984
Bruge helt op. Sammenlignet med hele vor jord lever vi stadig i et samfund, der har overflod. Vi har taget os lidt sammen, vi har fundet et nyt begreb, 'genbrug', det skulle afløse vort hidtidige 'forbrug'. Men de gamle, de kendte skam ingen af ordene, de brugte nok, men de brugte helt op - jo, selv 'genbrug' er et barn af overflodssamfundet.
Nytårstalen 1982/1983
Jagten på lykken. Hvad jager vi dog efter? Er det lykken? Den har endnu ingen fanget ved kun at tænke på sig selv, den smutter fra os, hvis vi tror, vi kan gribe den uden at dele den med andre - ja, uden at det først og fremmest er de andres lykke, vi vil.
Nytårstalen 1976/1977
Hjertevarme. Foran os ligger vinteren, det kan føles både mørkt og koldt, og foråret er måske sværere at øjne end ofte før. Lad os ikke tabe modet, men fortrøstningsfuldt ønske hinanden et glædeligt nytår. Er det end koldt derude, skal varmen i vore hjerter ikke mangle
Nytårstalen 1973/1974
Miljøproblemer. Jeg tror, at det er en udbredt følelse i vort land, ligesom i mange af de lande, vi er nært knyttet til, at det moderne industrialiserede samfund går en lang række alvorlige problemer i møde, problemer såvel af social og økonomisk som af menneskelig og ikke mindst miljømæssig karakter. Hvis det fri og tolerante velfærdssamfund vi hidtil har kendt, og som har værdi for os, skal kunne fortsætte, er det nødvendigt, at disse problemer finder en løsning. Jeg håber, og jeg tror, at vor livsholdning og vore institutioner må vise sig at slå til.
Nytårstalen 1972/1973, dronningens første