Her finder du lidt om sprogbrug, som måske kunne synes interessant eller finurligt
Artikler her:
•
Bibliotek • Blåt blod •
Edb-orm •
Fruentimmeruge • Gamle edb-ord •
Give en kurv • Græsenke
• Heldig kartoffel • Høstkælling •
Kigge i vejviseren • Kendis •
Kaffeslabberas • Kanon • Krise
weiji •
Leve på polsk •
Lige til øllet • Lys under
en skæppe • Mail •
Pjækkesyge • Prikken over i'et • Prinsgemal • Pebret •
Ravselvorn •
Ryg og rejs •
Skidt og kanel •
Strøget i byen • Spam •
Spritny • Toilet •
Valgflæsk • Øllebrød •
At noget er pebret betyder, at det er meget dyrt. I gamle dage sagde man også det var peberdyrt, eller der er peber på. Udtrykket stammer formentlig fra den tid, hvor krydderiet var kostbart. I 1500-tallet var peberet så dyrt i Europa, at man solgte peberkornene enkeltvis.
Krise - weiji
Ordet krise kommer fra det græske ord krísis der betyder afgørelse, dom. Kineserne har en endnu mere sigende betegnelse for krise, som de kalder wēijī et tostavelsesord, hvor første stavelse wēi betyder 'fare, risiko', mens den anden stavelse jī betyder 'chance, mulighed, afgørende punkt'.
Valgflæsk er et udtryk for lokkende, gyldne
løfter, som fremsættes af et parti før et valg, men ikke agtes opfyldt.
Også i betydningen et paradeforslag, som bliver fremsat for at tækkes
eller besnære vælgerne.
Der er flere mulige oprindelser til udtrykket. Ældst kendte er en gammel
talemåde, der lød "Store ord og fedt flæsk sidder ikke fast i halsen"
som er omtalt i Dansk Ordsprogs-Skat 1879. En andet udtryk er "Ja, spæk
du kun dine kramsfugle med løgnens flæsk",
fra Sophus Schandorph digt 'Fra Isle de France og Fra Sorø Amt' fra
1888. I 1898 skrev digteren L.C. Nielsen digtet: "Nu lokkes der med
løfter, Nu angles der med Ord, Og Valgflæsket
skæres for, Ved folkets Bord".
Udtrykket en heldig kartoffel - eller
kantøffel, som den hed engang - er gammelt.
• I ugebladet Folkets Nisse
fra omkring 1854, skrev man "... har De ei i den senere Tid hørt, at
man i stedet for benævnelsen Fæhoved ogsaa siger en rigtig Kantøffel".
• I en vise fra 1863 om den danske prinse Vilhelm, der blev valgt til kong
Georg 1. af Grækenland, lyder et vers: "Kong Otto ja tænk dig han har
faaet fur/ fordi han var saadan en Bøffel./ En Søn af kong Christian nu
Konge er/ se han er en heldig Kantøffel".
• Forfatteren Rudolf Schmidt
( 1836 - 1899) brugte det også i fortællingen 'Skæbner og skikkelser'
fra 1884, her skrev han: "Hidtil havde jeg holdt mig selv for en
heldig Kartoffel".
• Og Holger Drachmann skrev i 'Paa Sømands Tro og
Love' fra 1878: "Her er nok din Lykke gjort . . Ja, Du er en heldig
Kantoffel."
•
Kartoflen har været kendt siden 1750'erne, men blev ved dens
fremkomst regnet for uegnet til menneskeføde. Måske hang det sammen med,
at danskerne først troede, at kartoflerne skulle spises rå. Man mente
man blev dum af at spise kartofler. Således blev sønner, som var
tiltænkt en større boglig uddannelse, ikke budt af kartoffelfadet.
At sætte sit lys under en skæppe er et
udtryk for, at man af beskedenhed undlader at
fremhæve det man er god til.
En skæppe var en gammelt rummål (for en tønde korn) på 17,39 liter; den
engelske bushel svarer til godt 35 liter.
Hvis man sætter sit lys under en skæppe, betyder det overført, at
man sætter det "under tønden", så det ikke kan lyse op eller ses.
Vendingen stammer oprindeligt fra Bibelen.
• I Matthæus evangeliet 5. kapitel:
"15. Man tænder heller ikke et lys og sætter det
under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.
16. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode
gerninger og priser jeres fader, som er i himlene."
Teksten i Matthæus 5:15
lyder sådan i forskellige oversættelser:
- Svensk: Ej heller tänder man ett ljus och sätter det
under skäppan,...
- Norsk: En tender heller ikke et lys og setter
det under en skjeppe,...
- Tysk: Man zündet auch nicht ein Licht an und setzt es
unter einen Scheffel,...
- Engelsk: Neither do men light a candle, and put it under
a bushel,...
- Fransk: Et on n'allume point la lampe pour la mettre
sous un boisseau,...
- Græsk:
οὐδὲ καίουσι λύχνον καὶ τιθέασιν αὐτὸν
ὑπὸ τὸν μόδιον,... (transskriberet:
oude kaiousin luchnon kai titheasin auton upo tun modion,...)
• I Markus evangeliet 4.kapitel "21. Og han sagde til dem "Mon lyset
kommer ind for at sættes under Skæppen eller
under Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen."
• I Lukas evangeliet 11. kapitel: "33. Ingen tænder et lys og sætter det
i skjul, ikke heller under skæppen, men på
lysestagen, for at de som kommer ind, kunne se dets skin."
• H.C. Andersen skrev (i samlede skrifter fra 1876-1880): "Næsten
hele Bibelen og alle Historierne i tusinde og een Nat havde han læst . .
det Læste lyste op i ham, og ikke lod han sit Lys
skinne under en Skjeppe, snart vidste Enhver i Præstegaarden om
hans Lærdom."
• B.S. Ingeman skrev i 1860: "Der staaer Componisten . . Jeg haaber, du
tilgiver, at jeg ikke længer vil holde Skjæppen
over dit Lys."
• Og Thomas Gyllemburg skrev (i samlede skrifter 1866-67): "Der er intet
Menneske, som sætter Priis paa at sætte sit Lys
under en Skjeppe."
Lige til øllet
Lige til øllet er et udtryk der betyder, at 'det lige kan løbe rundt', 'at der lige netop er nok'. Oprindeligt var det er udtryk der betød, at man netop havde penge nok til at købe øl til det daglige måltid. Den danske skuespiller og dramatiker Th. Overschou (1798-1873) brugte det i 'Comedier' (1850-1853), hvor han skrev "Man bliver gammel, gode Herre . . Den Smule Kost og Gage, man har, og saa det man kan lappe sammen ved Hjælp af Kone og Børn, det er lige til Øllet". Dagbladet Politiken skrev den 19. november 1936 i forbindelse med en fodboldkamp: "..slap igennem (semifinalerne), men i de fleste af Kampene var det lige til Øllet."
Kändis er svensk slang for en kendt person, som ofte omtales i medierne. Det svenske ord blev født i et svensk tv-program 'Skäggen' i 1963. Man mener det var skuespilleren Yngve Gamlin der lancerede det. Ordet kendis dukkede op i dansk i 1969.
Prikken over i'et
- og stregen over u.
At sætte prikken over i'et betyder at gøre noget fuldstændigt, fuldkomment eller givet det en sidste finish. Udtrykket stammer fra fransk i det 11. århundrede, les point sur les i, da prikken blev indført. Prikken fandtes ikke over det græske ι (iota). Prikken skulle forhindre, at bogstavet kunne forveksles med andre buede bogstaver i håndskrift, fx m, n og u. På samme måde, som man engang lavede en streg over et ū i håndskrift, for at det ikke skulle forveksles med fx et n eller m. Udtrykket findes også på andre sprog, i engelsk give the finishing touch, eller he dots the i's and crosses the t's, på tysk das Tüpfelchen aufs i zetzen og svensk pricken över i. En fransk dramatiker kaldte kysset for prikken over i'et "un point rose sur l'i du verbe aimer" (en rosenfarvet prik over i'et i verbet 'aimer' (elske)).
Fruentimmeruge er et svensk udtryk (fruntimmersveckan) for den næstsidste uge i juli (18.-24. juli), hvor alle ugedagene, undtagen den første, i den svenske kalender siden 1827 har haft kvindenavne: Sara, Margareta, Johanna, Magdalena, Emma og Kristina. Den første navnedag i ugen hedder Frederik.
Kigge i vejviseren
”Kigge i vejviseren efter noget”, stammer fra engang i 1840’erne. Ifølge T. Vogel-Jørgensens Bevingede Ord oplyste Kraks Vejviser om udtrykket: ”Saavidt det har kunnet konstateres, maa Udtrykket dateres til Aarene 1839-40, og dette synes overensstemmende med den Kendsgerning, at paa det Tidspunkt var Københavns Vejviser temmelig ringe, saa man formodentlig nogenlunde tit har søgt forgæves efter de Oplysninger, man skulde bruge.”
Skidt og kanel er et udtrykket der bruges om noget der er dårligt (skidt) i modsætning til noget der er særligt fint eller værdifuldt (kanel), eller om et forhold, en sag e.l. der rummer både noget positivt og noget negativt. Udtrykkets kendes tilbage fra midten af 1800-tallet, hvor det var omtalt i 'Ordbog over Gadesproget' fra 1866. Sophus Schandorph brugte det i bogen 'Birgittes Skæbne' fra 1866, hvor han bl.a. skrev: ”Deres (dvs.: de vankelmodiges) Naturel er hverken Skidt eller Kanel.”
At leve på polsk, betyder et samliv uden ægteskab. Det blev først anvendt i gadevisen 'Sminke-Thoras Levned' i 1865: ”Du er Lutheraner, og jeg er katolsk, / og derfor kan gjerne vi leve paa Polsk”. Det har dog været anvendt allerede i 1861 og måske tidligere. Det kan muligvis henføres til det engelske 'poll', der betyder letsindig kvinde, eller spansk 'polaquismo', der betyder polsk, som udtryk for urenlighed og uorden.
Strøget
Strøget kalder vi gaderne i større byers
centrum. Ordet betyder egentlig ”en strækning, der passeres, et sted
hvor man farer forbi”. Som sådan, har ordet været kendt siden
1700-tallet. Senere får det betydningen ”en livlig gade eller et
bykvarter med gennemgående færdsel og butikshandel”. I sidstnævnte
betydning omtalte J. L. Heiberg det i et skuespil fra 1794. H.C.
Andersen skrev i en brevveksling med Collin: ”Hotel Sabloniere (i
London) ligger ... paa et godt Strøg”, medens P. Hansen omtaler ”det
stille Strøg langs Volden” i 1882.
Ordbog over det Danske Sprog (der blev udgivet 1918-1956) definerer
Strøget i København således: ”den
gadestrækning i en by, der i særlig grad befærdes af spadserende (og
folk paa indkøb). Med hensyn til Københavnske forhold, om strækningen
Rådhuspladsen - Kongens Nytorv ad Frederiksberggade, Nygade,
Vimmelskaftet, Amagertorv, Østergade.”
At pjække betyder, at man uden lovlig grund
eller tilladelse snyder sig fri (skulker) fra sit arbejde, skole med
videre. Betegnelsen har sin oprindelse i ordet 'pjækkert', som er en
kort overfrakke. Ordet har muligvis sin oprindelse fra det tyske 'jächern',
der betyder 'at lege løbende omkring'.
I skolesproget er det at slå en pjækkert en
betegnelse for at skulke.
Et pjækkebrev er et brev, som er skrevet af
eleven selv i forældrenes navn, der sætter eleven i stand til at pjække
den.
Lollandsk syge er også et udtryk for
dovenskab, ugidelighed og pjæk. Det var oprindeligt en betegnelse for
den form for malaria, som var almindeligt i de fugtige egne på
Lolland-Falster i starten af 1900-tallet.
Sjællandsk syge er ligeledes udtryk for dovenskab, ugidelighed og
pjæk.
Ravselvorn
Ravselvorn er ældre vest- og nordjysk betegnelse, der kommer af ”ravs”, fra islandsk rakur, der betyder (hav)gus, fugtig, væde, tåge. Kan sammenholdes med det gamle ord ildevorn, der betyder svagelig, dårlig, ilde stedt. Ravselvorn bruges i betydningen om personer, der føler sig utilpasse og utidige, fordi de har sovet for lidt eller er dårlige 'dagen derpå', eller om en utilpashed der kan være optakten til forestående sygdom.
Necessariet var klostrenes navn på toilet, eller som det var dengang, et latrin. Ordet giver næsten sig selv.
Et bibliotek kaldtes i klostrene armariet, af 'arma' der betyder våben. Boglig viden var munkenes 'våben'.
Øllebrød stammer oprindeligt fra klosterlivet, hvor man i den varme øl dyppede sit brød. Den gamle beskrivelse af ordet er "ret, som tillaves (koges) af øl og (smaatskaaret, revet) brød, især rugbrød; ofte med forestilling om en jævn, meget beskeden middagsret (fx. lørdagsret); tidligere almindeligt anvendt som morgenmad eller som sygekost". Det blev omtalt allerede i Matthias Moth (ca. 1647-1719) håndskrevne ordbog, og af Jacob Graah (1721-1756) i 'Poëtisk Tids-Fordriv' 1751.
Græsenke?
En græsenke var oprindeligt en kvinde, hvis mand var hængt,
en pige hvis forlovede var død eller en liderlig pige. Det har også været et
udtryk for en ugift kvinde, der har boet med en eller flere mænd, eller en mor
til et uægte barn. En af forklaringerne på udtrykket stammer fra tysk: en pige,
der var blevet frataget sin mand, og derfor i et kommende ægteskab skulle gå til
kirke med krans af halm eller græs i stedet for blomster.
Græsenke er senere
blevet et udtryk for en pige, som er blevet forført ude i det fri og derefter
forladt. I dag er det blot et udtryk for en kvinde, hvis mand er midlertidig
bortrejst. Er han til fodboldkamp, er konen 'fodboldenke'.
På tysk og engelsk er udtrykket er gammelt, fra 1700-tallet eller tidligere. På
svensk hedder det gräsänka, tysk Graswittwe eller Strohwittwe
og engelsk grass-widow.
Læs mere under Almanakken > august
At have 'blåt blod i årerne' er en betegnelse for personer af adelen. Kommer fra spansk 'sangre azul', og henviste til de lyse vestgotiske adelsmænd, der var lysere i huden end de indvandrere maurere og jøder, hvorfor blodårerne sås tydeligere og mere blå gennem huden. Gustav Wied skrev i 'Slægten' fra 1898: ”Jeg ejer det blaaeste Blod”.
At give én kurven,
betyder at afvise en bejler - at brænde ham af, på godt dansk. Stammer fra
en gammel eventyrskik, der i sin ældre form bestod i, at den unge pige lod den
bejler, der ikke havde hendes gunst, hejse op til sit vindue i en kurv, hvis
bund gik itu under vægten.
Udtrykket har været kendt i dansk fra begyndelsen af 1700-tallet. På svensk
hedder det ”giva korgen”, på tysk ”einen korb bekommen (geben)”.
Adam Oehlenschläger (1779-1850) skriver bl.a. i 'Regnar
Lodbrok': ”Han vil ikke være min. Han har givet mig den Kurv, jeg ærlig havde
fortjent.”
I en samling af ordsprog fra 1633 kendes udtrykket også som: ”Han fik en
bundløs kurv”.
Vi kender dem alle, disse uønskede masseudsendte mails - spams. Ordet stammer fra amerikansk-engelsk, og er en sammensætning af spiced ham, 'krydret skinke', der oprindeligt var varenavnet på en dåseskinke. Ordet spam dukkede første gang op i dansk i 1997. Ordet stammer fra en Monty Python sketch fra 1970, som hed ”Spam”, hvor man på en café fik ”Spam” (altså dåseskinke) til hvert måltid.
Med de nye rygeforbud i tog og fly, er det vel ikke længere muligt at bede uønskede personer om 'at ryge og rejse'? Det kan vi nu stadig godt. For ordet 'ryge' har i denne forbindelse ikke noget med (tobaks)røg at gøre. Ryge betyder her 'stikke af, løbe, rende'. Ordet er bl.a. brugt af Martin Andersen Nexø. I bogen 'Det bødes der for' fra 1899 skriver han: »..en af Konerne (klagede) over, at hendes Drukkenbolt af en Mand for tredie Gang havde pantsat alt . . “Lad ham ryge,” sagde Stine.«
Kaffeslabberas
Engang var det almindeligt at komme til kaffeslabberas. Nu er ordet igen ved at dukke op i forbindelse med de mange (kaffe)kaféer. Et kig i Ordbog over det Danske Sprog fortæller, at definitionen af kaffeslabberas er meget gammel og oprindeligt var nedsættende udtryk for (dårlig, tynd) kaffe, kaffedrikning eller (især) kaffeselskab. Det er også en sammenkomst, hvor man spiser og frådser (“slabrer” i sig); en lystig sammenkomst med traktement. Eller et selskab, hvor der drikkes meget og snakkes meget, hvor man har en hyggelig snak, passiar. Endelige kan slabberas være udtryk for intetsigende tale, snak, vrøvl.
I edb-sproget er en 'orm' en virus som kopierer sig selv. Ordet kommer af engelsk 'worm' der betyder: Write Once Read Many (Times).
Gamle edb-ord
Mange af de ord som bruges i edb-sproget, er ældre end man umiddelbart skulle mene. Her kan du se, hvornår de første gang dukkede op i det danske sprog (tallet angiver året):
1955 computerskærm | 1959 computer . datamaskine . edb | 1962 fil | 1964 online | 1966 datamat . software | 1968 tekstbehandling | 1970 database | 1971 scanner | 1972 modem . diskette | 1975 tastatur til pc | 1977 databeskyttelse | 1978 kilobyte | 1983 mus . cd . regneark | 1984 Mac . PC | 1985 hardware | 1986 DOS 1986 . megabyte | 1987 gigabyte . harddisk | 1988 virus | 1989 RAM | 1990 dtp . mail . orm . trojansk hest | 1991 it . pixel . Windows | 1993 internet . smiley . downloade | 1994 filhåndtering . www |1995 chat . netikette | 1996 domænenavn . intranet | 1997 dvd
Kilde: Pia Jarvad, Nye ord 1955-1998
Kanon, forbillede, sang
Ordet
kanon
(med tryk på første stavelse) er pludselig blevet moderne, i
forbindelse med Kulturministeriets kanon-liste. Ordet har
flere betydninger. Den første her, er den der gælder for
kulturlisten:
- 'kanon - en beskrivelse, der
tjener som rettesnor eller forbillede
- 'kanon - en flerstemmig sang, hvor det samme motiv
gentages i flere forskellige stemmer
- 'kanon - den del af Bibelen som man allerede i
oldtiden anerkendte som ægte
- ka'no'n - et stort kraftigt skydevåben.
Ordet kommer af græsk 'kanón', som betyder 'rør, stok, målestok, rettesnor'.
At mail er det engelske ord for post, og i dag bruges om elektronisk post (e-mail, e-post), ved vel alle. Men det engelske ord 'mail' betyder også 'postsæk'. Ordet kommer fra oldfransk 'male' (postsæk). Der igen har det fra germansk 'malaha', der betyder 'lædersæk, taske'.
Spritny et lånt fra svensk, hvor det skrives spritt ny. Det svenske 'spritt' betyder 'aldeles, fuldstændig'. Samme betydning har ordet splinterny. Spritny kendes i Dansk Sprognævn først fra 1987, i et citat af Monica Ritterband.
Prinsgemal
Ordet
prinsgemal bruges om en prins,
der er gift med den regerende dronning. Det
første led (prins) i sammensætningen 'prinsgemal' er en nærmere beskrivelse af andetleddet
(gemal),
og helheden svarer til udtrykket ’gemal som er prins’. Der
findes andre eksempler på sammensætninger af denne type, fx
enkedronning (’dronning som er
enke’), tiggermunk (’munk der
lever som tigger’) og drengebarn
(’barn som er en dreng’).
Ordet 'prinsgemal' findes også i tysk, Prinzgemahl,
hvor ordet bruges
med samme betydning som på dansk.
Derfor hedder dronningens mand ikke, som man kunne tro,
dronningegemal (=dronningens gemal) !