Tårnet i Bollingen
ved Zürich-See
Tårnet er godt gemt
Udsigt til søen
fra Tårnets grund
Trickster-figuren i muren
Bjørnen og kvinden i muren
Kvindefiguren med Jungs
selvportræt
Kabir-stenen
Tårnet i Bollingen
ved
Zürich-See
Tårnet er godt gemt
Udsigt til søen
fra Tårnets grund
Trickster-figuren i muren
Bjørnen og kvinden i muren
Kvindefiguren med Jungs
selvportræt
Kabir-stenen
Bollingen ligger i den sydøstlige ende af Zürichsee, der hedder Obersee. Det er 40 km fra Zürich. Man kan komme til Tårnet i Bollingen via Uznacherstrasse, Dorffstrasse hvorefter man kører ad den mindre Strandweg.
Egentlig ville Jung have købt en lille ø, der lå overfor byen Schmerikon. Øen havde megen middelalderlig historie, da den havde hørt under et kloster i St. Gallen. Der var dog så megen politisk og lokal modstand mod dette, så han opgav.
I stedet besluttede han så, efter opfordring fra vennen og forretningsmanden Hermann Sigg, at købe et stykke jord ved søen mellem Schmerikon og Bollingen.
I 1922 købte Jung jordstykket, der var kirkejord i Meinrads landskab, som tidligere også havde hørt under St. Gallen kloster. Her byggede han sit tårn (das Turm).
Det viste sig senere, at jorden i slutningen af 1700-tallet havde været begravelsesplads for nogle franske soldater. Jung fandt ved udgravninger et skelet, som han gav en rigtig begravelse. Han fik også i vinteren 1924 åndelige oplevelser af hændelser, som var sket i området i tidligere tider.
Jung gik i gang med byggeriet sammen med sønnen Franz, samt svigersønnerne Karl og Walther Niehus. Efterhånden blev arbejdet dog så kompleks, at han engagerede italienske håndværkere til at gøre det færdigt.
Det første tårn blev påbegyndt i 1923, to måneder efter moderens død. Efter fire år, tilbyggede han i 1927 midterbygningen. Efter yderligere fire år, i 1931, blev der atter bygget om på det tårnlignende appendiks.
Det var i denne del Jung havde sit helt eget værelse, som andre ikke fik adgang til. Rummet var altid aflåst, og han gik altid med den eneste nøgle hertil i lommen, som en slags talisman.
I 1935, efter yderligere fire år, byggede han en åben gård og en loggia ned til søen. Jung hæftede sig meget ved denne kvarternittet/firhed af år mellem til- og ombygningerne.
Dermed fuldførte han fire forskellige bygningsdele i løbet af 12 år. Og endelig, i 1955 efter Emmas død, byggede han en ny etage på midterbygningen.
Der blev aldrig indlagt vand eller el. Vandet blev hentet fra en brønd og varmet over åben ild. Lys fik han fra stearinlys og petroleumslamper.
Her tilbragte han efterhånden halvdelen af året med at skrive, meditere, arbejde med træ, hugge sten og sejle.
Jung lavede flere forskellige inskriptioner i stenene rundt om i Tårnet. De fleste blev almindelig kendte, men en af disse inskriptioner var skjulte og havde teksten: ”Philemonis sacrum Fausti peonetantia”, en hyldest til både Philemon fra hans Røde Bog og ægteskabet mellem Philemon and Baucis.
Også andre inskriptioner blev det til rundt omkring i tårnet.
I tårnvæggene har Jung flere steder indhugget forskellige figurer. En af dem er The Trickster (lurendrejeren). En alkymistisk betegnelse for Merkur, i rollen som den flygtige ånd, der altid undviger den intellektuelle forståelse, som driller mennesket og gør ham forvirret.
Der er to andre figur-relieffer, som han lavede i 1958, Bjørnen og Kvinden. Bjørnen - skrev Jung i et brev i 1960 - er symbolet på Artemis' vilde styrke og energi, som flytter masserne, en hentydning til den russiske bjørn, som får tingene til at rulle. Om kvinden skrev Jung, at det sandsynligvis var et billede på hans anima. Ved nærmere øjesyn viser det sig også, at kvindens ansigt er et selvportræt af Jung.
Kabir-stenen er fra et stenbrug nær Bollingen. Jung udhuggede den, og på de tre sider indmejslede han forskellige tekster.
På den ene side, et latinsk vers af alkymisten Arnaldus de Villanova, et vers der hentyder til den alkymiske sten, lapis, der lyder (oversat):
”Her står stenen, den uanselige. Dens pris er ganske vist villig - Den fragtes af de dumme. Men elskes om muligt end mere, af de vidende.”
Herunder skrev han: ”Til minde om sin 75 års fødselsdag skabte C.G. Jung den i taknemmelighed og satte den i året 1950.”
På den anden side (billedet), mejslede han en lille mand, en slags kabir, indhyllet i en kutte, med en lygte. Her er indskrifterne på græsk, hentet fra Heraklit, mithrasliturgien og Homer. De lyder (oversat):
”Tiden er et barn - legende som et barn - der spiller brætspil - barnets kongerige. Dette er Telesforos, som vandrer gennem dette kosmos' mørke regioner og lyser som en stjerne fra dybet. Han viser vejen til solens porte og til drømmenes land.”
På den tredie side, mejslede han en alkymisk tekst på latin (oversat):
”Jeg er forældreløs, alene: alligevel findes jeg overalt. - Jeg er een, men er modsat mig selv. Jeg er yngling og olding på en gang. Jeg har hverken kendt far eller mor, fordi man skal hente mig frem af dybet som en fisk. Eller fordi jeg falder ned fra himlen som en hvid sten. Jeg strejfer omkring i skovene og bjergene, men jeg ligger skjult i det indre menneske, Jeg er dødelig for enhver, alligevel berøres jeg ikke af tidernes skiften.”
”I mit tårn i Bollingen lever jeg, som man har gjort det i århundreder. Det vil overleve mig, og det viser i sin beliggenhed og i stil tilbage på det længst forgangne. Kun lidt peger på dagen i dag... Der er intet der forstyrrer de døde, intet elektrisk lys, ingen telefon. Men mine anesjæle får også næring af husets åndelige atmosfære, for jeg svarer dem, så enkelt og godt jeg kan, på de spørgsmål, som de i sin tid efterlod.”
Sagde Jung om sit Tårn i Bollingen.
Tårnet er i dag i familiens eje.