Farven blå

I farvespektret ligger blå i bølgeområdet 440-485 mµ.

Blå er himmelens og havets farve, farven for kærlighed og spiritualitet. Det er troskabens og det hemmelighedsfuldes farve. Også farven for fjernhed (de blå bjerge), frihed og udlængsel. Det er tænkningens, intuitionens og kølighedens farve.

Blå kan symbolisere natten, ro, død og introversion. Farven har at gøre med ånd, det realistiske og platonisk kærlighed

Psyke og farver

Den blå farve forbindes med tristhed, stilfærdige dybe følelser, selvkontrol, rolig, ærlighed, loyalitet, tryghedsbehov, romantiker, sårbarhed, diplomatisk, loyal, god mægler, idealist, selvbeherskelse, mentale evner

Religionerne


Blå er
jomfru Marias farve


Blå forbindes med ro

Den blå farve er i mange kulturer knyttet til guder og det guddommelige, og symbolet på Guds sandhed og evighed.

I den vestlige kultur er den specielt Jomfru Marias farve efter hendes blå kappe.

Blåt anvendes liturgisk nogle gange i stedet for violet.

De ægyptiske guder og konger bar ofte blåt skæg og paryk, og både i Ægypten og Mexico var det farven der forbandt guderne og det guddommelige. I Ægypten er farven tilknyttet himmelguden Amûn. Det blå ægyptiske ankh-kors symboliserer frugtbarhed

Kulturerne

Blå var også farven på Odins kappe, samt farven for de oldindiske guder Vishnu og Krishna.

Den symboliserer kongerne og de adelige, og dermed det fornemme (blåt blod i årerne, Kraks Blå Bog).

Højere kongelige ordners skulderbånd er i reglen blå: Elefantordenen (dansk), Hosebåndsordenen (engelsk), Serafimerordenen (svensk) og Helligåndsordenen (fransk. Heraf Cordon Bleu, Blå Bånd).

Blå amuletter kan neutralisere onde blikke.

I Kina symboliserer blåt retningen øst. I Europa er romantikkens blå blomst lig med tankeflugt og illusioner.

Babytøj til drenge skal være blåt, og i visse dele af Belgien lader man børn gå i mariablåt til de er syv år.

Mystikken

Hals-chakraets farve er blåt, der i sit positive aspekt kan symbolisere højere bevidsthed, healingsenergi, i sit neutrale aspekt tænkningen og i det negative fortrængningen. Chakraet står for udtryk, kommunikation, kreativitet, spiritualitet.

I drømme kan farven symbolisere tænkningen, kvindelighed og sjælelig forløsning

Blå mandag 

I Tyskland kom man ulden i et farvebad om søndagen. Det lå til iltning hele mandagen, hvorefter det blev (indigo)blåt. Heraf udtrykket, blauen Montag machen.

Lapis lazuli

En særlig blå farve, får man stenen lapis lazuli, hvoraf man fremstiller ultramarin-blå. Den var særligt værdsat i middelalderkirken til freskomalerier med Kristus og Madonna.