Jungs Den Røde Bog
Philemon fra Den Røde Bog
Tekst fra Den Røde Bog
Jungs
Den Røde Bog
Philemon fra Den Røde Bog
Tekst fra Den Røde Bog
C.G. Jung skrev gennem årene i to notesbøger, Den Sorte Bog og Den Røde Bog, der er den mest kendte.
Den Sorte Bog (Das Schwarze Buch) var den første han begyndte at skrive i 1913. Den blev påbegyndt før Den Røde Bog.
I en sort notesbog skrev han noter om sine tanker og oplevelser. Det blev gennem årene til i alt 6 bøger indbundet i sort læder i formatet 17,5 x 22,5 x 2 cm. Dem fortsatte han med at skrive i formentlig ind i 1950'erne.
Men da han fik visionerne med 'Philemon', valgte han, at denne del af hans visioner skulle skrives i en særlig bog - Den Røde Bog - som blev skrevet sideløbende med de sorte Bøger.
Jungs børn har efter hans død sagt, at De sorte Bøger indeholder familiens 'hellige køer'. De opbevares i familiens arkiver, og vil ikke blive udgivet.
Den Røde Bog (på tysk og engelsk kendt som 'Das Rote Buch' og 'The Red Book'), arbejdede Jung på i 16 år fra 1913-1928. Den indeholder beskrivelser og malerier af hans særlige indre oplevelser.
Den Røde Bog - som Jung også kaldte Liber Novus (den nye bog) - er indbundet i rødt læder i formatet 30 x 40 x 10,5 cm, og har 206 skrevne sider. Heri beskrev Jung sine eksperimenter med sig selv, som senere blev kendt som konfrontationen med det ubevidste. Indholdet består dels af tekster og imaginationer (vågne fantasier) og refleksioner herover, og dels af malerier og tegninger. Teksterne er skrevet med kalligrafisk, middelalderlig skrift. Bogen var Jungs egen, og blev ikke udgivet sammen med hans øvrige værker. Dette skete først i 2009.
I Den røde Bog skrev han om og med en indre vismand, kaldet Philemon, som havde fungeret som hans guide under konfrontationen med det ubevidste.
Philemon viste sig for Jung i et drømmesyn i 1913. Om dette fortalte Jung:
” Himlen var blå, og den var tilsyneladende også havet. Den var dækket, ikke af skyer, men af brune jordflager. Det så ud som om flagerne var ved at knække over, og man kunne skimte det blå hav under dem. Men vandet var den blå himmel. Pludselig svævede et vinget væsen frem fra højre. Det var en gammel mand med tyrehorn. Han bar et nøgleknippe, og en af disse nøgler holdt han frem for sig, som var han ved at åbne en lås. Hans vinger var som isfuglens og havde dennes karakteristiske farver.”
Den vingede figur kaldte Jung for Philemon.
Efter den drøm, som han ikke forstod, malede Jung et billede af figuren og drømmesynet. Om denne figur udtalte han senere:
”Philemon fastslog for mig, at der i sjælen foregår ting, som ikke skabes af mig, men som skaber sig selv og lever deres eget liv. Philemon repræsenterede en kraft, der ikke var mig. Jeg havde fantasisamtaler med ham, og han udtalte sig om ting, som jeg aldrig havde tænkt. Han bibragte mig efterhånden forståelsen af en psykisk objektivitet, sjælens virkelighed. Psykologisk repræsenterede Philemon en højere indsigt.”
Philemon-figuren kendes fra mytologien og i
Goethes Faust.
Philemon og Bausic var i den græsk-romersk mytologi et fattigt gammelt ægtepar,
som Zeus og Hermes besøgte i forklædning. I den gudløse tid, blev de hjemløse
guder af Philemon og Bausic beværtet med stor venlighed. Som tak forvandlede de parrets hytte til et
tempel og gav dem lov at dø sammen i skikkelse af henholdsvis en eg og en lind.
Herefter spillede Philemon en vigtig rolle i Jungs fantasier, der blev nedskrevet i hans nu legendariske Røde Bog.
I løbet af denne periode udviklede Jung sine primære teorier om det kollektive ubevidste, arketyperne, de psykologiske typer og processen mod individuation. Omdrejningspunktet i denne opgave var hans Røde Bog, som indeholdt kernen i hans senere værker.
Jung betragtede bogen som det centrale i sit arbejde.
Om denne periode i sit liv, sagde han blandt andet:
”De år hvor jeg forfulgte de indre billeder, blev det vigtigste tidspunkt i mit liv. Alt andet blev afledt af dette. Alt det, jeg oplevede senere var blot den ydre klassificering, den videnskabelige bearbejdelse og integration til livet.”
I 1959 forsøgte han at fuldende bogen og nogle billeder i den, men kunne eller ville ikke, fordi han sagde, at det havde noget med døden at gøre.
Den sidste side er håndskrevet på tysk, selv om bogen i øvrigt er skrevet med kalligrafisk skrift. Bogen slutter med en ufuldendt sætning:
"1959. Jeg arbejdede på denne bog i 16 år. Mit bekendtskab med alkymi i 1930 tog mig væk fra det ... Jeg vidste, hvor frygtelig utilstrækkelig denne virksomhed var, men til trods for meget arbejde og mange distraktioner forblev jeg tro mod det, selv om en anden mulighed aldrig [..., auch wenn ich nie eine andere Möglichkeit]"
C.G. Jung døde 2 år senere, i 1961.
Den røde Bog er aldrig tidligere blevet offentliggjort i fuld ordlyd. Efter at have ligget hengemt hos familien i over 40 år, har Jungs arvinger godkendt, at den blev udgivet. I oktober 2009 blev den udgivet som faksimile i originalt format, med oversættelse af teksterne fra Philemon Foundation.