Mundheld
Mundheld
betyder egentlig 'lykkeligt ord'
Blive brændt af. Det første møde kan gå gruelig galt. Kæresten kan 'brænde en af'. Det er slang fra omkring år 1900, og betyder ”at få en aftale med nogen til at forsvinde”.
En kold jomfru. Hvis pigen siger hun er kold jomfru har det ikke noget at gøre med en frigid urørt kvinde. Det betyder, at hun tilbereder smørrebrød. Altså en kokkepige der står for de kolde anretninger eller det kolde bord.
En kurre på tråden. Når de første amoriner er forsvundet, kan der komme en 'kurre på tråden'. Der er kommet en midlertidig uoverensstemmelse mellem de to personer. Kurre er en ældre betegnelse for 'sammenfiltret knude eller fortykkelse på en spindetråd'.
Finde melodien. Efter kurren gælder det om igen at finde melodien, dvs. igen finde sig til rette. Udtrykket stammer fra skuespillet ”Melodien der blev væk” fra 1935 af Kjeld Abell, om Larsen der ikke havde klaret sig så godt i livet.
Frille. Hvis man i starten vælger at bo sammen uden at være gift - 'leve på polsk' (der på mange sprog hentyder til noget 'voldsomt, uordentligt, lovløst') - er kvinden en frille. Altså en der lever sammen med en mand uden at være gift med ham. I nutidens sprog lever de blot i et 'parforhold'.
Dølgsmål. Hvis pigen nu 'kommer i ulykke', dvs. bliver gravid uden at være gift, skal hun føde i dølgsmål. At dølge betyder 'at gemme', af oldislandsk dylja=forvirre, vildlede.
Hanrej. Når parret er blevet gift, og kvinden er ham utro, er han en hanrej. Ordet stammer fra tysk, hvor det betyder 'hane-rådyr', altså en kastreret hane (kapun) som havde fået sine sporer skåret af hanekammen.
Gimpe. Så kan det nok være, at manden går rundt og kalder konen for en gimpe. Der tidligere blev brugt om 'et letfærdigt fruentimmer'. Oprindeligt betød ordet gimpe 'at vippe og gynge'.
Nidkær. For ikke så mange år siden skulle de offentligt ansatte tjenestemænd være nidkære. Det stod i deres ansættelsesbreve. Det betød de skulle være overdrevent ivrige og påpasselige. Ordet nid stammer fra gammeltysk, der betød 'had, misundelse'(!)
Klamphugger. En person der hugger klamper, der er det træ- eller metalbeslag som før i tiden sad under træsko. Stammer fra tysk, hvor klamp betyder 'klump, klods'.
Vinkelskriver. En person der tidligere sad på gadehjørner og skrev for dem, som ikke kunne skrive. En der driver advokatforretning uden at have juridisk baggrund. På tysk hedder det Winkelschreiber.
Afskediget på gråt papir. Stammer fra, at man tidligere i hæren skrev afskedigelser på gråt papir, idet farven skulle understrege, at man var misfornøjet med den der blev afskediget.
Forhåndenværende søms princip. Hvis man bruger de midler der er til rådighed, eller prøver sig frem på bedste beskub, arbejder man 'efter de forhåndenværende søms princip'. Udtrykket stammer fra politikeren J.K Lauridsen (1858-1905), der blev spurgt efter hvilket system hans billeder var hængt op. ”Simpelthen efter de forhåndendeværende søms princip”, var svaret.
Lugten i bageriet. Hvis man ikke kan lide at være et sted, siger man at man ikke kan lide lugten i bageriet. Oprindeligt et matrosudtryk fra flåden; her bestod kosten af rugbrød, der var svær at fordøje, og som gav en kraftig luft, når man fes. ”Kan I ikke tåle brødlugten, må i forlade bageriet”, var så beskeden. Udtrykket har også forbindelse til det tyske brød Pumpernickel, som egentlig betyder 'fise-Niels', idet pumper betyder 'fise', og Nickel er et kælenavn for Nikolaj eller Niels.
Jens Pæsen. "Kragerne krær
over Karup Aa, og Frøerne kvækker i kæret. Bag sivene kryber Jens Pæsen..."
Således starter visen om Jens, der forlyster sig med Maren bag sivene. Vil du
læse hele visen, kan du hende den som pdf. hent
Jens Pæsen.
Jeg læste første gang denne poesi i skolegården i 1950'erne. Det siges i øvrigt,
at teksten skulle være skrevet af digteren Aage Hermann (1888-1949) over teksten
til Jeppe Aakjærs "Karup Aa" fra 1901. Men dette litterære ophav vidste vi ikke dengang i
skolegården.
Bramfri. Man er bramfri når man udtrykker sig på en meget direkte måde. Kommer af bramme, der betyder at prale.
Mås. Er et finere udtryk for røv (der egentlig betyder 'hul, rive hul i'). Mås er afledt af tysk im Arsch= i røven, hvor man har sammentrukket 'm' til arsch=marsch=mås.
Rav i den. Når man 'laver rav i den', laver man vrøvl og ballade. Rav kommer af gammelengelsk rowt=brøle, der igen stammer fra oldnordisk rauta med samme betydning.
Slå til Søren Det gør man, når man slås sig løs ude i byen. Søren var tidligere kælenavnet for en særlig øldunk, som bønderne have med i marken når de holdt fest for Sankt Søren. Søren er også en formildende udtryk for Satan.
Kut og kusse. Tidligere rigtig frække ord (ofte på plankeværker). Med kut mente ungerne 'samleje', og kusse var et frækt ord for 'kvindens kønsorganer'. Kommer af fællesgermansk kûtsôn=hvælving, hulrum, og kut=bøje, krumme, hvælve.
Fjært. Er ganske enkelt et ældgammelt udtryk for en prut eller en fis. Defineres i ordbogen som en 'hørlig vind'.