Robert Storm Petersen
Robert Storm Petersen (Storm P) (1882-1949).
Dansk tegner, maler, forfatter og skuespiller. Kendt for bl.a. vagabondtegningerne, fluerne samt Peter og Ping. Og ikke mindst hans mange bevingede ord.
Robert Storm Petersen
Sludder . Det er pudsigt, at der med de relativt få ord, som findes i sproget, kan siges så meget sludder.
Besparelser . Der kan spares mange millioner og meget overflødigt arbejde ved en hensigtsmæssig ordning af administrationen – man da dette vil koste mange millioner og meget overflødigt arbejde, kan det ikke lade sig gøre!
Glæde . Hvis folk er glade er det deres egen skyld - for der er nok at være ked af.
Hemmeligheder . Man har hemmeligheder, man aldrig afslører, og man aner ikke, at disse hemmeligheder afslører en selv.
Rigtig dovenskab. Egentlig skulle jeg hvile mig, men jeg gider ikke.
Nærmeste omvej. Den lige vej er den nærmeste - men som oftest når man den kun ad lange omveje.
Krigens årsag. Jeg vil have koteletterne panerede, men det vil Alvilda ikke - der er på den måde, der opstår krig.
Øl udvider. Der er jo det, at tobaksrygning sammentrækker karrene - men når man ta'r sig et par glas øl, så udvider de sig igen.
Glemsomhed. Det er meget ubehageligt, at jeg glemmer alt det, jeg skal huske, men husker alt det, jeg skal glemme.
Modsigelserne tæller. Kære ven, det er modsigelserne det kommer an på - hvis vi blev ved med at sige det samme, kom vi jo ingen vegne.
»Det er svært at spaa, især naar det gælder Fremtiden«
• Ifølge K.K.Steinckes erindringsbog ”Farvel og Tak”,(s.227, 1948) var det en sprogblomst som faldt i Folketinget 1935-39.
• I T.Vogel-Jørgensens ”Bevingede ord” (Gad, 1990, side 124) oplyses bl.a., at Steincke på forespørgsel har oplyst, at han ikke huskede hvem der havde sagt det.
• Ordsproget omtales også i en den norske ”Bevingede ord”. Her skriver man: ” Det er vanskelig å spå - især om fremtiden, setning som har vært tillagt den da. forf. R. Storm Petersen. Dette er ikke riktig, og opphavet er usikkert. Ifølge den da. politiker K. K. Steincke (1880-1963) i Farvel og Tak, 227 (1948) er den falt i det da. Folketinget i tiden 1935-39, men verken Steincke eller andre har kunnet angi opphavsmannen. ”
• I art. ”9250”, i det norske tidsskrift Samtiden 1918, siger prof. Fredrik Paasche: ”Det er en vanskelig sak å spå om fremtiden.” At Paasche ikke bruker den vanligste formen, eller føyer til ”som bekjent” el.l., tyder på at sentensen er yngre enn 1918.”
• I ”Den store citatbog” af J.B. Holmgård (Reitzels forlag, 2.oplag 1993, s.118), er citatet ”Det er svært at spå, især om fremtiden” tilegnet Markus M.Ronner m.fl.